Jeg står i en situation hvor jeg blevet smidt ud af min kærestes lejlighed og vi er ikke sammen mere, men jeg er gravid i uge 30 og skal snart føde, men har ingen lejlighed at bo i med mit barn. Pt sover jeg hos min far og søs, men der er ikke plads til mig og mit barn efter jeg har født og min far acceptere ikke jeg bor der i længere tid, da jeg sover på sofaen.
Jeg er på kontant hjælp og min sagsbehandler samt kommunen kender min situation, men de vil ikke putte mig i akut boligliste da jeg boede i en anden kommune dengang jeg var med min kæreste og på grund af jeg lige flyttet Hos min far og er “ny” i byen vil de ikke hjælpe mig og sagde jeg må vente 10-20 år på listen.
Jeg ved der er regler, men om nogle mdr kan jeg ikke bo hos min far mere og nu hvor de ikke vil hjælpe mig med lejlighed, vil jeg ende uden adresse og nok på gaden, vil de tage mit barn fra mig? Hvad kan jeg gøre udover at prøve søge fremleje osv. Og er dette fair at kommunen ikke vil hjælpe?
Helenes svar
Kære kommende mor
Jeg synes, du skal prøve at høre din kommune ad, om de ikke mener, at du er kandidat til akutlisten - i takt med du nærmer dig termin. Der findes andre, der er kommet på akutlister, fordi de intet sted havde at bo og var gravid med en termin lige rundt om hjørnet. Men at komme på akutliste er jo ikke altid ensbetydende med at få en bolig meget hurtigt. Ventetiden på en akutliste kan være lang. Så… jeg vil råde dig til at tage sagen i egen hånd og finde noget selv. Ens børn giver én en grund til at kæmpe videre og få noget ud af hverdagen og livet.
Jeg håber det bedste for dig og dit barn.
Gode hilsner
Helene
Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter
Se Helenes hjemmeside: Forum Advokater
Anmeld
Citér