Mulig fødselsdepression

Åha det er svært at skrive det her... blev mor for 2. Gang for 10 dage siden og jeg laver seriøst ikke andet end at hyle. Jo vi har gode stunder men tårerne er ikke langt væk. Den lille er donor barn og jeg er derfor 100% alene med ham og jeg er sååååå ensom! Normalt elsker jeg at være alene og så det heller ikke som et problem da jeg valgte jeg sku være helt alene med ham og den store (den store ser sin far hver 2. Weekend).. men efter jeg fødte er det som om det hele ramler for mig. Jeg elsker min lille baby, men jeg er bare så ensom og ved virkelig ik hvad jeg skal gøre.

ved godt jeg har mange hormoner i kroppen efter fødslen, men jeg husker ikke jeg havde det så skidt her med den første. Der var jeg selvfølgelig os gift, men hvad skal jeg gøre for at få det bedre? Jeg er bare så trist hele tiden

Stakkels du. Mon du kan prøve, at sætte nogle flere ord på, hvad du er så ked af? Det kan, om ikke andet, nogle gange hjælpe med at sætte tankerne lidt i system...

Anonym skriver:

Åha det er svært at skrive det her... blev mor for 2. Gang for 10 dage siden og jeg laver seriøst ikke andet end at hyle. Jo vi har gode stunder men tårerne er ikke langt væk. Den lille er donor barn og jeg er derfor 100% alene med ham og jeg er sååååå ensom! Normalt elsker jeg at være alene og så det heller ikke som et problem da jeg valgte jeg sku være helt alene med ham og den store (den store ser sin far hver 2. Weekend).. men efter jeg fødte er det som om det hele ramler for mig. Jeg elsker min lille baby, men jeg er bare så ensom og ved virkelig ik hvad jeg skal gøre.

ved godt jeg har mange hormoner i kroppen efter fødslen, men jeg husker ikke jeg havde det så skidt her med den første. Der var jeg selvfølgelig os gift, men hvad skal jeg gøre for at få det bedre? Jeg er bare så trist hele tiden

Tillykke med den lille ny . Hormonerne raser den første tid og derfor screener sundheds plejersken først efter 8 uger... Men vær opmærksom på dig... Puha det er et følelses helvede at gennemgå.. Håber snart det lysner for dig. 

Føler mig bare så alene. Har intet overskud og så føler jeg et ekstremt savn til min store dreng og at det bare var os to. Vi har været alene så længe, og har et helt særligt bånd. Gør dog alt for at hygge ekstra med ham, specielt når den lille sover, men savner ham bare. Og så er han blevet så stor lige pludselig. Savner min lille dreng og så savner jeg en der bare kan holde om mig og give mig omsorg. Mine børn har alt de skal, men føler ikke der er noget omsorg for mig og det er hårdt lige nu

Har du ikke nogen i din omgangskreds / familie der kan være der for dig, give dig nærhed og kram og måske aflaste lidt med den lille ind i mellem, så du bedre kan dedikere dug fuldt ud til dit store barn?

Dine følelser lyder rigtig svære - men mange af dem lyder også fuldkommen normale. De store temaer i en flergangsmødregruppe er meget tæt op af det du skriver - følelsen af at det “særlige bånd” til den store brydes, savnet, følelsen af skyld, måske endda glimtvis fortrydelse, følelsen af at den store pludselig er blevet meget stor, osv. osv. Måske du kunne have gavn af at snakke med andre, som var samme sted som du - spejle  dig lidt? Skal du i mødregruppe? 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Dine følelser lyder rigtig svære - men mange af dem lyder også fuldkommen normale. De store temaer i en flergangsmødregruppe er meget tæt op af det du skriver - følelsen af at det “særlige bånd” til den store brydes, savnet, følelsen af skyld, måske endda glimtvis fortrydelse, følelsen af at den store pludselig er blevet meget stor, osv. osv. Måske du kunne have gavn af at snakke med andre, som var samme sted som du - spejle  dig lidt? Skal du i mødregruppe? 

Jeg venter på at komme i mødre gruppe. Lige nu er der bare intet overskud til andet end mine 2 unger. I går glemte jeg helt at spise noget selv før til aftensmad da jeg blev skidt tilpas.

tror jeg skal sove så meget jeg kan i weekenden og så se om jeg kan passe lidt på mig selv. Det er bare svært lige nu

Anonym skriver:

Føler mig bare så alene. Har intet overskud og så føler jeg et ekstremt savn til min store dreng og at det bare var os to. Vi har været alene så længe, og har et helt særligt bånd. Gør dog alt for at hygge ekstra med ham, specielt når den lille sover, men savner ham bare. Og så er han blevet så stor lige pludselig. Savner min lille dreng og så savner jeg en der bare kan holde om mig og give mig omsorg. Mine børn har alt de skal, men føler ikke der er noget omsorg for mig og det er hårdt lige nu

Har du ikke en veninde der kan komme forbi (en der ikke kræver noget, men gerne tager opvasken og går ned med skraldet - og ellers bare ER) - kan den store måske være lidt ekstra hos far (jeg ved godt at du savner, men du har brug for hjælp, søvn og mad) 

Hvad med dine forældre - kan de komme på besøg lidt oftere? 

Har du gode naboer osv. 

Jeg kan godt forstå du er ensom - for man er bare SÅ meget på og ikke ret meget sig selv med sådan en størrelse - og især anden gang hvor du også har 1 mere at tage hensyn til når lillen sover.

serinasmor skriver:

Har du ikke en veninde der kan komme forbi (en der ikke kræver noget, men gerne tager opvasken og går ned med skraldet - og ellers bare ER) - kan den store måske være lidt ekstra hos far (jeg ved godt at du savner, men du har brug for hjælp, søvn og mad) 

Hvad med dine forældre - kan de komme på besøg lidt oftere? 

Har du gode naboer osv. 

Jeg kan godt forstå du er ensom - for man er bare SÅ meget på og ikke ret meget sig selv med sådan en størrelse - og især anden gang hvor du også har 1 mere at tage hensyn til når lillen sover.

Har desværre kun min mor og søster. Min søster arb og har en lille selv og min mor kommer ik rigtigt forbi men føler heller ik jeg kan fortælle hende hvor skidt jeg har det. Lige nu fortryder jeg at jeg har fået den lille

Vores nummer 3 var ikke planlagt. Og jeg kan godt genkende de følelser der lidt..... men ved du hvad? Jeg havde ikke en depression. Det hele var bare sÅ overvældende. Pludselig at have endnu en, man elskede overalt. Det er faktisk ret uhyggeligt - at elske sine børn så højt ik. Det er jo en kærlighed man ikke forstår, før man får børn. Jeg følte mig også enorm ensom. Som en dårlig mor for mine to store. Fordi jeg var SÅ træt. Det er jo ret horst med fødsel, manglende søvn, og vasketøj og amning i lange baner. Og mine venners liv fortsatte bare derude ik? Deres børn var jo store, som mine de Store. Og her sad jeg: og ammede og græd. Shit jeg var frustreret. Faktisk i nogle måneder - men pludselig, så lærer man det her lille menneske at kende. Sådan rigtigt. Og man kan pludselig ikke forstå, hvordan man havde det for uger tilbage. Når I først får en god rytme og tingene bliver lidt nemmere, så tror jeg du får det bedre igen. Han er jo kun 10 dage  husk, at vær hudløs ærlig overfor sundhedsplejerske og i mødregruppe - det hjælper en i så høj EB grad, at være ærlig! Og du ka få den bedste hjælp på denne måde. 

Og hey, min nummer tre er over 1 år nu - og han er simpelthen bare fantastisk og den skønneste og gladeste lille dreng, som beriger mit og sine søskendes liv i så høj grad. Søskende er en kæmpe gave 

det blev lidt rodet - jeg håber du kan bruge lidt af det.