Det gør mig så ked af det, at der hersker så stor misforståelse omkring det med underretninger, og hvad der sker med dem. Hvordan folk tror, at så bliver ens barnet fjernet. Det gør mig ked af det på forældre som dines vegne, fordi det betyder, at I ikke får den rigtige hjælp.
Med en underretning gøres kommunen opmærksom på, at der er et behov for særlig fokus og hjælp. Det giver kommunen mulighed for at tale med dig og undersøge på hvilke måde de kan støtte dig og din søn, sådan at din søns udvikling og trivsel kan understøttes.
Hvad den hjælp består i, kan der være stor forskel på. Men de fjerner ikke bare din søn. Jeg arbejder med svært socialt belastede familier i mit arbejde, og der skal ekstremt meget til, før man overvejer at fjerne et barn. Kommunen vil hellere hjælpe med at sikre barnets trivsel hos dets forældre. Hvis du da ellers er et almindeligt rimelig velfungerende menneske, der ikke ellers udsætter dit barn for alvorlig svigt eller vanrøgt, så skal du ikke være bange.
Du kunne jo også selv rette henvendelse. Eventuelt kan du få råd af de socialrådgivere der sidder hos mødrehjælpen.
Du er ikke en lorte mor. Du er en mor, der er ekstremt presset. Med så massiv søvnmangel og stress over din søns adfærd, så forsvinder fornuften. Det er selvfølgelig ikke okay, men et meget klart symptom på, at du skal have hjælp NU.
Og selvom man kan tænke at man da har styr på det, så fornemmer børn godt manglende overskud. Måske er du og din søn i en ond cirkel, hvor dit overskud påvirker hans adfærd og vise versa. Sørg for at få noget hjælp - det er ikke en skam eller pinligt. Det er mega sejt og stærkt at turde råbe højt, når man ikke kan mere!
Kæmpe krammer, hvor er du sej du sætter ord på det herinde! 
