Eksperthjælp: Hold dig på egen boldbane

Trine Andreasen

Hej Trine.
Jeg skriver til dig fordi jeg står i en følsom situation.
Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år og vi har fra starten af haft problemer grunden af hans datter eller relationen med hende.
Jeg var lidt bange fra starten af fordi det med at han havde en datter var noget stort, i hvert fald for mig, da jeg slet ikke har fået den der "maternal instinct" endnu og har derimod meget fokus på friheden. At kunne rejse meget og være selvstændig og nyde mit arbejde og min fritid er det som jeg har mest fokus på. Jeg lyder måske som en teenager men det er sådan jeg har det.
Jeg er forresten 28 og min kæreste 30.
Jeg er selv pædagog...og fra starten har vi haft problemer grunden af den måde han opfører sig på når datteren er der. Han har hende hver anden weekend.
Problemerne handlede bl.a om at han aldrig sagde nej til hende, at han havde fokus på hende hele tiden når hun er sammen med os (begge dage handler om leg fra morgen til nat, hvor hun ikke rigtig leger også med andre børn men mest med faren). Hun har fået i lang tid sin vilje hver gang hun har været med far (og med mig) fordi min kæreste kunne ikke holde at se hende sur/ ked af det ud. Som jeg ser det, er den lille pige mange udfordringer. Hun kan ikke finde ud af at dele og lege med andre uden at de ender galt fordi det andet barn ikke gør som hun siger/vil. Før i tiden bed hun faren hjælp til alt og sagde at hun ikke kunne selv, fordi hun vidste godt at far ville komme løbende for at give hende tøj på, give hende silk, eller hvad det nu er. Det er heldigvis slut (det meste af tiden) efter vi havde snakket om det flere gange. Men vi har stadig problemer. Hver gang hun kommer så skændes vi. I går var det fordi han gav hende sko på i stedet for at lade hende selv gøre det (hun er 4 år). I dag fordi hun skrigede og snakkede rigtig højt derhjemme mens hun legede med en veninde og min kæreste stoppede ikke det. Det ender altid med at jeg får nok og tager afsted fra lejligheden.
Det er fået lang tid og jeg ved ikke hvad mere jeg skal gøre. Selv om det er 4 dage om måneden bliver det svært for mig at holde dagene ud på denne måde. Jeg er ikke mor men kan selvfølgelig forstå at han også står i en følsom situation da han savner hende rigtig meget og når hun er der så vil han ikke "få hende" til at græde og vil også lege og være på hende hele tiden.
Jeg ved ikke om du har erfaring med situationer som denne...
Håber du har nogen forslag fordi jeg ved ikke hvor lang tid vi kan holde det ud sådan. Jeg ønsker virkelig at vi får det til at virke for alle 3 men det er fået mere end 1 år...og seriøst vi skændes være eneste weekend hun er derhjemme. Jeg gav op på et tidspunkt og begyndte at tage afsted og være for mig selv hver gang hun kom, men det er ikke en løsning da jeg kommer til at skabe afstand med hende og lave problemer større. Det gjorde at datteren faktisk stoppede med at snakke med mig når jeg snakkede til hende.. muligvis fordi vi næsten så hinanden mere og hun var sur på mig? Jeg ved det ikke. Uanset hvad det handler jo om at løse det så det bliver dejligt og hyggeligt at være sammen.
Har du nogen forslag?
Mange tak for din tid
Mvh
Cristina

Trines svar

Kære Cristina  

Tak for dit brev og undskyld den lange ventetid. Du ramte lige ind i min juleferie.  

Lad mig starte med at sige at det er helt normal, altså situationen du er i.  

Når man som dig og din kæreste finder sammen efter der er kommet et barn til verden er det normalt at der er forskellige værdier og forskellige måder at opfatte hvad der er vigtigt.  

Og så er det selvfølgelig også det aspekt at du er pædagog hvilket giver dig en anden opfattelse af hvad der er godt og sundt for barnet.  

Når jeg læser dit brev med dine beskrivelser så tænker jeg ikke at det lyder som om at det er alarmerende det han gør.  

Han hjælper for meget og er for overbærende over for hende.  

Men jeg tænker ikke at det er i sådan en grad at han svigter hende. Og særlig ikke når det kun er 4 dage om måneden.  

Derfor er mit første råd til dig at I en dag, når hun ikke er der, taler om hvordan I begge gerne vil have jeres weekender til at forløbe.  

Hvad er det vigtigste?  

Hvad er det værste?  

Osv.  

Fortæl ham også hvorfor det er vigtigt at hun selv tager sko på.  

Men husk også at det at give sko på eller at lade hende tale højt er omsorg fra din kærestes side. Måske er det det han selv har lært som barn.  

Når I begge får sat ord på hvad der er vigtigt for jer og hvad der simpelthen ikke kan accepteres så er det nemmer at gå på kompromis.  

Vær realistisk. Du kan ikke forvente at alle dine “ønsker “ bliver mødt.  

Det er vigtigt lige meget om I får lavet nogle konkrete aftaler eller ej, at du forstår og acceptere at vi alle er forskellige og at vi alle har forskellige grænser.  

Derfor bliver du nødt til at holde dig på egen boldbane.  

Forstået på den måde at du ikke kan pådutte din kæreste dine værdier.  

Hvis du bliver irriteret over at hun taler for højt, så er det dit ansvar at gå hen og sige til hende at hun taler for høj og at hun skal dæmpe stemmen.  

Hvis din kæreste vil hjælpe hende med skoene, så er det ham der tager den beslutning og så er det også ham der må tage konsekvenserne når de kommer.  

Så længe det ikke handler om decideret svigt eller overgreb for så har du som pædagog en skærpet indberetningspligt.  

Hvis dette skal fungere, så er det vigtig at I begge sætter jer ned sammen med hans datter og fortæller at når hun er på besøg, så er det både hendes far og dig der bestemmer. Derfor er det vigtigt at hun hører efter hvad du siger.  

Og hvis du så synes der er for meget leg i løbet af weekenden så find på noget andet.  

Sæt en rolig aktivitet i gang hvor hun motiveres til at fordybe sig uden voksen hjælp.  

En god måde at lære mindre børn at fordybe sig er at sætte en timer til 5 min. -fortæl hende at hun skal lege/tegne/”læse” alene i 5 min. Hvis hun gør det får hun 5 rosiner/smarties-/stykker frugt. Men hver gang hun henvender sig til en af jer eller går væk fra aktiviteten mister hun en. Find en ting som hun kan lide at lave og find en “belønning” som hun gerne vil have. Og sæt så tiden op gradvis. Gør det til en leg.  

Og igen kan du også vælge at lave noget selv i kortere eller længere perioder så din kæreste og hans datter har tid sammen.  

Jeg håber det giver mening og så ønsker jeg dig alt al og lykke.  

Mange hilsner  

Trine