Er det muligt at abortere uden at bløde?

Skytten0111 skriver:

Altså jeg frygter det så meget. Men alle siger at det er meget normalt at have ondt i maven.. Kan prøve at forklare det lidt, jeg har lidt ondt over skambenet, og i siderne - men det kan jo godt være de såkaldte "ligamentsmerter".. Og nå jeg så skal til at sove om aftenen for jeg ondt i venstre side hvid jeg ligger på den. Men jeg har alle symptomerne.. Ligefra kvalme til træthed osv..

Men det er bare det at jeg har ondt i maven, som om mens er på vej, - men det har jeg dog også hørt rigtig mange sige..

Altså er det bare mig der skal tage den lidt med ro, og ikke tro det værste....

Men jeg er gravid i 9+5 så der er ikke langtid til at det farligste periode er over, (Altså når man er 12 uger henne). Jeg er gravid for første gang, og det er en planlagt graviditet, og jeg ønsker det så meget. Måske det bare er fordi at jeg tænker meget over det, at jeg føler på den måde.

Knus, og tak for jeres svar..

 

Jeg havde det præcis som dig - alle bekymringerne p.g.a. den mindste lille smerte eller forandring i maven. Men de smerter du beskriver, havde jeg også og det føles også som mens-smerter ind i mellem og ellers som en "muren" i underlivet. Det er meget normalt. Jeg har mistet to gange, og der føltes det selvfølgelig også som mens smerter, men der fulgte altid blod med. Så min teori (uden at være læge) er at det hele bare er i gang med at udvide sig, så der er plads til din lille guldklump derinde

Men prøv at snakke med lægen, eller ring til den vagthavende jordmoder på dit sygehus, hvis du bliver alt for bekymret. Enten siger de det samme som alle os, altså beroliger dig, eller også kan det være du kommer til en lille forscanning, hvor du får lov at se at alt er som det skal være. De er meget søde til at tage én alvorligt og du er bestemt ikke den første der har de bekymringer, så du må ikke lade være med at ringe fordi du er bange for at være pylret!!!

Pøj pøj med det!!!

Er ked af at sige det men det kan godt lade sig gøre!

Jeg har prøvet nogen gange at fosteret er gået til men alt andet var tilbage altså fosterhinde og fostervand. De fleste gange har jeg ikke blødt men sidste gang blødte jeg meget lidt... Men sidste gang kunne jeg mærke at der var noget galt! Og de andre gange følte jeg mig ikke gravid...

Så mærk efter hvordan din krop har det...

jeg har gået med et dødt foster i mig i 5 uger. dagen før jeg skulle have været til nf scanning begyndte jeg at bløde kom til scanning og fik af vide at graviditeten var gået i stå i uge syv jeg troede jeg var i uge 12 men den havde ikke levet i 5 uger.men jeg havde  haft virkelig ondt i lænden på min datters 2 års fødselsdag. så ondt at jeg ikke kunne stå op el lægge ned.de sagde det nok højst sandsymligt var der det døde. og efter den dag havde jeg heller ikke ømme bryster osv. havde selv en fornemmelse.  så man kan desværre godt gå i nogle uger før kroppen udskiller det.   knus tanja 18+2

Okay.. tak for alle svarene piger.. Ser om jeg ikke godt kan slappe af til min nf skanning den 6.11... og haaber at alt er ok..

Knus til alle jer...

Har aldrig selv prøvet at miste.... men angsten for at gøre det har jeg helt bestemt haft, og har!

Da jeg ventede min søn var jeg alene (hans far skred) Og det gjorde ikke alle mine bekymringer mindre. Fik så afvide jeg skulle passe på med at stresse, for det kunne kroppen og dermed babyen ikke for godt tåle når man var Nygravid.... Lettere sagt end gjort! Alt gik fint.... Da jeg så var 29 uger henne fik jeg igen pludselige smerter, og det var så endnu en grund til at blive bange, men med god grund- Min fødsel gik igang, men med god læge hjælp, og en masse hvile gik det i sig selv, men angsten forfulgte mig indtil jeg var 37 uger henne og det ville være okay at føde, og den lille lort kom 5 dage over terminen....

Denne gang har jeg det fuldstændig lige sådan, jeg har været så bange. Da jeg så var til Nf scanning og så alt var som det skulle være, fik jeg den vildeste hovedepine, et bevis på at jeg nu havde fået svar på alt var oki.... Jeg er nu 15+3 uger henne, og jeg er begyndt at mærke små bobler fra maven. Og jeg ved udemærket godt at det er meget alm at jeg ikke skal mærke babyen tit endnu, men hvis der går en dag hvor jeg ik har mærket den bliver jeg nervøs...

Ved ik om du kan bruge det jeg skriver til så meget, men nu ved du blot at du langt fra er den eneste der har det sådan.... Men er der noget, så kontakt din læge og få en snak med hende/ham...

Held og lykke med den lille spir i maven!

Årh, jeg forstår dig SÅ godt. Graviditet (og moderskab vil jeg tro) er den største lykke og den største bekymring på én og samme gang!

Jeg har selv været (og er til stadighed) vildt bekymret over om min Reje nu har det ok, og på et tidspunkt begyndte jeg at pletbløde, hvilket jeg flippede totalt ud over. Men alt burde være helt ok. Dog er jeg ikke rigtig rolig, før jeg får set Rejen på NF-scanning om 3 ugers tid ...og stadig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at tænk hvis der bare er et dødt foster derinde, ååh, gooood...ja, den slags tanker er man nødt til at skyde væk, for de gavner i hvert tilfælde hverken en selv eller ens kommende barn, så prøv at tænke positivt, og hvis du er meget bekymret, så få din læge til at kigge på dig.

Gode tanker herfra

Mig 9+2  ;o)

Skytten0111 skriver:

Hej piger..

Ja, lige et spørgsmil til jer..

Kan man/er det muligt at abotere uden at der nødvendigvis skal være blod? Nogen der har prøvet det, eller hørt om det??

Når man er gravid føler jeg at jeg er lidt mere pylret med kroppens tegn. Og hvis man har lidt ondt i maven frygter man det værste!

Håber at i kan hjælpe.

Knus Skytten

Jge har haft 5 sa og 2 ma og prøve begge del ikke af bløde og bløde.... mange smerte og let smerter...

Man kan også have en del mens agtigt smerter hved graviditen.

Har jeg den gang..

Held og lykke.

Mvh Henriette 31+5.