Anonym skriver:
Mon ikke, at det kan lade sig gøre at få kejsersnit, det tror jeg da.
Dog vil jeg sige, at for din egen skyld skal du prøve at skelne de to ting; fødselsangst (som vi alle får i større eller mindre grad) og erindringer om overgreb.
Jeg har også med patienter med traumer at gøre - og jeg vil vove den påstand, at du er angst for fødslen, og det overfører du så (bruger som undskyldning, om man vil) på de overgreb, du har været udsat for.
Jeg siger ikke, at du ikke skal have kejsersnit, men blot, at du lige nu er i en fase, hvor du mere eller mindre opbygger en angst, som du forsøger at koble på overgrebene. Hvis du har genoplevelser (flashbacks)/triggere/undgåelsesadfærd og/eller angst baseret på overgreb mange år tilbage, som fylder så meget i din hverdagen, så er det absolut behandlingskrævende i en grad, hvor du og barnet bør have skærpet opmærksomhed efter fødslen.
Men jeg er jo angst for fødslen pga. overgrebene. De 2 ting hænger sammen, så det er ret svært at skelne dem.
Du skriver at du arbejder med traumer, men du lyder ikke til at have erfaring indenfor dette område..? Jeg har læst at det er meget normalt at have angst for fødsler når man har været udsat for de ting som jeg har i sin barndom. Jeg tror ikke helt at det er nok her bare at forsøge at skelne de to ting, eftersom at de jo hænger uløseligt sammen.
Undskyld, hvis jeg lyder skrap, men jeg opfatter dit indlæg som en smule nedladende og ret negligerende.
Jeg har allerede én fødsel bag mig (som jeg ikke var så nervøs for, på det tidspunkt vidste jeg så heller ikke at jeg havde været udsat for overgreb) - men det var rent psykisk en forfærdelig oplevelse, som sad i mig i lang tid efter.
Det gør jo ikke ligefrem noget godt for tilknytningen til mit barn, og det vil jeg gerne undgå denne gang.
Jeg går allerede hos en psykolog, så jeg arbejder aktivt med at bearbejde de ting jeg har været udsat for som lille. Hun har dog midlertidig orlov pt. og derfor har jeg ikke kunnet vende dette med hende.
Men normalt fylder det ikke noget i min hverdag (længere) -udover lidt i perioder. Men det fylder meget lige nu, fordi fødslen pludselig kommer tæt på, og jeg føler at min krop ved en fødsel vil blive udsat for et nyt (form for) overgreb.