Ok, så:
Kvindens krop skal ikke vænnes til en graviditet, der er ikke tale om et behov for akklimatiserlng, for at kunne blive gravid. Det kan den bare. Med mindre altså, at kvinden fejler noget, det kan være PCOS, endometriose, overaktivt immunsystem eller noget helt fjerde.
Men der er rigtig, rigtig, RIGTIG mange andre ting i en befrugtning og en “embryogenese”, som den tidlige fosterudvikling kaldes, der skal gå helt snorlige. Vi snakker bestemte grupper celler, der skal vandre det helt rigtige sted hen, på det helt rigtige tidspunkt, i respons på de helt rigtige molekyler, der iøvrigt skal frigives de helt rigtige steder, i de helt rigtige mængder, på det helt rigtige tidspunkt etc.
Embryogenesen (op til fulde 8 uger) er uhyre sensitiv, og næsten alt kan gå galt. Det er bl.a. grunden til, at den tidlige fosterudvikling kan påvirkes af fx alkoholindtag osv. Overvej blot, at én enkelt tocellet zygot på 8 uger skal nå at blive til noget vi genkender, med specialiserede organsystemer og meget mere.
Fejl under embryogenesen er årsag til, at 15-20% af alle graviditeter går til grunde inden fulde 12 uger.
Derudover er der kvindens hormonbalance, der bare skal stå skarpt for at ægget modnes og frigives og slimhinden modnes nok til, at implantationen kan finde sted.
Der er også en masse sædceller, der skal finde ægget i tide, og det rigtige sted, og de skal også nå at penetrere æggets “hinder” og “skaller”, inden der bliver lukket for det varme vand.
Derudover er der noget så lavpraktisk som den rette timing for samleje, og meget, meget mere.
Det er faktisk ret vildt, at det lykkes så ofte som det gør, at lave er lille menneske, der ikke er fyldt med fejl! 
Håber det kunne bruges. 
