Vores datter har aldrig været utilfreds med at få skiftet ble. Men er nu nået til et punkt hvor hun bliver stikhamrende tosset. Hun er 19 måneder.
Vi afventer altid et tidspunkt hvor hun ikke er i leg. Vi fortæller hende at hun skal have skiftet bleen - hendes svar hertil er "nej" (hun er i nej-alderen, hvor nej betyder både nej og ja). Når vi tager hende ud til puslebordet er hun oftest allerede stiktosset. Vi snakker altid roligt til hende, for ikke at gøre hende endnu mere gal.
Hun sparker, vender og drejer sig og gør alt hun kan for at undgå at få ble på. Problemet er at jeg er gravid og kan ikke holde til at blive sparket i maven. Jeg holder hende på hofterne så hun ikke kan snurre rundt og jeg gør hvad jeg kan for at gå bleen hurtigt på hende - men det er en kamp der ikke ender før hun hidser sig lidt ned. Lige nu tager far alle bleskift når han er hjemme, for ellers får jeg plukve-storm af hendes spark.
Ofte bliver hun først sur når hun skal have ble på. Engang i mellem kan jeg synge hende god igen. Lige nu er min største succes (sket i afmagt) at kigge hende i øjnene og skælde hende ud over at hun sparker. Men den eneste grund til at jeg har succes med det er at hun i stedet for at blive sur, bliver så ked af at mor er sur.
Vi mener bestemt ikke at skæld ud er noget man kommer særligt langt med i opdragelsen og jeg ved at det hele handler om at jeg ikke forstår hendes signaler og behov - og derfor skal hun ikke straffes med både at mor ikke forstår og skæld ud.
Jeg ved ikke hvad jeg skal underholde hende med under bleskiftet.
Hun er jo ikke en lille baby længere der fascineres over der samme stykke legetøj igen og igen.
Hvordan får vi skabt en god og hyggelig skifte stund? Hvor der er tid til snak, sang, påsmøring af cremer og så videre..
Anmeld
Citér