Hvordan ville I tackle det her? 21 mdr

Vi er gentagne gange ramt ind i den samme situation med vores datter på 21 mdr, og jeg vil meget gerne have nogle gode råd. Måske er der en god måde at håndtere situationen på, som vi bare ikke har tænkt på.

Min datter laver nogle gange kreative ting i dagpleje, og hun er SÅ stolt. Det er vi også, og vi snakker om, hvor fine, tingene er, om det var sjovt at lave dem, osv. 

Men hun bliver så ufatteligt ulykkelig, når vi tager tingene fra hende for at hænge dem op. Hun græder og græder, selvom vi hænger dem op med det samme. Vi forklarer, at vi hænger dem op, fordi de er så flotte, og vi gerne vil kunne se på dem hele tiden. Men hun er utrøstelig. 

Hun vil gerne have tingene tilbage og lege med dem, men før eller siden går de jo i stykker, og så bliver hun også så ulykkelig. Derfor er jeg måske lidt hård og tager dem fra hende, så vi kan hænge dem op. Men som sagt, kæmpe konflikt!

Når hun bliver ked af det, forsøger jeg at anerkende og sætte ord på. Det hjælper normalt, men ikke her. 

Så - har I nogle gode råd? Alt tages imod, også gerne kritik. Jeg vil bare gerne undgå konflikten, eller alternativt indstille mig på, at den er uundgåelig 

Undskyld, men den konflikt forstår jeg ikke du har lyst til at tage. Lad hende beholde tingene hvis hun gerne vil og går de istykker, så er det bare sådan det er. På et tidspunkt lærer hun vel at ting kan gå i stykker og det er også noget værd.

Der kommer til at være uendelige mængder "kunst" fra hende de kommende år.

IenFart skriver:

Undskyld, men den konflikt forstår jeg ikke du har lyst til at tage. Lad hende beholde tingene hvis hun gerne vil og går de istykker, så er det bare sådan det er. På et tidspunkt lærer hun vel at ting kan gå i stykker og det er også noget værd.

Der kommer til at være uendelige mængder "kunst" fra hende de kommende år.

Helt fair. Jeg synes bare, det er så ærgerligt, at hun bliver ked af det, når tingene går i stykker. Hun er jo så stolt. 

Men jeg vil klart tænke over din pointe.

IenFart skriver:

Undskyld, men den konflikt forstår jeg ikke du har lyst til at tage. Lad hende beholde tingene hvis hun gerne vil og går de istykker, så er det bare sådan det er. På et tidspunkt lærer hun vel at ting kan gå i stykker og det er også noget værd.

Der kommer til at være uendelige mængder "kunst" fra hende de kommende år.

Men ja, jeg har også tænkt over, om hun kunne have godt af at lære, at tingene går i stykker, og at så bliver hun ked af det. 

Jeg er nok bare ikke helt hårdhudet nok til at se hende ked af det på den måde  Må gro noget hårdere hud.

fehår skriver:

Men ja, jeg har også tænkt over, om hun kunne have godt af at lære, at tingene går i stykker, og at så bliver hun ked af det. 

Jeg er nok bare ikke helt hårdhudet nok til at se hende ked af det på den måde  Må gro noget hårdere hud.

Jeg forstår godt dit dilemma. Personligt vil jeg helst tage en trøstetur når tingene går istykker og evt. snakke om det når hun er gammel nok til det. Jeg synes konflikten og gråden udløst af, at I tager tingene fra hende er værre, også fordi hun måske endnu ikke helt forstår det der med at I tager dem for hendes egen skyld.

Lad frøkenen lege med det 

Du skal nok modtage 1 mio mere i løbet af skoletiden 

Jeg selv er nød til at "kassere" en del, ellers drukner vi i tegninger!

Andre ting og sager gemmer vi dog 

IenFart skriver:

Jeg forstår godt dit dilemma. Personligt vil jeg helst tage en trøstetur når tingene går istykker og evt. snakke om det når hun er gammel nok til det. Jeg synes konflikten og gråden udløst af, at I tager tingene fra hende er værre, også fordi hun måske endnu ikke helt forstår det der med at I tager dem for hendes egen skyld.

Ja, det tænker jeg også, er en risiko - at hun tror, vi tager dem, fordi vi er sure. 

Jeg vil vende den med manden. Tak for dine tanker.

FrkLarsen skriver:

Lad frøkenen lege med det 

Du skal nok modtage 1 mio mere i løbet af skoletiden 

Jeg selv er nød til at "kassere" en del, ellers drukner vi i tegninger!

Andre ting og sager gemmer vi dog 

Det er ikke tegninger, men en lille trækasse, et pap påskeæg, en halskæde - den slags ting. Og de er ret fine, så jeg ville egentligt også gerne selv beholde dem, men mest bliver jeg bare ærgerlig over, hun bliver så ked af at komme til at ødelægge dem.

fehår skriver:

Vi er gentagne gange ramt ind i den samme situation med vores datter på 21 mdr, og jeg vil meget gerne have nogle gode råd. Måske er der en god måde at håndtere situationen på, som vi bare ikke har tænkt på.

Min datter laver nogle gange kreative ting i dagpleje, og hun er SÅ stolt. Det er vi også, og vi snakker om, hvor fine, tingene er, om det var sjovt at lave dem, osv. 

Men hun bliver så ufatteligt ulykkelig, når vi tager tingene fra hende for at hænge dem op. Hun græder og græder, selvom vi hænger dem op med det samme. Vi forklarer, at vi hænger dem op, fordi de er så flotte, og vi gerne vil kunne se på dem hele tiden. Men hun er utrøstelig. 

Hun vil gerne have tingene tilbage og lege med dem, men før eller siden går de jo i stykker, og så bliver hun også så ulykkelig. Derfor er jeg måske lidt hård og tager dem fra hende, så vi kan hænge dem op. Men som sagt, kæmpe konflikt!

Når hun bliver ked af det, forsøger jeg at anerkende og sætte ord på. Det hjælper normalt, men ikke her. 

Så - har I nogle gode råd? Alt tages imod, også gerne kritik. Jeg vil bare gerne undgå konflikten, eller alternativt indstille mig på, at den er uundgåelig 

Lad hende lege med det. Når hun er lagt i seng snupper du dem og gemmer dem væk, hvis du gerne vil gemme dem. Ude af øje, ude af sind.  Tag dem frem næste år hvis du synes det er fint til pynt.  

Mamacita til 2 piger skriver:

Lad hende lege med det. Når hun er lagt i seng snupper du dem og gemmer dem væk, hvis du gerne vil gemme dem. Ude af øje, ude af sind.  Tag dem frem næste år hvis du synes det er fint til pynt.  

Hvis jeg venter til sengetid, er de helt sikkert ødelagte inden da. Men ellers en rigtigt god idé. Næste gang vil jeg se, om jeg ikke kan få hende til at lege med noget andet og så gemme dem væk i smug