Min søn er umulig!

Hej. Jeg har en søn der bliver tre år her om nogle dage, han er og har været umulig i lang tid! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, han bliver HELE TIDEN grænser af, intet hjælper her mener jeg pauser mm. Fx før han noget han ikke må, og bliver ved og ved. Indtil jeg giver ham en pause, men selv det hjælper ik, inden han skal hentes fra sin timeout, råber han jeg er færdig mm. Men når jeg skal hente ham nægter han, og skaber sig igen også starter vi forfra! 

Hvordan er jeres tid sammen ellers? Mine har ofte været grænsesøgende i den alder, hvis jeg glemte at give dem nok opmærksomhed. Hvis jeg fx fokuserede mere på at komme hjem og få lavet aftensmad, få dem i bad, nattøj, seng. Ikke meget tid til hygge. Det har næsten altid hjulpet når jeg har skruet ned for alt det praktiske og lige husket at bruge en halv time - 3 kvarter på at sætte mig og læse en bog med dem, lege, eller bare være ved siden af dem og lytte til alle deres skøre historier, inden alt det andet. 

I den kommune jeg bor i, er der gratis forældrerådgivning, som er gratis. Det kunne være, du skulle prøve at spørge om hjælp der. Der er både pædagoger og psykologer ansat, og de er der for at hjælpe.

Hej 

Jeg kan godt forstå det er hårdt, hvis timeput mm ikke virker så er det at overveje om du skal lade være med at bruge det 

Det er ikke det samme der virker for alle.

Fleste børn kommer i denne fase. De skal udforske grænser og det er meget godt for deres intiligens og deres forståelse af hvad man må og ikke må og hvad der sker når de så prøver igen.

Mit bud ville være at være konsikvent og tage det som en rejse.

Det stopper når han har fået sine "svar" 

Lykke til ��

Anonym skriver:

Hej. Jeg har en søn der bliver tre år her om nogle dage, han er og har været umulig i lang tid! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, han bliver HELE TIDEN grænser af, intet hjælper her mener jeg pauser mm. Fx før han noget han ikke må, og bliver ved og ved. Indtil jeg giver ham en pause, men selv det hjælper ik, inden han skal hentes fra sin timeout, råber han jeg er færdig mm. Men når jeg skal hente ham nægter han, og skaber sig igen også starter vi forfra! 

Nu skriver du ikke noget om, hvordan du reagerer. Men som udgangspunkt skal man altid have med sig som forælder, at ens børn jo er i gang med at udtrykke noget... Hvad kan ingen af os sige noget om, men din søn er ikke bare sådan for ingenting eller for at genere dig. 

Det hjalp mine børn, da de var i den alder (i øvrigt også nu) at jeg forholder mig roligt, trækker vejret ordentligt og ikke overfladisk, sætter mig ned i deres niveau, kigger dem i øjnene og lytter uden at afbryde, også selv om det bare er hysterisk gråd og uforståelig tale. Hvis de ikke vil holdes om, lader jeg dem sidde selv indtil de er klar. Når det værste er overstået, siger jeg noget i stil med: "Jeg kan godt se at du er rigtig ked af det. Det må være svært for dig. Jeg vil gerne hjælpe dig med at få løst.../finde ud af..."                                Ingen straf, timeout eller andet, fordi det reagerer mine børn negativt på. De oplever det som en krænkelse. 

Snak med institutionen om det, de kender dit barn og dig, og de ved oftest meget mere om de her udfordringer end forældre lige går og tror. 

Anonym skriver:

Hej. Jeg har en søn der bliver tre år her om nogle dage, han er og har været umulig i lang tid! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, han bliver HELE TIDEN grænser af, intet hjælper her mener jeg pauser mm. Fx før han noget han ikke må, og bliver ved og ved. Indtil jeg giver ham en pause, men selv det hjælper ik, inden han skal hentes fra sin timeout, råber han jeg er færdig mm. Men når jeg skal hente ham nægter han, og skaber sig igen også starter vi forfra! 

Samme problem her 

Vores dreng er 3,5 år, og er utrolig grænsesøgende

Det hedder jo det er den selvstændig fasen, så de skal virkelig afprøve grænser, vores søn løber fra os ude, selv på parkering pladser,  og så griner han ad os, selvom vi er hårde og sige det må han aldrig gøre

synes virkelig denne fase er hårde-

Anonym skriver:

Hej. Jeg har en søn der bliver tre år her om nogle dage, han er og har været umulig i lang tid! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, han bliver HELE TIDEN grænser af, intet hjælper her mener jeg pauser mm. Fx før han noget han ikke må, og bliver ved og ved. Indtil jeg giver ham en pause, men selv det hjælper ik, inden han skal hentes fra sin timeout, råber han jeg er færdig mm. Men når jeg skal hente ham nægter han, og skaber sig igen også starter vi forfra! 

Timeouts og pauser? Stop det dog.

Konsekvens, konsekvens, konsekvens og irettesættelse, så han forstår det. I bund og grund handler det om mangel på respekt, og at han skal forstå, hvem der bestemmer. 

Kom ind i kampen.

Anonym skriver:

Timeouts og pauser? Stop det dog.

Konsekvens, konsekvens, konsekvens og irettesættelse, så han forstår det. I bund og grund handler det om mangel på respekt, og at han skal forstå, hvem der bestemmer. 

Kom ind i kampen.

 

Jeg er enig i at konsekvens er vejen frem hvis det ikke handler om manglende opmærksomhed.

men.. jeg synes dit svar er rimelig hårdt og ikke særlig konstruktivt. Kunne du evt komme med metoder/eksempler på brug af konsekvens som ts kan bruge helt konkret? For mig lyder det til at hun netop står her med sit første barn og har brug for råd og redskaber. at “komme ind i kampen” er nok ikke så let hvis man ikke ved hvordan man gør.  

Anonym skriver:

Timeouts og pauser? Stop det dog.

Konsekvens, konsekvens, konsekvens og irettesættelse, så han forstår det. I bund og grund handler det om mangel på respekt, og at han skal forstå, hvem der bestemmer. 

Kom ind i kampen.

 

Lidt konkrete råd ville være på sin plads, når du skyder hendes nuværende praksis ned. 

Herhjemme har vi siden ungerne kom i børnehave brugt at de får 1. advarsel og derefter en konsekvens. Istedet for at bruge time-out eller lignende, så prøv at tænke ind hvilke konsekvenser hans opførsel skal have. Det er vigtigt at der er sammenhæng mellem handling og konsekvenser og at man ikke kommer med tomme trusler.

Fx hvis en af mine børn smed med sit legetøj, fik de at vide at de skulle lade være. Hvis de gjorde det igen, tog jeg legetøjet. Og gjorde de det igen, mistede de legetøjet.

Hvis de smed med maden, var konsekvensen at de ikke kunne sidde sammen med os andre og spise, men at de kunne få et kedeligt stykke rugbrød alene inden sengetid. 

Mine unger har efterhånden lært, at når jeg advarer om en konsekvens, så mener jeg det - så vælger de selv om adfærden er så vigtig at den er konsekvensen værd.

Et tip her er, at have gennemtænkt en række forskellige handlinger med tilhørende konsekvenser på forhånd, så du har styr på værktøjskassen så at sige.

Samtidigt så tag fat i adfærden med det samme, jo flere gange du føler at han ikke hører efter/ikke respekterer dig, jo større er sandsynligheden for at du bliver vred, og så er det sværere at komme på en fornuftig og proportional konsekvens, især hvis du ikke lige har overvejet situationen på forhånd. Her er forberedelse nøglen.

Og så mener jeg at det er vigtigt at der er sammenhæng mellem "forbrydelsen" og konsekvensen. Fx at miste fredags slik fordi man ikke gider at høre efter, når mor siger at man skal tage sko på, giver ingen mening i et barns hoved. Så er det bedre at sige fx "hvis du ikke tager dine sko på nu, så har vi ikke tid til at sidde og hygge lidt når vi kommer hjem" eller lignende. 

Når man bruger konsekvenser, giver man basalt set barnet et valg mellem at fortsætte handlingen eller at vælge konsekvensen. Det synes jeg er en meget vigtig lektie at lære dit barn. Både at handlinger har konsekvenser, men også at man altid har et valg.

Det mener jeg at børn allerede fra børnehave alderen sagtens kan lære, udfordringen er mere at forenkle situationen til et handling/konsekvens scenarie (basalt set et valg), som de kan forstå og se logikken i.