Tidlig seperationsangst?

Hej alle.

Mit spørgsmål lyder på om jeg mon har mig et særligt sensitiv baby eller om vi er kommet tidligt ond i fasen med seperationsangst? Min baby er 5 måneder.

Siden han var tre måneder, og kunne skelne hvem der var hans forældre og fremmede, græder han virkelig meget når fremmede prøver at tale til ham. Han har tidligt kunne have fast og dybt øjenkontakt med os, og helt fra spæd kunne han følge legetøj med øjnene hvor hovedet drejede med.

Jeg ved at som 6 måneder kan nogle børn få separationsangst? Men kan det komme tidligere?

Min mand og mig vil gerne gøre ham “modtagelig” for fremmede, men hvordan ved vi ikke. Vi frygter også lidt tiden i vuggestuen nu.

Lad vær at prøve at sætte et label på dit barn.

Det er helt normalt at (nogen) børn periodevis ikke kan lide fremmede, min den yngste havde indtil 18 måneder ingen problemer med fremmede, andet end han self søgte tryghed hos os, så havde han en periode på 6 mdr hvor han hang på mig og hvis nogen kontaktede ham gav han dem et blik der sagde mere end tusind ord, og hvis nogen tog ham op (fx hvis han faldt, så græd han så hjerteskærende)

nu er han 2 år og vi var til konfirmationen i weekend hvor han løb rundt, tog bekendte, han ikke har set længe i hånden osv.

det er helt normalt for børn at eksperimentere lidt, hvordan og hvorledes man skal geberte sig over for fremmede /bekendte 

man skal være mere på vagt og bekymret, hvis man har et barn der tager kontrakt uhæmmet til fremmede/bekendte og vælger dem frem for primære omsorgsperson(ner)

Soonmom skriver:

Lad vær at prøve at sætte et label på dit barn.

Det er helt normalt at (nogen) børn periodevis ikke kan lide fremmede, min den yngste havde indtil 18 måneder ingen problemer med fremmede, andet end han self søgte tryghed hos os, så havde han en periode på 6 mdr hvor han hang på mig og hvis nogen kontaktede ham gav han dem et blik der sagde mere end tusind ord, og hvis nogen tog ham op (fx hvis han faldt, så græd han så hjerteskærende)

nu er han 2 år og vi var til konfirmationen i weekend hvor han løb rundt, tog bekendte, han ikke har set længe i hånden osv.

det er helt normalt for børn at eksperimentere lidt, hvordan og hvorledes man skal geberte sig over for fremmede /bekendte 

man skal være mere på vagt og bekymret, hvis man har et barn der tager kontrakt uhæmmet til fremmede/bekendte og vælger dem frem for primære omsorgsperson(ner)

Nej det har du helt ret i, jeg vil heller ikke sætte en label på min søn. Men det får mig da til at tænke, for jeg vil gerne hjælpe ham så han ikke behøver blive så bange for fremmede eller fremmede steder. Selv hjemme hos min mor, kan vi være maks en time. Og trekvarter af den time går næsten ud på at græde. Og det gør jo selvfølgelig at jeg selv bliver hæmmet for at tage steder med ham, da jeg ikke ønsker at udsætte ham denne “angst”z

OurDream skriver:

Hej alle.

Mit spørgsmål lyder på om jeg mon har mig et særligt sensitiv baby eller om vi er kommet tidligt ond i fasen med seperationsangst? Min baby er 5 måneder.

Siden han var tre måneder, og kunne skelne hvem der var hans forældre og fremmede, græder han virkelig meget når fremmede prøver at tale til ham. Han har tidligt kunne have fast og dybt øjenkontakt med os, og helt fra spæd kunne han følge legetøj med øjnene hvor hovedet drejede med.

Jeg ved at som 6 måneder kan nogle børn få separationsangst? Men kan det komme tidligere?

Min mand og mig vil gerne gøre ham “modtagelig” for fremmede, men hvordan ved vi ikke. Vi frygter også lidt tiden i vuggestuen nu.

 

Han er kun 5 måneder. Ser ikke noget ualmindeligt i det du beskriver. Det kommer af sig selv. Det kan ikke forceres. 

Han er meget lille og kan ikke forventes at være glad for fremmede. 

OurDream skriver:

Hej alle.

Mit spørgsmål lyder på om jeg mon har mig et særligt sensitiv baby eller om vi er kommet tidligt ond i fasen med seperationsangst? Min baby er 5 måneder.

Siden han var tre måneder, og kunne skelne hvem der var hans forældre og fremmede, græder han virkelig meget når fremmede prøver at tale til ham. Han har tidligt kunne have fast og dybt øjenkontakt med os, og helt fra spæd kunne han følge legetøj med øjnene hvor hovedet drejede med.

Jeg ved at som 6 måneder kan nogle børn få separationsangst? Men kan det komme tidligere?

Min mand og mig vil gerne gøre ham “modtagelig” for fremmede, men hvordan ved vi ikke. Vi frygter også lidt tiden i vuggestuen nu.

 

Min datter har faktisk været sådan siden hun blev født! Ved 6-7 mdr skete der noget magisk! Dog er hun fortsat reserveret over for fremmede med nu kan mormor da i det mindste holde hende! Det er jern hårdt! Kunne heller ikke tage nogle steder, hun fandt stor tryghed i at være hjemme. Håber de samme magiske ting sker med jeres søn! 

mor:) skriver:

Han er kun 5 måneder. Ser ikke noget ualmindeligt i det du beskriver. Det kommer af sig selv. Det kan ikke forceres. 

Han er meget lille og kan ikke forventes at være glad for fremmede. 

Tak for dit svar jeg vil tage det til mig og ikke tænke yderligere over det. Det er rart med andre synspunkter når man er første gangs mor.

Camillos skriver:

Min datter har faktisk været sådan siden hun blev født! Ved 6-7 mdr skete der noget magisk! Dog er hun fortsat reserveret over for fremmede med nu kan mormor da i det mindste holde hende! Det er jern hårdt! Kunne heller ikke tage nogle steder, hun fandt stor tryghed i at være hjemme. Håber de samme magiske ting sker med jeres søn! 

Ah hvor er det dejligt at høre fra en der har oplevet det samme! Ja netop, jeg blir da også ked af det når mormor ikke kan få lov at elske ham så højt som hun gør��.

Jeg håber og ser også frem til det magiske��.

OurDream skriver:

Tak for dit svar jeg vil tage det til mig og ikke tænke yderligere over det. Det er rart med andre synspunkter når man er første gangs mor.

Jeg kan huske jeg havde alverdens bekymringer og googlet alle mulige ting - det er hårdt at være førstegangsmor Så forstår dig godt, men det er et sundt tegn at han helst vil være ved sin mor og far

Jeg har en sansesensitiv datter på 5,5 år, og hun blev først reserveret overfor fremmede ved 8-9 mdr (hang på mig, ville ikke kigge på dem eller tale til dem, uanset om det var børn eller voksne, og det kunne godt vare ved i flere timer). Det varede så ved til hun fyldte 4 år.

Hun har desuden været meget svær at få til at sove, fordi hun blev så overstimuleret, og skreg 2-3 timer hver eneste aften til hun blev 2 år, og var generelt meget utilfreds i løbet af dagen, gik i flitsbue osv. 

Jeg ved ikke om det kan være til gavn, men nu har du lidt at sammenligne med. 

mor:) skriver:

Jeg kan huske jeg havde alverdens bekymringer og googlet alle mulige ting - det er hårdt at være førstegangsmor Så forstår dig godt, men det er et sundt tegn at han helst vil være ved sin mor og far

Hehe ja man googler virkelig alt. Man vil jo så gerne gøre det godt. Tusinde tak for det