Er det en bjørnetjeneste?

Hej .Jeg er meget tæt på min fætter. Han er kun 14. For en uge siden fortalte han mig at han jævnligt ryger hash. Ca hver anden uge. 

Jeg er meget beæret over at han fortæller mig noget så "personligt" som han tydeligvis ikke har fortalt til sine forældre.. jeg prøvede at snakke med ham om det på en ikke dømmende måde, min egen oplevelse med bekendte der ryger/har røget, og så fik jeg spurgt ham lidt ind. Det er sammen med venner, og han røg første gang for 2 år siden..

Hvad foreslår i? Burde jeg sige det til forældrene? Er det en bjørnetjeneste at holde på hemmeligheden, for ikke at bryde hans tillid?

Du siger det self til hans forældre. Det andet er klart omsorgssvigt. Vh Stine 

Går ud fra du er en ansvarlig voksen, så du siger det selvfølgelig til forældrene, hvordan kan du overhovedet være i tvivl  

Jeg tænker at hvis han ellers er en "god" dreng og du ikke forventer at der er mere i det så er det nok en god ide at sige det til forældrene.

Men hvis det er en der har det hårdt og man kan regne med at han har brug for støtte og måske også er ude i noget der er værre, jamen så kunne det måske være relevant at ikke sige noget.

Umiddelbart ud fra det du skriver ville jeg sige det 

Det er virkelig tidligt at begynde at eksperimentere med stoffer som 12årig! 

Min egen lillebror, startede omkring samme alder med at ryge hash engang i mellem og tage en vennernes ritalin piller. 

I dag er han 24 år, og har ikke et godt liv. Han har været misbruger af hash og andre hårdere stoffer siden han stoppede i folkeskolen. Han har aldrig fuldført en uddannelse, har div. Angst diagnoser og hans økonomi er ikke eksisterende, med en masse kreditorer og medlem af rki. 

Måden han tjener til dagen og vejen, og sommetider en husleje, er ved at få kontanthjælp og sælge stoffer og begå indbrud.

Det er ikke et godt eller rart liv, og jeg ville ønske at nogen havde sat hårdt ned mod hans adfærd i hans tidlige teenageår. 

Nu er han "voksen" og derved meget sværere for os pårørende at hjælpe ham igennem systemet og få en passende behandling, så han kunne få den hjælp han har brug for, men ikke evner at tage imod på egen hånd.

Så ja, du skal helt klart fortælle hans forældre det!

Anonym skriver:

Hej .Jeg er meget tæt på min fætter. Han er kun 14. For en uge siden fortalte han mig at han jævnligt ryger hash. Ca hver anden uge. 

 

Jeg er meget beæret over at han fortæller mig noget så "personligt" som han tydeligvis ikke har fortalt til sine forældre.. jeg prøvede at snakke med ham om det på en ikke dømmende måde, min egen oplevelse med bekendte der ryger/har røget, og så fik jeg spurgt ham lidt ind. Det er sammen med venner, og han røg første gang for 2 år siden..

 

Hvad foreslår i? Burde jeg sige det til forældrene? Er det en bjørnetjeneste at holde på hemmeligheden, for ikke at bryde hans tillid?

For ikke at miste hans tillid ville jeg tage en snak med ham om du er meget glad for at han stoler så meget på dig at han har fortalt det, men at det også er en information du er nødsaget til at fortælle til hans forældre. Foreslå ham at han selv fortæller forældrene det og at du gerne vil gøre det sammen med ham, for forældrene kunne man forestille sig ville reagere voldsomt på informationen - og det er ikke rart for en 14 årig. Det har i hvert tilfælde ingen præventiv virkning. 

Fortæl at hvis ikke han selv fortæller det, så er du nødt til det. Fordi du elsker ham så højt at du ikke ønsker at se ham spilde sit liv med et misbrug. Hold bolden på egen banehalvdel, for at pege fingre hjælper slet ikke. Ræk hånden id som en støtte - det andet får det blot til at eskalere! 

Jer der ville fortælle forældrene det, ville i sige til min fætter først at i var nød til at fortælle det videre? 

Anonym skriver:

Jer der ville fortælle forældrene det, ville i sige til min fætter først at i var nød til at fortælle det videre? 

Kunne man forestille sig, at du siger til din fætter, at I SAMMEN taler med hans forældre?

Og ellers kunne du sige til ham, at du er nødt til at tale med hans forældre, og at du gør det for at hjælpe ham.

Han er kun et barn, og hvis det var min 14-årige søn, så ville jeg meget gerne vide det.

Din fætter viser dig en meget stor tillid og den synes jeg, at du skal værne om. At gå direkte til hans forældre vil være er stort tillidsbrud, så med mindre han er i akut fare, ville jeg ikke håndtere det sådan.

Jeg ville tage flere samtaler med ham. Følge ham tæt. Tale med ham om hvorfor og om potentielle konsekvenser. Vurdere hvilken type dreng der er tale om: Modenhed, andre problemer, forhold til forældre, venner? Umiddelbart lyder det af meget og af en voldsomt tidlig debut, så han skal helt afgjort hjælpes, måske ved at I sammen taler med hans forældre og/eller opsøger hjælp fx gennem kommune eller skole.

Du siger det til forældrene. Han er et barn, og der er ikke tale om, at han bare har prøvet at ryge en enkelt joint. I min verden hører det ind under din underretningspligt - du har kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare. At sige det til forældrene er det absolut mindste og mest selvfølgelige, du kan gøre. Rent moralsk er det et kæmpe tillidsbrud over for forældrene og et svigt af drengen at lade det forblive en hemmelighed mellem jer.