Hej du!
Jeg kender virkelig godt følelsen! Jeg har også nogen svigerforældre, som i høj grad mener, at man minimum skal være fyldt 25 år for at få børn og at man helst skal være færdig med sin uddannelse og en masse andet. Jeg er 100% sikker på, at de også vil det bedste for mig og min kæreste, men det som de synes er det bedste er, ligesom i dit tilfælde, nok ikke det man selv mener er det bedste :-)
Min kæreste siger heller ikke noget til hans forældre når de kritiserer vores valg eller samtaleemner og i starten var jeg vildt træt af det og frustreret over det, men nu hvor vi har været sammen i ret mange år, har jeg lært at lægge det lidt til side og bare go with the flow. Jeg har lært at det åbenbart bare er sådan som de er og det er den måde de nu siger tingene på.. De skal jo nok blive glade når det lige er sunket ind.
Min kæreste og jeg er begge 23 år, studerende og er igang med PB, hvilket vil sige at vi vil være minimum 24,5 år når vi engang bliver forældre.. Og jeg tænker ikke at det halve år vil betyde så meget i længden :-D
Nå, men det min kæreste og jeg har snakket om vi vil gøre når vi skal fortælle dem om graviditeten, er at gøre det på en sjov måde, så vi i forvejen iscenesætter en lidt sjov og hyggelig stemning, så de nærmest umuligt kan blive mega negative over det.
I min kærestes familie kan de godt lide rebusser, så vi havde tænkt at lave en lille rebus skattejagt, som så skulle lede dem hen til ovnen, hvor vi så ville lægge en kage eller en lille gave med et scanningsbillede eller noget andet.. Jeg tænker og håber, at når det udfolder sig i virkeligheden, så vil stemningen omkring legen gøre at nyheden vil blive en del mere positiv og heller ikke så nervepirrende for os, så vi kommer til at føle at vi står skoleret. Det er jo snart jul, så måske kan i bruge undskyldningen med at det er en julegave? :-)
Jeg ved ikke om forslaget overhovedet lyder tiltalene for dig, men det med at have uforstående svigerforældre, der godt kan lide at sige deres stærke holdninger, er noget jeg virkelig kender til. Man skal bare tage tingene med et gran salt og så skal du jo tænke, at hvis de bliver negative over graviditeten, så er det jo også din kærestes barn de kritiserer og hans beslutning om at ville have et barn, så selvfølgelig skal han nok stå ved din side og støtte dig! Knus herfra!
Anmeld
Citér