Jeg siger netop at hun ikke skal accepterer at blive talt til på den måde osv.
JEG tabte mig fordi JEG ville have min egen krop tilbage hurtigt.
Og nej det var 11 kg udover baby/fødselsvægt.
Og jeg foreslår at hun gør noget ved vægten hvis det går hende på at hendes mand ikke vil hende. Så må man sq gøre noget ved det i stedet for at sætte sig i en offer rolle.
Man kan tude eller man kan handle. So simple is that
Synes da ærlig talt, hun skal smide 80 kg. ved at vinke farvel til idioten! DET ville være at handle.
Det handler jo ikke om, hvordan hendes krop ser ud. Det handler om, at man i et godt parforhold siger: "skat, den er sgu gal. Din krop har forandret sig til noget, jeg ikke er på toppen over og vi bliver nødt til at tale om det". Man begynder da ikke at tale nedtalende og nedværdigende til den, man (åbenlys i ts' tilfælde) foregiver at elsker.
Så stepper man i stedet op med sunde opskrifter, grønne indkøb, sørge for at være hjemme med barnet, så ts kan komme ud og dyrke motion, en ny lækker løbetrøje i gave eller medlemsskab til Fitteren. Eller noget andet. Man ødelægger da ikke et andet menneskes selvværd.
Hvis han bruger samme tilgang, når deres barn skal rådgives og vejledes senere i livet om mobning, venskab, krop og alle de andre svære ting, så tænker jeg: stakkels barn!
Og kors i røven et sløjt råd du giver. Ærligt talt. Så når ts har tabt 15 kg. (på en krop hun i øvrigt godt kan li'), hvad så? SÅ er alt bare skønno og lækkert mellem dem?
Vh.
Anmeld
Citér