Eksperthjælp: Kommende far, forældremyndighed og samvær

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.000 visninger
0 svar
0 synes godt om
11. februar 2019

Helene Treschow

Jeg har fået afvide jeg skal være far, men moren til Mit barn, og vi har ikke haft et forhold inden hun blev gravid og er heller ik planen vi skal. Men er enige om har barnet er det vigtigste og fællesmyndighed osv hun skal scannes onsdag første gang. Men jeg vil Komme til at stå helt alene, og mit hovede køre rundt. normalt er Man jo 2 om om dele glæden og bo sammen og alt det.. Så kunne godt bruge nogle gode råd måske? Mvh Mathias Dahl. PS hun er fra burindi i Afrika men kom her da hun var 12 og har ingen forældre mere de døde da hun var 7, og så har hun en datter på 12 med en anden. Og jeg er pære dansk



Helenes svar

Kære Mathias

Først stort tillykke med, at du skal være far. Jeg kan sagtens forstå, at den måde, du skal være far på, måske ikke lige er det, du havde drømt om. Men der er mange måder at være en god far på.

Det er helt naturligt, at du har brug for en masse gode råd - måde om det at være forælder, men også om juraen. Jeg vil meget gerne hjælpe dig, kan du tro. Du spørger sådan lidt bredt efter gode råd, men jeg tænker, at forældremyndighed og samvær er det vigtigste lige nu. Så det guider jeg dig lidt om her,.

Med hensyn til fælles forældremyndighed er det sådan, at I får fælles forældremyndighed, hvis:

  • I er gift med hinanden ved barnets fødsel eller indgår ægteskab senere
  • I er separeret, når barnet bliver født, og du i den forbindelse anerkender faderskabet eller bliver dømt til at være far i en faderskabssag ved retten 
  • I underskriver en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, når barnet bliver født
  • I har været gift med hinanden indenfor de sidste 10 måneder, før barnet bliver født
  • I har indsendt en blanket om aftale om fælles forældremyndighed til Statsforvaltningen eller retten
  • I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder, før barnet blev født, og du i den forbindelse har anerkendt faderskabet eller er blevet dømt til at være far i en faderskabssag ved retten

I alle andre situationer har moren ifølge lovgivningen forældremyndigheden alene.

Jeg ved godt, at flere af ovennævnte seks situationer ikke stemmer med din situation. I forhold til der hvor du beskriver, du er nu, skal du dykke ned i punkt 3 eller 5. Dvs. du/I skal gøre noget aktivt, når tid er, før du får del i forældremyndigheden.

Derudover er det også vigtigt, at I får aftalt samvær, når jeres barn kommer til verden - i starten vil det måske være korte, men hyppige samvær. Skulle barnets mor ikke være med på at lave sådan en aftale, vil jeg råde dig til, at du kontakter Statsforvaltningen umiddelbart efter, at jeres barn er kommet til verden.

Du er hjertelig velkommen, hvis du får brug for flere råd, både her i brevkassen og via min mail htr@forumadvokater.dk.

 

De bedste ønsker til dig

Helene Treschow

 

 

 

 

 

 



Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter

Se Helenes hjemmeside: Forum Advokater

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.