Er det en bjørnetjeneste?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Din fætter viser dig en meget stor tillid og den synes jeg, at du skal værne om. At gå direkte til hans forældre vil være er stort tillidsbrud, så med mindre han er i akut fare, ville jeg ikke håndtere det sådan.

Jeg ville tage flere samtaler med ham. Følge ham tæt. Tale med ham om hvorfor og om potentielle konsekvenser. Vurdere hvilken type dreng der er tale om: Modenhed, andre problemer, forhold til forældre, venner? Umiddelbart lyder det af meget og af en voldsomt tidlig debut, så han skal helt afgjort hjælpes, måske ved at I sammen taler med hans forældre og/eller opsøger hjælp fx gennem kommune eller skole.

Uanset hvilken type dreng, han er, og hvor moden eller umoden, han er, så er han og har over længere tid været et barn, hvis sundhed og udvikling er i fare. Det kræver handling her og nu. At være dén voksne, der ikke prompte tog ansvaret på sig, men først forsøgte at påvirke ham og vurdere hans situation, ville være utilgiveligt både over for ham og forældrene. I mine øjne falder det ind under underretningspligten. 

Mor og meget mere skriver:

Uanset hvilken type dreng, han er, og hvor moden eller umoden, han er, så er han og har over længere tid været et barn, hvis sundhed og udvikling er i fare. Det kræver handling her og nu. At være dén voksne, der ikke prompte tog ansvaret på sig, men først forsøgte at påvirke ham og vurdere hans situation, ville være utilgiveligt både over for ham og forældrene. I mine øjne falder det ind under underretningspligten. 

Mine tanker gik egentlig ikke på, at det ikke skal siges og at der ikke er behov for hjælp. Det var mere en bekymring for, at såfremt der fx er tale en om dreng med store problemer på andre områder, fx komplicerede familieforhold, så kan det at gå direkte til forældrene være kontraproduktivt. Man risikerer forældre som ikke kan/vil håndtere situationen og en dreng som samtidig får brudt sit eneste fortrolighedsforhold til en voksen. 

Mamacita til 2 piger skriver:

For ikke at miste hans tillid ville jeg tage en snak med ham om du er meget glad for at han stoler så meget på dig at han har fortalt det, men at det også er en information du er nødsaget til at fortælle til hans forældre. Foreslå ham at han selv fortæller forældrene det og at du gerne vil gøre det sammen med ham, for forældrene kunne man forestille sig ville reagere voldsomt på informationen - og det er ikke rart for en 14 årig. Det har i hvert tilfælde ingen præventiv virkning. 

Fortæl at hvis ikke han selv fortæller det, så er du nødt til det. Fordi du elsker ham så højt at du ikke ønsker at se ham spilde sit liv med et misbrug. Hold bolden på egen banehalvdel, for at pege fingre hjælper slet ikke. Ræk hånden id som en støtte - det andet får det blot til at eskalere! 

Det er simpelthen så godt skrevet. Jeg synes ikke det er tillidsbrud hvis man siger til drengen at det her er så vigtigt at I er nødt til at gå videre med det. Hvis I stak ham til forældrene uden at sige det til ham så ville det være en anden sag. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Din fætter viser dig en meget stor tillid og den synes jeg, at du skal værne om. At gå direkte til hans forældre vil være er stort tillidsbrud, så med mindre han er i akut fare, ville jeg ikke håndtere det sådan.

Jeg ville tage flere samtaler med ham. Følge ham tæt. Tale med ham om hvorfor og om potentielle konsekvenser. Vurdere hvilken type dreng der er tale om: Modenhed, andre problemer, forhold til forældre, venner? Umiddelbart lyder det af meget og af en voldsomt tidlig debut, så han skal helt afgjort hjælpes, måske ved at I sammen taler med hans forældre og/eller opsøger hjælp fx gennem kommune eller skole.

Jeg ville helt klart som forældre synes at det var et stort tillidsbrud mod mig, hvis en anden voksen person vidste at mit 14 årige barn havde taget en form for stoffer i flere år uden at informere mig. Hvor ville jeg blive skuffet hvis den person valgte at lege “ hjemme psykolog” først. 

Vi har selv prøvet det her i familien, vi fandt ud af at en 17 årig knægt havde det med at sniffe lidt til næsen og vi fortalte det altså til forældrene. Vi gjorde det på en pæn måde, men drengen fik ikke at vide hvor det kom fra.

Anonym skriver:

Hej .Jeg er meget tæt på min fætter. Han er kun 14. For en uge siden fortalte han mig at han jævnligt ryger hash. Ca hver anden uge. 

 

Jeg er meget beæret over at han fortæller mig noget så "personligt" som han tydeligvis ikke har fortalt til sine forældre.. jeg prøvede at snakke med ham om det på en ikke dømmende måde, min egen oplevelse med bekendte der ryger/har røget, og så fik jeg spurgt ham lidt ind. Det er sammen med venner, og han røg første gang for 2 år siden..

 

Hvad foreslår i? Burde jeg sige det til forældrene? Er det en bjørnetjeneste at holde på hemmeligheden, for ikke at bryde hans tillid?

Jeg ville snakke med ham, og sige at jeg mener at han bør fortælle det til sin forældre. (Og at jeg gerne vil gå med ham og støtte ham, hvis han har brug for det)
Og jeg vil også fortælle ham min mening om hash(12 år er sku tidligt) For børn skal ikke ryge sådan noget. 

Og hvis han ikke siger det, ville jeg sige at jeg ville sige det.. Jeg ville ikke kunne klare, hvis der nu gik noget galt, og jeg kunne have gjort noget. 

Selvfølgelig skal forældrene have det at vide. Men jeg synes helt klart du skal fortælle ham det først inden du gør. For han viser dig en kæmpe tillid ved at fortælle dig det. Den bliver brudt hvis du bare sladre. 

Også ville jeg tilbyde ham enten selv at sige det uden ham. Eller at han siger det og jeg går med 

Tak for alle jeres svar. 

Jeg snakker med ham alene, og opfordrer ham til at snakke med hans forældre, og får han det ikke gjort, må jeg på en pæn måde fortælle ham at jeg er nød til at gøre noget, for hans egen skyld.

God jul allesammen