Bekymrede for en ven

Jeg er hans rigtig gode veninde i gemmen ca 12 år sagen er den han sidste år blev kærester med en 10 år yngre kvinde deres forhold har lang fra værre problem fri hun behandle ham   virkelig dårlig psysisk ( det er den første kæreste han har haft som har det) og hun  har får ham ned i et sort hul op til flere gang og hvergang   hun så har fået ham ned   går hun fra ham   hverken ikke kan tælle på en hånd   når han så er kommet oven på igen kan han godt se hun ikke er den rigtig for ham   men hun har en vis evne til af få ham til at tro at hun vil ham det godt dec var forløbe sidste gang hun gik fra ham og her var hans melding at nu var det slut man endnu engang er det lykkes det hende at få ham til af tro på de to. Og selvom jeg vil håber at alt er godt denne gang tro jeg desværre ikke på det og vente kun på af få den sanvanlig SMS ( hvis alt går som det   plejer om ca 14 dage ) selvom nogle sikker mener at jeg bare skal værre ligeglad og lad dem om det man jeg er virkelig bekymrede for ham og når jeg snakke med ham virker det som om   at han ikke tro han fortjener bedre og   jeg ønsker bare og hjælp ham så han ikke blev såret endnu engang og får dumme tænker for han har det ikke godt i dette forhold han er ikke sig selv. Og er bange for det en dag Ender med selvmord

spørgsmål er der andre herind som har stå i nogle lignende som har nogle råd   de vil giv vider eller hvis nogle har nogle ideer til hvad man kunne gør så skriv endelig?  

I bund og grund er din pligt,som hans ven,bare at støtte ham,og samle ham op,når han falder.

Det muligt du ikke ville have truffet samme valg,men sådan er vi heldigvis så forskellige.

Han er et voksen menneske,og træffer selv de beslutninger i livet,han mener er rigtig for ham.

Tja.. jeg er selv typen der siger hvad jeg ser og mener, til mine venner. Og så må de gøre med det hvad de vil. Jeg havde en ven der var i et forhold hvor han pleasede kæresten konstant, mens hun bare kørte sit eget lille ego trip. Hun fokuserede KUN på hvad hun selv havde behov for og gjorde intet for at opfylde hans. Han er en følsom fyr, og han havde det SÅ svært med at hun aldrig gengældte noget som helst. Han følte sig som en hund der hovedløst fulgte sin ejer uanset hvad hun gjorde, i en kamp for hendes kærlighed. 

Jeg sagde direkte til ham at han også skulle tænke på sig selv og sine behov. Han fik intet tilbage. Han gav og gav og var så fandens forstående overfor hende, mens hun sked på hans behov og følelser.  

Han kunne godt se det. Men han var ikke klar til at gøre noget ved det. Men det kom. De er ikke sammen længere og han er lykkelig for at det sluttede. Efterfølgende har hun opført sig som en anden primadonna når han har ville være almindelig høflig overfor hende og hilse osv. Så nu har han absolut intet tilovers for hende, men synes hun er en 100% egoistisk bitch. Som han siger, var han blændet af fascinationen og drømmen , men nu kan han tydeligt se alle de negative træk og hvordan hun mest af alt bruger folk for hendes egen skyld, så længe hun altså lige gider. 

Så mit råd er, sig hvad du ser. Men du skal ikke forvente han reagerer med handling. Du kan måske bare håbe at det sætter gang i nogen underliggende tanker hos ham som på sigt giver ham evnen til at se det hele lidt mere klart. 

Jeg kan godt forstå din bekymring.

Ja - han er en voksen mand, der selv træffer sine valg, men det betyder ikke, at du passivt skal se til, at han bliver såret gang på gang.

Prøv om du ikke kan tale med ham om det. Fortælle ham at han er mere værd end at blive trådt på den ene gang efter den anden.

Lige som en kvinde kan komme i et usundt forhold, så kan en mand også.

Jeg har selv været i et usundt forhold, og der var heldigvis ingen, der mente, at "det er hendes eget valg" - jeg er taknemmelig for, at der var mennesker, der holdt af mig og fortalte mig, at jeg var mere værd.

Det var med til at give mig styrke til at bryde ud af forholdet.

Så - ingen berøringsangst - den er kun skadelig.

Mor_til_3_unger skriver:

I bund og grund er din pligt,som hans ven,bare at støtte ham,og samle ham op,når han falder.

Det muligt du ikke ville have truffet samme valg,men sådan er vi heldigvis så forskellige.

Han er et voksen menneske,og træffer selv de beslutninger i livet,han mener er rigtig for ham.

Okay - så man skal bare støtte sin ven i at blive i et usundt forhold 

Mor11 skriver:

Tja.. jeg er selv typen der siger hvad jeg ser og mener, til mine venner. Og så må de gøre med det hvad de vil. Jeg havde en ven der var i et forhold hvor han pleasede kæresten konstant, mens hun bare kørte sit eget lille ego trip. Hun fokuserede KUN på hvad hun selv havde behov for og gjorde intet for at opfylde hans. Han er en følsom fyr, og han havde det SÅ svært med at hun aldrig gengældte noget som helst. Han følte sig som en hund der hovedløst fulgte sin ejer uanset hvad hun gjorde, i en kamp for hendes kærlighed. 

Jeg sagde direkte til ham at han også skulle tænke på sig selv og sine behov. Han fik intet tilbage. Han gav og gav og var så fandens forstående overfor hende, mens hun sked på hans behov og følelser.  

Han kunne godt se det. Men han var ikke klar til at gøre noget ved det. Men det kom. De er ikke sammen længere og han er lykkelig for at det sluttede. Efterfølgende har hun opført sig som en anden primadonna når han har ville være almindelig høflig overfor hende og hilse osv. Så nu har han absolut intet tilovers for hende, men synes hun er en 100% egoistisk bitch. Som han siger, var han blændet af fascinationen og drømmen , men nu kan han tydeligt se alle de negative træk og hvordan hun mest af alt bruger folk for hendes egen skyld, så længe hun altså lige gider. 

Så mit råd er, sig hvad du ser. Men du skal ikke forvente han reagerer med handling. Du kan måske bare håbe at det sætter gang i nogen underliggende tanker hos ham som på sigt giver ham evnen til at se det hele lidt mere klart. 

Jeg synes, du har gjort det helt rigtige.

Du har fortalt ham, hvad du har observeret og støtte ham i, at han er bedre værd.

Det er rigtigt, at det kan vare et stykke tid, inden man er klar til at handle, men det hjælper helt klart, at andre fortæller, hvad de ser.

Tommelise skriver:

Jeg synes, du har gjort det helt rigtige.

Du har fortalt ham, hvad du har observeret og støtte ham i, at han er bedre værd.

Det er rigtigt, at det kan vare et stykke tid, inden man er klar til at handle, men det hjælper helt klart, at andre fortæller, hvad de ser.

Det er svært bare af stå på sidelinien og se en ven blev mere og mere  nedbrud psykisk selvom jeg er 100% klar at han selv har ret til af bestem over sig liv og jeg er hele ikke ude på at bestemt over ham man jeg er også overbevis om at en  person kan blev så nedbrud psykisk at person mister sig selv

Tommelise skriver:

Okay - så man skal bare støtte sin ven i at blive i et usundt forhold 

Vi kan som udefrakommende ikke vurdere,om forholdet er usundt.

Man kan godt støtte sin ven/veninde,ved at sige at det valg havde jeg ikke truffet,men at man støtter sin ven i de valg personen tager på sin vej.

Mor_til_3_unger skriver:

Vi kan som udefrakommende ikke vurdere,om forholdet er usundt.

Man kan godt støtte sin ven/veninde,ved at sige at det valg havde jeg ikke truffet,men at man støtter sin ven i de valg personen tager på sin vej.

 

TS kender jo nok sin ven og ved, at han har været nede i et sort hul flere gange. 

Hvis man bliver kørt ned flere gange, så er forholdet ikke sundt.

Man skal f.eks. heller ikke støtte sin veninde i at blive i et voldeligt forhold ved at sige "Jeg ville ikke have valgt at blive, men jeg støtter dig i at vælge at blive"

TS kender jo nok sin ven og ved, at han har været nede i et sort hul flere gange. 

Hvis man bliver kørt ned flere gange, så er forholdet ikke sundt.

Man skal f.eks. heller ikke støtte sin veninde i at blive i et voldeligt forhold ved at sige "Jeg ville ikke have valgt at blive, men jeg støtter dig i at vælge at blive"

Tommelises det har du nemlig ret i jeg kender min ven rigtig godt og hun ligge lige frem hele ikke    skjul på hendes måde at værre på og derfor også set det med egne øjne jeg har det helt fint med af alle ikke mener det sammen som mig men det  indre dog ikke må at jeg ikke bare kan se  passiv til at en rigtig god ven mister mere og mere af sig selv grundt et usundt forhold