Jeg blir nødt til at dele mine tanker og følelser med jer, jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.
Jeg starter på arbejde d. 13. Juni og har fået tilbudt en dp mor fra d. 3.juni. Vi var på besøg i dag. Det var ikke en af de 3, jeg havde på min prioriteringsliste, men derfor kan hun jo sagtens være god.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal mene om mødet. Det bar præg af at et af børnene krævede mandsopdækning. Han er i den alder, hvor han tog alt legetøj fra de andre, han var meget urolig og konfliktsøgende. Dp forsikrede mig mange gange om, at sådan plejede han ikke at være og at der normalt var stille og roligt..
Jeg har virkelig følelserne ude på tøjet og ved ikke hvad jeg skal tro eller tænke. Det skal siges at min søn gik i dp da han var lille. Det er mange år siden og mange ting er nok ændret susen dengang. Men jeg har traume efter dengang for det gik virkelig skidt, han spiste og drak intet, han græd konstant, dp konsulenten blev indblandet og vi valgte af skifte til vuggestue.
Jeg vil helst at min datter går i dp, mest pga det nære hjemlige miljø. Går også ud fra at der heller ikke er så meget sygdom i en dagpleje som i en stor integreret vuggestue?
Hvad skal jeg gøre ?
er det normalt at være så meget i tvivl ? Er man altid lidt i tvivl ? Er det følelserne, der spiller mig et pus her? Føler slet ikke jeg er klar til at tage på arbejde igen og overlade min baby til en fremmed
Der findes flere børn her i området, der er blevet passet af hende. Ville det være klogt af mig at spørge om deres erfaringer? Umiddelbart mener jeg at jeg ik kan bruge dem til noget, da vi jo nok alle har forskellige holdninger og udgangspunkter for hvad der er god pasning...
Anmeld
Citér