Josephinefersgaard skriver:
Hej
jeg har en søn på knap 7 måneder der aldrig er faldet i søvn selv, som om han ikke kan finde ud af det.
Han sover ikke om dagen hun i mine arme, om aftnen når han skal puttes skriger han under øjeblik han rammer sengen.
Han har altid sovet i sin egen seng når han har sovet tungt nok til vi har kunne ligge ham ellers har han sovet ved siden af mig..
Vi er begyndt at vække hinanden om natten så vi vil meget gerne have ham ind på hans eget værelse snart. Så det ikke går ud over vores alle sammens nattesøvn.
Han har aldrig været nem at få til at sove han har skulle have brystet eller vugges. Når han vågner om natten (5-8 gange) kan jeg kun få ham til at sove hvis han får brystet.
Jeg har prøvet at indføre putteritual (aftensmad leg, nattøj på, hygge lidt i sofaen også i seng) men han bliver så ulykkelig når han kommer i sin egen seng, han har brug for rigtig meget tryghed til at sove.
Hvad kan jeg gøre for at han lærer at sove i egen seng?
Mvh Josephine
Nu ved jeg godt, at jeg får høvl fra rigtig mange mødre, men nu fortæller jeg, hvad vi gør, da det har hjulpet en del (stadig ikke optimalt, men det kommer med tiden)..
Vores pige på 5,5 måned er også dyb modstander af at sove.. Har altid skreget helt vildt, også selvom vi går og vugger.. Er kun brystet, der har fået hende til at tie stille og falde i søvn uden kamp - men hvis hun var mæt, så ville hun ikke have brystet, og så måtte vi tage kampen..
Jeg var ved at blive idiot af både det (at jeg var den eneste, der skulle putte, fordi hun skulle have bryst), og at hun vågnede 100 gange på en nat.. Så var det en mor, som fortalte mig om, at de i den her alder begynder at få samme søvn stadier som os voksne, og at de har svært ved at komme tilbage til søvnen her i starten..
Jeg var inde og læse om det, og der stod, at det værste man kunne gøre, var at vugge eller amme dem i søvn, for så ville de vågne hele tiden.. I stedet skulle man tage kampen og hjælpe dem til at falde i søvn "selv" - altså selvfølgelig ikke, hvor de ligger alene..
Det har klart hjulpet her.. Jeg ammer nede i stuen, så hvis hun falder i søvn under amningen, så vågner hun på vej op ad trappen.. Og så har hun en sutteklud der lugter af mig, da hun ikke bruger sut.. Så putter vi hende oppe i vores seng med suttekluden, og så sover en af os sammen med hende indtil hun er kommet ud af tigerspringet.. Herefter øver vi med at putte på eget værelse..
Nogle gange går det rigtig fint.. Så tager hun kluden, vender om på siden og sover.. Sådanne dage må vi ikke hjælpe hende, for så bliver hun sur.. Vi skal helst enten gå eller ligge langt væk fra hende..
Andre dage har hun svært ved at falde i søvn og har brug for tryghed.. Så putter vi os ind til hende, nusser, synger eller hvad der nu hjælper.. Bliver en kamp, men uden gråd..
Andre dage igen nægter hun at sove, og så bliver det en kamp med gråd og spark osv., men til sidst falder hun i søvn, og det plejer at ske efter ca. 10 min...
Efter vi er begyndt at bruge den her metode, så sover hun meget bedre.. Hun vågner kun 1-2 gange og skal have mad, og en sjælden gang imellem skal hun lige under vores dyne eller have nussekluden igen, før hun sover videre..
Også i barnevognen er det blevet bedre.. Rigtig ofte lægger hun sig til at sove af sig selv, mens man putter hende derude.. Det har vi aldrig prøvet før, men det er også begyndt, efter vi startede den her træning..
Og før nogle skriver, at det er omsorgssvigt eller noget, så vil jeg sige, at det er min SP, der har foreslået den her form for putning.. Og det jeg har læst på nettet omkring det, er også skrevet af sundhedsplejersker og jordemødre.. Så jeg tænker, at der må være noget om det..
Men det er den måde, vi gør det på...I kan prøve det eller også ender det nok med, at du må fortsætte i mange måneder med det, du allerede gør 
