Hej!
Jeg er i skrivende stund medicinstuderende på KU!
I dag er jeg gift med en dejlig mand, har en ok selvkørende 7-årig, og går på, hvad der svarer til 6. semester BA, men jeg var enlig mor til en dreng på 4 år, da jeg startede.
Jeg har personligt fraprioriteret alt der hedder forelæsninger og ikke-obligatorisk holdundervisning lige siden jeg på 1. semester sad til en forelæsning og fortrød, at jeg ikke var blevet hjemme for at fokusere på læsningen. Jeg boede dog også halvlangt fra instituttet, og skulle bruge samlet 2,5 time i offentlig transport i løbet af en dag, for at komme til og fra uni.
For mig har det fungeret fint, og der har endnu ikke været det vilde obligatoriske undervisning. Hvis det en sjælden gang imellem har ligget i de “sene timer”, så har jeg fået hjælp af et familiemedlem eller sønnikes far (eksen) til pasning i et par timer.
Nu har jeg så min skønne mand, der tager fra, skulle der opstå noget.
Medicinstudiet er hårdt og krævende, men nok mest på det mentale. Der er overdrevet store bunker stof, der skal læses, forstås og memoreres, og det kan være ekstremt hårdt til tider.
Men hvis du er forberedt på at arbejde hårdt og koncentreret på alle de tidspunkter hvor dine børn er i institution, hos far, eller sover, så skal det nok gå rigtig fint. Det er nemlig så heldigt, at det også er det fedeste, mest spændende studie! 
Held og lykke!
OG: TILLYKKE! Det bliver så fedt! 
