Anonym skriver:
Åhhh er simpelthen faktisk mildest talt irriteret! Det drejer sig om min dreng på snart 10 år, som sådan lige ind i mellem tisser i bukserne.
Se, hvis det var i søvne, så okay. Det kan ske. Hvis han havde en fobi for toiletter eller den slags, så ok. I ved, sådan lidt mere tilforladelige forklaringer og den slags.
Men der er simpelthen tale om, at han tisser i bukserne, fordi han venter for længe med at gå på WC, fordi han ikke gider. Ofte er det hvis han får skærmtid, så pludselig kommer han rendende og må fortælle, at han er kommet til at tisse i bukserne igen, fordi han ikke gad bruge tid på at gå på toilet.
Altså hvad gør man så lige? Har prøvet at indføre, at han skal tisse med jævne mellemrum, og især før han får skærmtid. Og det hjælper nogen gange, andre gange ikke. På samme tid er jeg måske også der, hvor jeg tænker, at jeg ikke burde skulle minde mit barn på næsten 10 om WC - Det er ikke fordi, han ikke kan mærke, at han skal. Det er fordi, at han ikke gider.
Hvordan ville i håndtere det problem?
Du kommer selv ind på, at du minder ham om, at få tisset af inden han får skærmtid. Men hvor lang tid har han skærmtid? Som jeg ser det har han lidt vanskeligheder med at udsætte sit umiddelbare behov. Behovet for at spille vinder simpelthen over tissetrangen.
Når han har tisset i bukserne får han så lov til at stå med arbejdet selv? Er det kun hjemme han har problemer med at prioritere at komme på toilet når han spiller, eller er det også hos kammerater?