Gavebudget, bedsteforældre

Hej med jer

Min datter blev et år i lørdags, en rigtig stor dag for os alle. Eller.... nok alle andre end min datter, for hun forstår det jo ikke alligevel.

Mine svigerforældre (og barnets farforældre) har tendens til til give nogle meget store gaver, synes jeg; til min datters dåb fik hun 25.000 på en investeringskonto, til jul fik hun 1000 kr kontakt og en løbe-knallert og til hendes fødselsdag fik hun igen 1000 kr og for ca samme beløb i Schleich-dyr.

Jeg synes det er nogle utroligt store beløb der gives for og  ting er at jeg bliver meget forlegen ved at skulle “modtage” sådanne gaver, så synes jeg også at det er meget voldsomt at sætte et gavebudget så højt.... mine svigerforældre mangler ingenting og er også rigtig gode til at “forkæle” os/give dyre(re) gaver til os, så der er INGEN jalouxi indblandet. Vi har bla fået en græsslåmaskine og en trillebør af dem, men det er jo funktionelle ting, tænker jeg....

Nå, men min primære bekymring går på følgende:

Min datter har nu en opsparingskonto og DN investeringskonto. Jeg er så bange for, at hun ender med bare at brænde dem af på fis og ballade når hun får dem udbetalt når hun bliver 21. Ja, det er ikke mit problem, men jeg er forælder og ønsker kun min datter succes.

Hvad med de næste børn vi får? De skal vel så have for samme beløb? Vi er de eneste der kan levere børnebørn, så derfor er min datter den første og eneste lige nu.

Skal jeg slappe lidt af og nyde at hun bliver forkælet så meget? Og hvis vi skal “konfrontere” dem, hvordan gøres dette så bedst muligt? Vi er jo dybt taknemmelige, men synes også det er liiiiiiidt voldsomt �� 

Igen: der er INGEN jalouxi NOGEN steder, det er ren og oprigtig bekymring. Min mand er helt ligeglad med ovenstående, så det er kun mig der skal finde ud af, hvor jeg står

Mvh en bekymret mor 

p

Jeg kan godt forstå dine tanker.

Først og fremmest: med hensyn til om hun brænder pengene af på fis og ballade når hun bliver 21... der kan I jo som forældre forsøge at opdrage hende til at være ansvarlige med sine penge. Jeg tænker det er alt for tidligt at bekymre sig om, når hun kun er 1 år.

Med hensyn til de store gaver, så er det helt samme historie herhjemme. Min datters bedsteforældre - især mine svigerforældre! - giver store gaver konstant. Gaver koster gerne mere end 1000 kroner, og vi får udover jul og fødselsdage også feriegaver et par gange om året + kalendergaver. Og min datter er altså kun 8 måneder. Jeg prøver selv at bede dem skrue ned, for for det første: min datters yndlingslegetøj er fjernbetjeningen og for det andet: min kæreste og jeg køber alt det vi mangler, da vi har rigeligt rådighedsbeløb. Resultatet er at vi får en masse søde body-stockings som hun vokser ud af, inden hun får dem brugt, da vi allerede har en milliard og en masse skrammel-legetøj, som fylder i stuen.

Jeg er med på at bedsteforældrene gerne vil forkæle, men jeg synes det er stukket TOTALT af. I mine øjne er forkælelse, at man må få en is, når man er hos farmor eller blive oppe til klokken 20 og se tegnefilm, når man overnatter hos mormor. Jeg ville ønske der var mere nærvær og mindre materielle ting. Det har jeg sagt til mine egne forældre, men ved ikke hvordan jeg siger det til mine svigerforældre. De har fire andre børnebørn, så I deres optik skal min datter have det samme som de andre har fået. 

Det korte og det lange er: jeg forstår godt du ikke bare synes det er dejligt at hun bliver forkælet. Jeg synes det er sundt i disse klima-tider også at tænke lidt på overforbrug og de vaner vi giver videre til vores børn. 

Jeg synes jeres datter (og jer) er meget privilegerede, at have bedsteforældre der er i stand til at give den slags gaver. 

Jeg synes egentlig ikke selv at 1-2000 kr er slemt at give gave for. De har jo tydeligvis midlerne til det. Nyd at de vil forkæle jeres datter  

Hvis de ikke giver næste barn 25k til dåben, ville jeg dog også blive ked af det, på mit barns vegne og i det tilfælde ville jeg snakke med dem og sige det som det var. Evt få dem til at dele summen lige over til børnene.

Vores piger er også temmelig forkælet, de er 1,5 og næsten 4. Deres opsparingskontoer er allerede større end vores og de bliver nok væsentlig større i løbet af de næste par år. Jeg satser og håber på at vi får lært dem om pengenes værdi, det at spare op og at priotere. Jeg vil i hvert fald gøre mit for at de penge ikke bliver klattet væk til den tid. Vi har fået skåret bedsterne gave budget ned til 1000 kr, og det er mere end rigeligt. Den store pige kan få timer til at gå med at lege med 3 kastanjer, en figur fra Happy meal og andet skrammel. Hun har ikke et behov for store fine ting, og hun ønsker sig vitterligt ingen ting. Samtidig kan hun ikke overskue vildt mange gaver  så vi har indført en regel der hedder et stk legetøj og resten skal være penge, gavekort eller praktiske ting. Den lille har jo det hele fra den store af og de leger næsten altid sammen. Mormor har så sagt at hun gir flyverdragter hvert år, og farfar og onkel er gode til at give større ting uden anledning. I sommers fik de et fint legehus, andre gange kan det være en tur for hele familien til en eller anden forlystelse, et årskort til noget osv. Jeg synes godt at man kan sige noget med at det er rigtig dejligt at de vil forkæle ungerne, men at i gerne vil lære jeres børn om pengenes værdi og at man ikke kan få alt hvad man peger på.Det var i hvert fald det vi gjorde og det er blevet taget godt i mod.

Alle os børnebørn fik en opsparing udbetalt fra vores mormor og morfar, da vi blev 21. Jeg brugte noget af min, til udbetale til vores første lejlighed, vi købte. Min mormor havde altid sagt, at det smarte valg, var at invistere i sten, så det gjorde jeg. 

Jeg brugte også nogle af pengene på studietur og studierelevant bøger. 

Min søster brugte de fleste af hendes på tant og fjas. Min mormor var bare glad på vores begges vejne, fordi vi havde brugt pengene, på det der gjorde os glade!

Jeg syntes ik, i behøver bede dem skruge ned for beløbet. De har pengene og elsker at bruge dem på jer. Vh Stine 

Anonym skriver:

Hej med jer

Min datter blev et år i lørdags, en rigtig stor dag for os alle. Eller.... nok alle andre end min datter, for hun forstår det jo ikke alligevel.

 

Mine svigerforældre (og barnets farforældre) har tendens til til give nogle meget store gaver, synes jeg; til min datters dåb fik hun 25.000 på en investeringskonto, til jul fik hun 1000 kr kontakt og en løbe-knallert og til hendes fødselsdag fik hun igen 1000 kr og for ca samme beløb i Schleich-dyr.

Jeg synes det er nogle utroligt store beløb der gives for og  ting er at jeg bliver meget forlegen ved at skulle “modtage” sådanne gaver, så synes jeg også at det er meget voldsomt at sætte et gavebudget så højt.... mine svigerforældre mangler ingenting og er også rigtig gode til at “forkæle” os/give dyre(re) gaver til os, så der er INGEN jalouxi indblandet. Vi har bla fået en græsslåmaskine og en trillebør af dem, men det er jo funktionelle ting, tænker jeg....

 

Nå, men min primære bekymring går på følgende:

 

Min datter har nu en opsparingskonto og DN investeringskonto. Jeg er så bange for, at hun ender med bare at brænde dem af på fis og ballade når hun får dem udbetalt når hun bliver 21. Ja, det er ikke mit problem, men jeg er forælder og ønsker kun min datter succes.

 

Hvad med de næste børn vi får? De skal vel så have for samme beløb? Vi er de eneste der kan levere børnebørn, så derfor er min datter den første og eneste lige nu.

 

Skal jeg slappe lidt af og nyde at hun bliver forkælet så meget? Og hvis vi skal “konfrontere” dem, hvordan gøres dette så bedst muligt? Vi er jo dybt taknemmelige, men synes også det er liiiiiiidt voldsomt �� 

 

Igen: der er INGEN jalouxi NOGEN steder, det er ren og oprigtig bekymring. Min mand er helt ligeglad med ovenstående, så det er kun mig der skal finde ud af, hvor jeg står

 

Mvh en bekymret mor 

 

 

p

Vi er lidt ude i det samme, dog er det mine forældre. Jeg er enebarn så min datter er eneste barnebarn.

Mine svigerforældre har 3 børn og er skilt. Vores datter er pt eneste barnebarn der også men de har en helt anden økonomi end mine forældre.

Vi holdt jul med min svigermor og der bad jeg decideret mine forældre om at holde igen med gaverne - dels for ikke at gøre nogle forlegne (både mig selv og min svigermor ) men også fordi at jeg simpelthen ikke ønsker at jul skal blive et gaveræs.

De havde fuld forståelse og så køber de i stedet lidt hist og her til hende.

Til barnedåb købte de en fin gave og gav så 10.000 på en konto som ingen andre end os ved noget om. 

Min mand og jeg har aftalt at får vi andre børn, så vil vi sørge for at udligne en evt difference der måtte opstå på deres konti (mine forældre overfører et fast beløb om måneden)

Men vi siger tak og er enormt taknemmelige. Og med hensyn til om hun brænder det hele af? Der håber jeg at vi formår at opdrage hende så godt at det ikke sker 

Jeg har det på samme. 

Her har børnene TRE børneopsparinger, jeg synes det er vanvittigt og håber virkelig vi formår at opdrage dem sådan at de går til kørekort og indskud og opsparing.

Farmor har lavet en, farfar har lavet en og så har vi selvfølgelig selv lavet en. Men det er ens for alle børn og det fik de også at vide da de lavede den (altså de fik at vide at vi i hvert fald påtænker fire børn og indtil videre får de ens (2 børn)).

Det værste ved mine svigerforældre er så at de giver mange gaver og meget legetøj som ikke står på ønskesedlen (og svigerfar pakker dem altid ud, så de ikke kan byttes )

Men jeg gjorde også meget ud af fra starten at farmor ikke altid skal have noget med til drengene når hun er på besøg for jeg gider ikke børn der er mere forventningsfulde over for hvad de får når farmor kommer end selve det at farmor kommer (så ødelægger hun det også for sig selv ) 

Lige nu har I ét barn, der bliver forkælet økonomisk. Får I nu i alt 6 børn, er det ikke sikkert alle får 25.000, når de passerer start... det må man nok acceptere...

Gaver handler måske i virkeligheden mest om giveren og mindre om modtageren - kan dét hjælpe jer i accepten af bedsteforældrenes gavmildhed?

Mine forældre giver for 500kr i gave til ungerne.

Jeg tænker det bliver nogen vilde beløb jeres børn får mellem hænderne når de bliver voksne hvis showet fortsætter i samme stil  personligt er jeg slet ikke til børneopsparinger, netop fordi selv de mest fornuftige jeg kender har kunne "komme til" at klatte det hele væk fordi det var nemt, og de jeg kender der har haft store børneopsparinger, er klart også dem der har mest tendens til at bruge rigtig mange penge på ting fordi det  hedder det rigtige fx, fordi de har været vant til at kunne indrette sig med bolig, tøj osv, som en med en topstilling fra start, selvom de var på SU. Det er selvfølgelig en meget stor generalisering, men jeg har set det nok til at jeg har valgt det fra til mine egne børn.  Jeg er mere typen der gerne vil give et større tilskud af og til når ungerne får behov - hvis de får behov. Jeg har fx aldrig selv haft behov for en børneopsparing eller tilskud fra mine forældre. Det stod for egen regning at flytte hjemmefra, og så var det ligesom naturligt at tjene sine egne penge og spare op det synes jeg personligt er en god værdi at lære. 

Hvis mine forældre væltede penge efter mine børn, ville jeg faktisk bede dem lade være, og så i stedet bruge dem på at invitere ud og rejse eller lign i stedet for. Eller lade dem stå og så give dem som øremærkede penge senere - fx stort gavekort til Ikea eller lign i udflytter gave. 

Men jeg er nok også farvet af, at jeg ikke selv har haft opsparinger hjemmefra, og aldrig har haft behov for ekstra nogen steder fra alligevel. Så jeg synes det er ren fråds  

Jeg tror altså bare jeg ville nyde det. Det er deres eneste barnebarn, og I er åbentbart de eneste der kan levere børnebørn - så kan man måske hurtigt få et behov for at forkæle 

Jeg synes det er en meget personlig sag hvor meget man vil give i gave og har folk lyst til at give en gave må det være af lyst og som modtager kan man ikke tillade sig at blive irriteret, hverken hvis beløbet er for småt eller stort. 

Ja jeg synes da også beløbene er fuldstændig vanvittige - men hvis de har lyst og økonomi til det så fair nok. Så længe de ikke forventer noget i samme størrelsesorden den anden vej. 

Mht den store konto med 25.000kr - du nævner at du er bekymret for om jeres datter bare klatter pengene væk. Men det er jo netop jer som forældre der skal lære hende de rigtige værdier, så hun når hun bliver 21 ( og måske også får en opsparing af jer/andre) ikke går i byen for alle pengene, men fx bruger dem til et indskud, lejlighed, jordomrejse etc. Men det er jo jeres opgave at lære hende at prioritere - ikke bedsteforældrene.