Anonym skriver:
Jeg er gravid i 7. måned, og det er først for nyligt gået op for mig hvor angst jeg er for fødslen. Grundet overgreb i barndommen kan jeg slet ikke overskue at skulle føde almindeligt, føler at en fødsel vil være en re-traumatisering.
Jeg har været SÅ angst for fødslen de seneste uger, indtil jeg besluttede mig for et kejsersnit.
Jeg skulle have født i Skejby, men skal om et par uger have en samtale med en fødselslæge omkring et planlagt kejsersnit i Randers (hvor man åbenbart overføres til, når kejsersnittet ikke foretages af medicinske årsager).
Er der andre med min bagage der af den grund har valgt et PKS, og har I været glade for den beslutning?
Kan man risikere at lægerne bare synes at man er pivet, og siger nej til et kejsersnit?
Nogen der har fået et PKS i Randers, og som kan fortælle om det er et godt sted? Er ret nervøs for det, da et kejsersnit (en operation!) jo ikke ligefrem var drømmen for min fødsel.
Åh, jeg synes det er svært alt det her....
Men et kejsersnit føles alligevel bare så meget mere rigtigt end en almindelig fødsel.
Mon ikke, at det kan lade sig gøre at få kejsersnit, det tror jeg da.
Dog vil jeg sige, at for din egen skyld skal du prøve at skelne de to ting; fødselsangst (som vi alle får i større eller mindre grad) og erindringer om overgreb.
Jeg har også med patienter med traumer at gøre - og jeg vil vove den påstand, at du er angst for fødslen, og det overfører du så (bruger som undskyldning, om man vil) på de overgreb, du har været udsat for.
Jeg siger ikke, at du ikke skal have kejsersnit, men blot, at du lige nu er i en fase, hvor du mere eller mindre opbygger en angst, som du forsøger at koble på overgrebene. Hvis du har genoplevelser (flashbacks)/triggere/undgåelsesadfærd og/eller angst baseret på overgreb mange år tilbage, som fylder så meget i din hverdagen, så er det absolut behandlingskrævende i en grad, hvor du og barnet bør have skærpet opmærksomhed efter fødslen.