Eksperthjælp: Partner ligner sin far - bange for fremtiden

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

619 visninger
0 svar
0 synes godt om
7. oktober

Gitte Sander

Jeg skriver til dig, med en stor bekyrimg om mit ægteskab fremtid.

Min mand har haft en "klassiske" direktør til far, mente sådan, at hans far var ligeglad med ham, og hans søskende, de var der bare.
Han gade dem aldrig, og den dag i dag, giver svigerfar mig myrekryb, over hvor utrolig kold han kan være overfor mig, men bestemt også hans børnebørn. - Der er ingen tålmodighed eller forståelse overfor hvad børn er. - Det handler om ham alt.


Min mand er begyndte, at ligne ham mere og mere med alderen. - Da vi fandt sammen for 10 år siden fandt jeg i meget fra ham, da jeg var meget genert, ung og usikker på mig selv (kommer fra en omsorgsvigtet familie)

Vi skulle nok aldrig ha blevet sammen, da vi havde sindsyg mange skænderi i starten, overfor hvordan han behandlende mig, men efter det, blev han en rare mand, og en jeg forelskede mig i.

Han var min første kæreste og jeg var 25 år.

Men ja, nu begynder han at ligne sin far mere og mere med alderen, og vi har små børn sammen, , og hvergang jeg tager det op, og siger, han bliver mere og mere ubehagelig og ligner sin far bliver han rasende, det er bestemt noget han ikke vil høre, da han altid har været ked af, at ha sådan en far der var ligeglad med ham, og hans søskende.

Men hvordan stopper vi så udviklingen?

Vi var til parterapi da jeg blev gravid med vores første barn, da han gik i panik, og blev ubehagelig imod mig, selvom det var planlagt - Da gav jeg ham et ultimatum enten parterapi eller jeg gik mens jeg var gravid. - vi var afsted 7 gange, og det hjælp så meget -

Men nu har jeg igen spurgte efter parterapi, men nu er det et nej. Han vil ikke afsted. - Selvom han synes det hjælp meget.

Jeg ved ikke hvordan vi skal stoppe udviklingen, som han er på, hvor han blliver mere og mere kold, og penge fikseret ergo sin far


Jeg har sagt til ham, om han bliver til sin far 100% engang forlader jeg ham, da det er livet for korte til, at være sammen med en narcissist.....



Gittes svar

Hej 'Bange for fremtiden',

Ja, man kan godt blive bekymret for fremtiden, hvis man ser at ens partner udvikler sig i en uheldig retning.

Du skriver, at han ligner mere og mere sin far og at du flere gange har fortalt ham, at han bliver mere og mere ubehagelig og ligner sin far. Selvfølgelig bliver han rasende og ked af det over at høre det, jeg forestiller mig at det næsten er noget af det værste du kan såre ham med, når nu hans far har været sådan. Du har også truet med at forlade ham hvis han 100% bliver til sin far, hvilket jeg forestiller mig er hans værste frygt overhovedet. Og derfor vil jeg sige til dig up front: Hvis du gerne vil have en bedre partner, skal du selv også blive bedre til at forstå din mand og stoppe med at kritisere og bebrejde ham for at ligne sin far, og du bør også stoppe med at true ham med at gå fra ham. Fordi når du gør de to ting, så smider du selv brænde på bålet til at han reagerer følelsesmæssigt oprørt, og når han bliver følelsesmæssigt oprørt, ligner han sikkert sin far mere og mere i sin adfærd.

Hvordan kan jeg sige det, når jeg aldrig har mødt manden? Det kan jeg på en måde heller ikke tillade mig, men der er bare nogle naturlige mekanismer i det du beskriver. For det første er det naturligt at man ligner sine forældre, på godt og ondt, det kan ikke være anderledes. Rigtig mange kommer også til at ligne sine forældre mere med alderen. Vi er jo allesammen vokset op sammen med vores forældre, og dengang vi gennemgik vores opvækst udvikling som børn, var det vores forældre vi havde som rollemodeller og lærte af. Det var vores forældre vi lærte af hvordan vi kan gebærde os i verden, og hvad vi egentlig skal gøre, hvis vi har et behov eller føler os pressede eller står i en problematisk situation. Vi lærte en hel del om overlevelsesstrategier af vores forældre, som er det du gør, hvis du står i en kritisk situation og er følelsesmæssigt oprørte.

Nogle af forældrenes overlevelsesstrategier og noget af forældrenes adfærd kan man ikke bruge til ret meget, de kan decideret være meget uheldige. Men det ved et barn jo ikke, op til en høj alder vil barnet antage at 'denne opførsel er normal' og 'sådan er det sikkert også hjemme hos  andre børn'. På et tidspunkt beslutter barnet (eller den unge) sig måske for at "det jeg ser min far gøre kan jeg ikke lide, sådan vil jeg aldrig være". Man kan ligefrem hade den måde sine forældre er på. Men det er ikke det samme som at det nødvendigvis er let at gennemføre at forandre, fordi man har lært noget andet, og vil hurtig falde i de gamle mønstre ubevidst. I nogle tilfælde skal der virkelig gøres et kæmpe arbejde for at vælge en anderledes livsvej og forandre sine overlevelsesstrategier.

Noget af det værste man overhovedet kan høre, er at man ligner sin mor eller far, hvis man selv er blevet meget såret over netop denne adfærd, og måske endda har lovet sig selv at sådan vil man aldrig selv være. Så kan man føle sig som en komplet fiasko. Ikke mindst hvis man rent faktisk forsøger at arbejde med at gøre det anderledes, hvilket jeg forestiller mig, at din mand gør, når I har været i parterapi 7 gange. Nu er han måske begyndt at give op overfor om det kan nytte noget, når du forsat kritiserer og bebrejder ham for det samme, på trods af hans forsøg på at imødekomme dig?

Jeg tænker at du er nød til at have ham med ind i parterapi igen, så I kan arbejde med disse ting. Hvis jeg nu var lidt fræk kunne jeg spørge dig: Ligner du selv din mor eller din far, når du kritiserer, bebrejder eller truer med at gå? Var der en af dine forældre, der gjorde sådan? Det er ikke sikkert du har, men der er en vis sandsynlighed for det, netop fordi vi allesammen i en eller anden grad ligner vores forældre og har vores barndoms bagage med i rygsækken. Det er naturlige mønstre, som vi kan have brug for hjælp til, hvis vi gerne vil have brudt.

På den måde er det også ret betydningsfuldt på sigt om man kan lide sin partners forældre og familie eller ej. Det kan skabe ret stor splid og grave dybe grøfter, hvis man ikke bryder sig om hinandens forældre. Ihvertfald hvis man går og snakker om de negative træk i en høj grad. Det er nemlig også sådan, at selvom man selv er kritisk over sine forældre eller nogle af deres karaktertræk eller noget af deres adfærd, er det hårdt at høre på at andre taler om det samme. Alle ønsker sig gode kærlige, varme, stabile, omsorgsfulde forældre, som de kan være stolte over og som agerer nogenlunde fornuftigt i sociale sammenhænge. Det er bare ikke alle, der får det. Fordi vi er allesammen mennesker og mennesker reagerer. Der er sikkert en historie bag hvorfor din svigerfar er blevet sådan som han er blevet. Du og din mand kan ikke ændre på den historie eller på din svigerfars adfærd. I kan kun ændre på jeres egen adfærd. Og selvom din mand måske også selv synes at din svigerfar er uudholdelig, så er det dog stadigvæk hans far, og han har sikkert også fået en række gode ting fra denne far.

Så ja, jeg kan godt forstå at du er bange for fremtiden, for noget skal og må forandres, men du er nød til at træffe et valg om du vil være sammen med din mand eller ej, og hvis du vælger at være sammen med ham, så tro på hans gode intentioner, giv forholdet en chance og stop med at kritisere ham for at han er som han er, og stop med at kritisere hans far. Genopsøg hjælp i parterapi til at få brudt disse negative mønstre.

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.