Føler nul og niks

Ville høre om nogen har prøvet det samme eller har nogen tanker om det. 

Sagen er den at jeg føler grundlæggende set intet. Når jeg ind i mellem gør,, er det typisk vrede. Ellers føler jeg mig egentlig bare sådan blank følelsesmæssigt hele tiden. Og det bekymrer mig selvfølgelig. 

Jeg føler ikke følelser mod min kærsste. Ved mentalt godt jeg elsker ham, men føler intet pt. Føler ingen seksuelle behov. Ikke en gang til onani som jeg trods alt førhen har ville selv når energien ikke var til sex. Når jeg forsøger kan det faktisk ikke lade sig gøre,, kan bare ikke blive ophidset. 

Jeg føler intet på arbejde. Jeg har tidligere døjet meget med angst, så var ret overrasket da jeg startede på arbejde og følte ingen nerver. Heller ikke glæde bare ingenting. Selv når jeg er blevet kastet ud i svære opgaver, hvor mine kollegaer har tjekket op på om jeg nu også var ok med det, føler jeg intet. 

Dee er lige sket store ændringer på mit arbejde så alle er dybt pressede, stressede, vrede. Folk græder med jævne mellemrum og tingene er noget kaotiske lige nu. Og så er der mig. Som føler ingenting. Som sædvanlig. 

Føler bare jeg flyder gennem livet som en tom robot i efterhånden lang tid nu. Så bliver jeg lige ind i mellem meget vred, og en sjælden gang imellem kan jeg pludselig græde  men ellers er der intet. 

Har tænkt på om det er et forsvar, fordi jeg havde en periode med mange meget psykisk belastende oplevelser, hvor jeg havde det virkelig skidt psykisk. Altså om det simpelthen er min krop der har slukket for at passe på sig selv. Men hvordan tænder jeg så igen? Og vil jeg overhovedet det, hvis alle de negative følelser der dukker op pt bliver parkeret inde i en eller anden aflåst boks indeni? 

Jeg har ikke råd til psykolog må jeg sige med det samme. 

Hej. Jeg tror, du kan have ret i, at det måske er en beskyttelsesmekanisme, men jeg synes at de lyder bekymrende. Sådan skal du jo ikke gå og have det. Har du talt med din læge?

Julda skriver:

Ville høre om nogen har prøvet det samme eller har nogen tanker om det. 

Sagen er den at jeg føler grundlæggende set intet. Når jeg ind i mellem gør,, er det typisk vrede. Ellers føler jeg mig egentlig bare sådan blank følelsesmæssigt hele tiden. Og det bekymrer mig selvfølgelig. 

Jeg føler ikke følelser mod min kærsste. Ved mentalt godt jeg elsker ham, men føler intet pt. Føler ingen seksuelle behov. Ikke en gang til onani som jeg trods alt førhen har ville selv når energien ikke var til sex. Når jeg forsøger kan det faktisk ikke lade sig gøre,, kan bare ikke blive ophidset. 

Jeg føler intet på arbejde. Jeg har tidligere døjet meget med angst, så var ret overrasket da jeg startede på arbejde og følte ingen nerver. Heller ikke glæde bare ingenting. Selv når jeg er blevet kastet ud i svære opgaver, hvor mine kollegaer har tjekket op på om jeg nu også var ok med det, føler jeg intet. 

Dee er lige sket store ændringer på mit arbejde så alle er dybt pressede, stressede, vrede. Folk græder med jævne mellemrum og tingene er noget kaotiske lige nu. Og så er der mig. Som føler ingenting. Som sædvanlig. 

Føler bare jeg flyder gennem livet som en tom robot i efterhånden lang tid nu. Så bliver jeg lige ind i mellem meget vred, og en sjælden gang imellem kan jeg pludselig græde  men ellers er der intet. 

Har tænkt på om det er et forsvar, fordi jeg havde en periode med mange meget psykisk belastende oplevelser, hvor jeg havde det virkelig skidt psykisk. Altså om det simpelthen er min krop der har slukket for at passe på sig selv. Men hvordan tænder jeg så igen? Og vil jeg overhovedet det, hvis alle de negative følelser der dukker op pt bliver parkeret inde i en eller anden aflåst boks indeni? 

Jeg har ikke råd til psykolog må jeg sige med det samme. 

Du skal en tur til lægen. Det du fortæller lyder meget bekymrende og tyder på en form for depression. 

Marie2016 skriver:

Hej. Jeg tror, du kan have ret i, at det måske er en beskyttelsesmekanisme, men jeg synes at de lyder bekymrende. Sådan skal du jo ikke gå og have det. Har du talt med din læge?

Nej det har jeg ikke idet jeg jo som sådan ikke har det dårligt. Ved ikke hvad jeg skal sige til ham.. Hey  jeg er ikke trist eller noget som helst, men tror jeg har brug for hjælp.. Eller? 

Anonym skriver:

Du skal en tur til lægen. Det du fortæller lyder meget bekymrende og tyder på en form for depression. 

Men meget bekymrende? Hvorfor tænker du? Har ikke søgt læge pga jeg er jo ikke ked. 

Jeg finder også at det er som om jeg kan slukke følelser selv. For eksempel var der en dag jeg blev rigtig ked af der over noget der skete, og egentlig græd jeg. Men så tænkte jeg, at det var alligevel for meget at bære, så jeg tunede ligesom ud. Det er svært at forklare, men du ved man kan gøre sit blik sådan tåget hvis man ser frem for sig uden at fokusere på noget. Det var ligesom det jeg gjorde med vilje, og så bliver jeg så helt tom for følelser igen og så var jeg ikke ked af det mere - altså som om jeg også kan slukke med vilje i situationer hvor jeg pludselig får mange dårlige følelser

Julda skriver:

Men meget bekymrende? Hvorfor tænker du? Har ikke søgt læge pga jeg er jo ikke ked. 

Jeg finder også at det er som om jeg kan slukke følelser selv. For eksempel var der en dag jeg blev rigtig ked af der over noget der skete, og egentlig græd jeg. Men så tænkte jeg, at det var alligevel for meget at bære, så jeg tunede ligesom ud. Det er svært at forklare, men du ved man kan gøre sit blik sådan tåget hvis man ser frem for sig uden at fokusere på noget. Det var ligesom det jeg gjorde med vilje, og så bliver jeg så helt tom for følelser igen og så var jeg ikke ked af det mere - altså som om jeg også kan slukke med vilje i situationer hvor jeg pludselig får mange dårlige følelser

Selvom du ikke føler dig ked så det at slukke følelser på den måde er også depressions tegn. Så det er vigtigt at du kommer til lægen og får noget hjælp. 

At være “følelseskold” og mangle glæde, ved det man normalt kan lide, er måske et af de mest udbredte tegn på depression. 

Herunder er et svar, fra en speciallæge i psykiatri: 

Du fortæller om din manglende lystfølelse og emotionel affladning og spørger om det kan være et tegn på depression. Du kan læse mere om depression her .

Det er ganske hyppigt forekommende, at mennesker som lider af depression oplever en emotionel affladning eller hvad der benævnes hypohedoni. Hypohedoni er ganske enkelt fornemmelsen af, at det som plejer at gøre mig glad og medføre engagement og begejstring, nu blot efterlader et mindre emotionelt respons og at tingene ligesom bliver grå.

Derfor er det meget muligt, at du er ved at udvikle en depression, og det vil bestemt være en god ide at bestille tid til en konsultation hos din praktiserende læge, eftersom depression man får taget i opløbet, er noget lettere at behandle end depression som patienten har lidt af i flere måneder.

Held og lykke dermed.”

depression er ikke nødvendigvis, at man føler dig trist og ked af det. Det er også fravær af glæde og engagement. 

Stress og angst kan netop tricke de samme mekanismer, som skaber depression på sigt. Det er fordi at forsvarsmekanismerne i forhold til angst og stress lægger tæt op af depression. Således kan man få depressionssymptomer, når man er stresset.

Jeg har selv gået i behandling for stressrelateret depression.

Afsted til lægen med dig... og god bedring. 

Julda skriver:

Nej det har jeg ikke idet jeg jo som sådan ikke har det dårligt. Ved ikke hvad jeg skal sige til ham.. Hey  jeg er ikke trist eller noget som helst, men tror jeg har brug for hjælp.. Eller? 

Jeg kan godt forstå, at det kan virke spøjst, at gå til lægen, når man ikke føler sig dårlig. Vil du ikke love mig, at gøre det alligevel, for udefra lyder de manglende følelser som noget, en læge skal undersøge nærmere. Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, kan du printe dit indlæg ud og tage med, så er jeg sikker på, at lægen hjælper dig videre derfra.