Hej, jeg skriver herinde, da jeg er rigtig ked af det. Jeg er allerede i dialog med både min mor og svigermor. Vi er førstegangsforældre
Sagen er den, at jeg for 4 måneder siden fødte en dejlig pige.
Allerede da hun var 1 måned var jeg i risiko for at få en fødselsdepression- Min mand havde rigtig travlt på jobbet, så jeg stod alene med min pige fra tidlig morgen til sent aften. Dette stod på i 3 uger- jeg var ved at bryde sammen. Manden var også træt af sit (over) arbejde..
Jeg har snakket med SP om disse følelser. Men ja, jeg føler bare at sp faktisk har brugt det hele IMOD mig, og puttet mig i en kasse som en skod mor.
Jeg deltager i en mødregruppe med andre mødre, fra min pige er 2 uger gammel.
Sundhedsplejersken er hurtig til at sige, at jeg må snakke med manden, da jeg er træt og udkørt efter at passe hus og rengøring samt være nybagt mor - alene det meste af tiden. Amningen fungerede aldrig. Men ja, det undrer mig ikke.
Sp mener at min datter er ked af det og ikke vil have kontakt med mig. Jeg kan se at jeg har holdt min datter langt ud fra kroppen, hvilket sp forklarer mig da min datter er 2,5 måned gammel. HUn siger hun har observeret mig til mødregruppen. Jeg er dog et stort spørgsmål, da jeg føler at sp godt kan have fortalt mig dette noget før - jeg anede ikke at jeg var ved at udvikle en fødselsdepression, og derfor også har holdt min datter langt væk fra kroppen. Jeg har ikke været helt klar i hovedet. Så tror at noget af vores intimitet er gået.
Jeg forstår ikke SP kommer og siger dette til mig så sent ;( På besøget hvor min datter er 3 måneder fortæller hun, at jeg er en dårlig mor! Og overfuser mig næsten med de ting jeg ikke har gjort til mødregruppen. Jeg er i chok.
Nu er min datter 4 måneder, og SP mener stadig at jeg er en dårlig mor. Min pige ville ikke pludre da sp var på besøg. Men sp havde også taget hårdt fat i min pige med kolde hænder, i forbindelse med en undersøgelse af hoften. Vi havde været på besøg hos familie dagene inden sp kom.
Det synes jeg er hårde ord, da min pige hverken mangler tøj, mad eller bliver forsømt med hensyn til bleskift. Min mand er gået ned i tid på sit job. Og jeg har videoer og billeder af min pige der pludrer og smiler til mig. Jeg ser en glad baby - men sp gør ikke
Mit netværk kan ikke forstå, at sp bliver ved med at kalde mig for en dårlig mor. Hun sagde endda '' Ikke alle vælger, at være dårlige mødre, nogle er det bare''.
Jeg har tænkt mig at bede om en ny sundhedsplejerske, som kan vurdere disse ting omkring vores mor-baby relation. Jeg giver sp ret i, at min datter er meget optaget af at kigge rundt omkring på ting og væggene, nogle gange virker hun mere optaget af dette, end at se på mig.
Jeg er så ked af det, og er begyndt at føle jeg ikke duer til at være mor! Får lidt angst, når jeg er sammen med min datter ;( jeg tør ikke gå ud fra en dør mere, da jeg er bange for at andre folk vil dømme mig. Ved godt det er dumt, men jeg føler at sundhedsplejerskens ord om at være dårlig mor står i panden på mig. Sp sagde hun vil sende en indberetning til kommunen med det samme- så vi kan få en familie behandler. Jeg synes dog at jeg gerne vil have en anden faglig person indover først.