Min datter bliver 12 år

Årh jeg tuder - som jeg har gjort hver eneste gang alle disse år. 


Jeg kan se en udvikling - lige som du selv kan. 

For hvert år bliver sorgen mindre overvældende. 

For hvert år bliver dagen mere acceptabel. 

Savnet bliver ikke mindre, men en anden. 

Jeg håber dagen blev god. 

At I fik fejret lillebror. 

At det var knap så hård en dag at komme igennem som det var for få år siden. 

At der var lidt plads til sorgen på dagen trods alt ståhejet - for den er der jo alligevel om dagen er reserveret til det eller ej. 

Søde Line - din datter lever gennem dig og jeres måde at omtale hend på. 

Hvis du alrig havde turdet dele historien, så ville vi være mange der var den historie foruden. Den ville mangle - uden at vi vidste det. 
Tak fordi du deler 

Mange varme tanker til dig og tillykke med din datter <3 

Stort tillykke med din datter!

Kære Line 

Hvor er der smukt skrevet og jeg tuder meget nu. Jeg ved ikke hvorfor I mistede jeres datter, men det må utvivlsomt være det hårdeste i denne verden. Det må være så kæmpe en smerte, som os der ikke har mistet et barn slet ikke kan begribe.  Jeg mistede min mor da ja var 13 år og det gør stadig ondt. Særligt efter jeg er blevet mor,  nu for 2. Gang for 2 mdr siden. Hvor ville jeg gerne, at hun mødte sine børnebørn.  Men min mor lever igennem mig og min datter er opkaldt efter min mor - Mona 

Du ønskes stort tillykke med din datter. Jeg håber I havde en god dag trods alt. 

Et kæmpe cyber kram fra mig 

Stort tillykke med din datter

Sender en masse kærlige tanker din vej. Vi kender ikke hinanden, alligevel rør det mig dybt at læse din hilsen til din datter. Håber I i familien fik fejret hende, talt om hende og mindet hende. 

lineog4 skriver:

Kære Lia - tillykke med fødselsdagen. I dag skulle vi have vækket dig med sang, gaver, et pyntet morgenbord og ikke mindst tavlen i køkkenet, hvor din storesøster havde lavet sin personlige hilsen. På tavlen står der stadig tillykke Liam, for du er her ikke, der bliver ikke fejret fødselsdag, selvom din fødselsdag nok er den, der fylder mest i mit liv.
Kære Lia - jeg sidder alene, kan høre de der ordner fortovet nede for vinduet og kirkeklokkerne fra den kirke, hvor du er begravet. Stearinlysene i dit vindue er tændt, men er næsten usynlige i dagslyset, men de er der, ligesom du er her, selvom du næsten er usynlig i hverdagen. 12 år er gået siden du kom ind i vores hverdagen med en tsunami af kærlighed som oversvømmede alle i familien, og gav os en følelse af lykke og fuldkommenhed, lige til den dag hvor du lige så hurtigt som du kom til verden forlod den igen.
Kære Lia - jeg har ikke mange ord, oplever gentagelsen, jeg har skrevet til dig så mange gange, skrevet om din fødsel, skrevet om hvor meget jeg elsker dig og mangler dig, skrevet om din død, skrevet om din storesøster og hendes savn, skrevet om de dejlige brødre du har fået og som skønt de aldrig har set dig også oplever et savn og en samhørighed med dig. Ordene forandrer sig ikke, følelserne forandrer sig ikke - du er manglet. Jeg forandrer mig, tiden kan ses i ansigtet, på og i kroppen. Dine søskende er på vej til at blive fantastiske unge mennesker og ikke ”bare” mine børn. Livet forandrer sig, hjemmet forandrer sig, hverdagen forandrer sig, rygsækken med minder vokser og midt i alt det er du - uforandret. Mine følelser for dig - uforandrede. Min store mangel af endnu en datter fysisk i mit hjem - uforandret.
Kære Lia - som de fleste år har jeg valgt at holde fri i dag på din fødselsdag. Jeg skal være sammen med min skønne familie og vi vil igen forsøge at glædes og ”glemme” døden som gør din fødselsdag til noget helt andet end dine søskendes. Jeg har i år gjort noget for første gang, jeg har ladet Liams fødselsdag fylde uden men’et. Vi skal på din dødsdage fejre Liam - jeg skal have besøg af Sander den helt samme dato som for 12 år siden - jeg kan, jeg er forandret også i sorgen.
Kære Lia - jeg mangler dig hver dag.
Kære Lia jeg elsker dig helt op til månen og tilbage - mor
Kære Lia tillykke med fødseldagen

 læste beskeden med tårer trillende ned af kinderne

Tillykke med Lia

HBV skriver:

Kære Line 

Hvor er der smukt skrevet og jeg tuder meget nu. Jeg ved ikke hvorfor I mistede jeres datter, men det må utvivlsomt være det hårdeste i denne verden. Det må være så kæmpe en smerte, som os der ikke har mistet et barn slet ikke kan begribe.  Jeg mistede min mor da ja var 13 år og det gør stadig ondt. Særligt efter jeg er blevet mor,  nu for 2. Gang for 2 mdr siden. Hvor ville jeg gerne, at hun mødte sine børnebørn.  Men min mor lever igennem mig og min datter er opkaldt efter min mor - Mona 

Du ønskes stort tillykke med din datter. Jeg håber I havde en god dag trods alt. 

Et kæmpe cyber kram fra mig 

Jeg mistede selv min far før jeg fik børn (var 23) og jeg kan sagtens følge det store savn af ens forælder når man står med sine børn, det var jo der lykkeligste øjeblik de skulle have delt med os.

Min datter døde af en hjertefejl vi ikke kendte til. Og ja behandler hende, men i år som så mange gange før har det hårdeste faktisk ikke været min egen mangel, men hendes søsters sorg - det er så svært at rumme, at jeg har bragt den smerte ind i min datters liv. En ting er at min døde datter er død og jeg skal mangle hende, men at min skønne levende datter skal leve med den smerte ja det er næsten uudholdeligt.