Hej Helene.
Jeg er en fortvivlet gravid kvinde på 26.
Jeg var lige gået i gang med min uddannelse, men måtte sygemeldes da jeg simpelthen kastede op hele tiden.
Nu skal jeg på kontanthjælp, hvilket vil sige jeg også automatisk kommer ind i systemet (igen)
Jeg har tidligere været sygemeldt grundet slem sygdomsangst, men psykiatrien mente jeg også havde borderline. Alt dette er jeg ovre og mærker aldrig til nogen af “symptomerne”. Det er ca 4 år siden denne diagnose (borderline) blev skrevet i mine papir.
Nu sidder jeg selfølgelig tilbage med frygten for at kommunen vil gå tilbage og kigge i disse papir eller at kigge i min “sag” da jeg jo har været inde i systemet før. Jeg er bogstavelig talt meget ulykkelig over at jeg ikke bare kan nyde min graviditet, uden at ha i tankerne at kommunen ikke finder mig egnet som forældre grundet denne diagnose.
Skal jeg frygte dem eller skal jeg prøve at glemme alt det her og tænke positivt at de ikke vil bruge det imod mig?
Hilsen en fortvivlet pige.
Helenes svar
Kære fortvivlede pige
Stort tillykke med det lille nye liv, du venter dig.
En person med borderline-træk kan sagtens blive en rigtig god forælder. Så det at du har den diagnose, vil ikke i sig selv resultere i, at kommunen "våger" over dig. Det afhænger af så mange andre ting, herunder af hvordan dit kommende barn kommer til at trives.
Så prøv og se, om du kan få åbnet for den dør, der giver dig en lykkelig graviditet.
Alt det bedste til dig.
Gode hilsner
Helene Treschow
Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter
Se Helenes hjemmeside: TVC Advokatfirma
Anmeld
Citér