Vores 3. barn går i dagpleje, og de to første gik i vuggestue. Vi ønskede også vuggestue denne gang, men der var ikke plads. Derfor fik han plads i dagpleje. Vi havde ja-hatten på, og var egentlig meget positive Han startede, da han var 10 mdr, og vi kunne mærke, at med sådan en lille purk var det lille dagplejemiljø meget mere trygt og rart end den vuggestueverden, vi kender.
Uheldigvis er vi bare ikke tilfredse med dagplejemor. Han har gået hos hende i et halvt år nu, og jeg synes ikke, det går. Jeg vil ikke gå en masse i dybden med det her - vi har løbende drøftet med hende og haft dagplejepædagogen inde over. Vores søn har ikke det bånd til hende, man kunne håbe og er ked ved aflevering.
Jeg har ikke en masse dårligt at sige om hende andet end at det nogen gange handler om kemi. Jeg tror måske, at min datter kunne have trives der som den stille, forsigtige og introverte pige hun er. Men altså bortset fra det, er der nogen konkrete ting, vi ikke har været okay med.
Hans faste gæstepleje er til gengæld skøn. Hun er frisk, motiveret, har masser af plads, laver mange aktiviteter. Vores søn har krudt i røven, er mega aktiv og elsker at udfolde sig fysisk, og han har det bare så godt dernede. Han lyser op i et kæmpe smil, når han ser hende, og der er bare så god kemi mellem både ham og hende og hende og os. Derfor har vi ønsket at få ham flyttet til hendes dagpleje.
Vi har nu fået plads til ham hos hende fra 1/5. Dagplejepæd har instrueret os om ikke at sige det til nogen af dem, da de har en politik om, at dagplejepæd snakker med dagplejemor først, da det selvfølgelig kan være noget sårbart.
Og nu er vi bare SÅ meget i tvivl om, hvordan vi skal snakke med hende om det. Hvad vi skal sige. Hun har vidst, at vi på sigt ville have ham i vuggestue (det vil vi så ikke nu hvor han har fået plads hos den anden dagpleje), men at vi vil skifte til hendes kollega, kan selvfølgelig blive opfattet mega sårende, og vi vil jo ikke gøre hende ked af det. Vi kommer stadig til at ses med hende i legestue og sådan.
Så af den grund har vi jo ikke lyst til at opliste en lang række grunde til, at vi er utilfredse. Men på den anden side sagde dagplejepæd at ærlighed også var vigtigt. Vi kan jo sagtens italesætte det med kemi og personlighed på en pæn måde, og så er der også noget med de fysiske rammer. Måske skal vi nøjes med det og ikke gå i detaljen med de andre ting for ikke at skabe en mega akavet situation? Hun skal jo også passe ham i april.. Og dagplejepæd snakker med hende på mandag.
Hvad ville i gøre?
