Overgreb i barndommen og PKS

Ena skriver:

Har du ikke været spændt fast i armene? 

Nej aldrig! 

Jeg har fået begge i Kolding...

Hvor er du blevet spændt fast?

Mutti84 skriver:

Nej aldrig! 

Jeg har fået begge i Kolding...

Hvor er du blevet spændt fast?

Armene for drops. Kunne du så holde dit barn med det samme?

Anonym skriver:

Mon ikke, at det kan lade sig gøre at få kejsersnit, det tror jeg da.

Dog vil jeg sige, at for din egen skyld skal du prøve at skelne de to ting; fødselsangst (som vi alle får i større eller mindre grad) og erindringer om overgreb.

Jeg har også med patienter med traumer at gøre - og jeg vil vove den påstand, at du er angst for fødslen, og det overfører du så (bruger som undskyldning, om man vil) på de overgreb, du har været udsat for.

Jeg siger ikke, at du ikke skal have kejsersnit, men blot, at du lige nu er i en fase, hvor du mere eller mindre opbygger en angst, som du forsøger at koble på overgrebene. Hvis du har genoplevelser (flashbacks)/triggere/undgåelsesadfærd og/eller angst baseret på overgreb mange år tilbage, som fylder så meget i din hverdagen, så er det absolut behandlingskrævende i en grad, hvor du og barnet bør have skærpet opmærksomhed efter fødslen.

Men jeg er jo angst for fødslen pga. overgrebene. De 2 ting hænger sammen, så det er ret svært at skelne dem.

Du skriver at du arbejder med traumer, men du lyder ikke til at have erfaring indenfor dette område..? Jeg har læst at det er meget normalt at have angst for fødsler når man har været udsat for de ting som jeg har i sin barndom. Jeg tror ikke helt at det er nok her bare at forsøge at skelne de to ting, eftersom at de jo hænger uløseligt sammen.
Undskyld, hvis jeg lyder skrap, men jeg opfatter dit indlæg som en smule nedladende og ret negligerende.

Jeg har allerede én fødsel bag mig (som jeg ikke var så nervøs for, på det tidspunkt vidste jeg så heller ikke at jeg havde været udsat for overgreb) - men det var rent psykisk en forfærdelig oplevelse, som sad i mig i lang tid efter.
Det gør jo ikke ligefrem noget godt for tilknytningen til mit barn, og det vil jeg gerne undgå denne gang.

Jeg går allerede hos en psykolog, så jeg arbejder aktivt med at bearbejde de ting jeg har været udsat for som lille. Hun har dog midlertidig orlov pt. og derfor har jeg ikke kunnet vende dette med hende.
Men normalt fylder det ikke noget i min hverdag (længere) -udover lidt i perioder. Men det fylder meget lige nu, fordi fødslen pludselig kommer tæt på, og jeg føler at min krop ved en fødsel vil blive udsat for et nyt (form for) overgreb.

Ena skriver:

Armene for drops. Kunne du så holde dit barn med det samme?

Ja det kunne jeg  ved begge to 

Anonym skriver:

Jeg er gravid i 7. måned, og det er først for nyligt gået op for mig hvor angst jeg er for fødslen. Grundet overgreb i barndommen kan jeg slet ikke overskue at skulle føde almindeligt, føler at en fødsel vil være en re-traumatisering.

Jeg har været SÅ angst for fødslen de seneste uger, indtil jeg besluttede mig for et kejsersnit.

 

Jeg skulle have født i Skejby, men skal om et par uger have en samtale med en fødselslæge omkring et planlagt kejsersnit i Randers (hvor man åbenbart overføres til, når kejsersnittet ikke foretages af medicinske årsager).

 

Er der andre med min bagage der af den grund har valgt et PKS, og har I været glade for den beslutning?

Kan man risikere at lægerne bare synes at man er pivet, og siger nej til et kejsersnit?

 

Nogen der har fået et PKS i Randers, og som kan fortælle om det er et godt sted? Er ret nervøs for det, da et kejsersnit (en operation!) jo ikke ligefrem var drømmen for min fødsel.


Åh, jeg synes det er svært alt det her.... Men et kejsersnit føles alligevel bare så meget mere rigtigt end en almindelig fødsel.

 

 

det  kunne have været mig der skrev dette for 5 år siden så jeg ved hvad du føler og hvad der går gennem dine tanker 

jeg valgte pk af samme årsag og mødte fuld forståelse på ouh/ svendborg  hvor jeg fik mit pk og alt gik godt og jeg følte mig tryk og de gjore meget ud af at sige hvad de gjore også selv om jeg ikke kunne  mærke noget der nede og jeg var ikke spændt fast  nogen steder og fik hende op til mig med det samme 

Tak for svar til jer, som har været igennem det samme.

Det betyder meget at høre fra ligesindene, og det gør mig tryg at vide at I har haft gode oplevelser med det - og at I følte at I traf den rigtige beslutning. Det kan jeg også, som dagene går, mærke at jeg har gjort.

Anonym skriver:

Jeg er gravid i 7. måned, og det er først for nyligt gået op for mig hvor angst jeg er for fødslen. Grundet overgreb i barndommen kan jeg slet ikke overskue at skulle føde almindeligt, føler at en fødsel vil være en re-traumatisering.

Jeg har været SÅ angst for fødslen de seneste uger, indtil jeg besluttede mig for et kejsersnit.

 

Jeg skulle have født i Skejby, men skal om et par uger have en samtale med en fødselslæge omkring et planlagt kejsersnit i Randers (hvor man åbenbart overføres til, når kejsersnittet ikke foretages af medicinske årsager).

 

Er der andre med min bagage der af den grund har valgt et PKS, og har I været glade for den beslutning?

Kan man risikere at lægerne bare synes at man er pivet, og siger nej til et kejsersnit?

 

Nogen der har fået et PKS i Randers, og som kan fortælle om det er et godt sted? Er ret nervøs for det, da et kejsersnit (en operation!) jo ikke ligefrem var drømmen for min fødsel.


Åh, jeg synes det er svært alt det her.... Men et kejsersnit føles alligevel bare så meget mere rigtigt end en almindelig fødsel.

 

 

Hej.

Jeg har fået planlagt kejsersnit på Randers sygehus. Det var en rar oplevelse. Jeg fik min pige op til mig med det samme.