Fortryde kejsersnit?

Jeg står i den situation at jeg snart skal føde mit tredje barn og jeg er lige blevet indstillet til et kejsersnit. 

Jeg har født vaginalt de to andre gang, og selve fødslerne er som sådan gået fint. Jeg derimod har døjet utrolig meget med mit underliv og hæmorider - og er både blevet syet om og fået operaeret hæmorider væk. 

Derfor har jeg denne gang bedt om et kejsersnit, da jeg ikke kan overskue at skulle døje mere med mine nedre dele 

Der er jo som sådan ikke nogen medicinsk grund til mit kejsersnit og mit barn har jo bedst af at blive født vaginalt - så jeg er så meget i tvivl. De få jeg kender der fik kejsersnit synes det var en frygtelig oplevelse og meget smertefuldt i lang tid efter - så det gør mig jo selvfølgelig ekstra i tvivl. For hvad med komplikationer både i dagene men også årene efter? Hvad med smerter? Kan jeg overhovedet tage mig af mit barn de første dage og hvad med amning som jeg i forvejen finder svært - det skulle være svære for kroppen at producere mælk de første dage efter kejsersnit. 

Jeg er bange for at fortryde helt vildt og jeg havde håbet at jeg i løbet af graviditeten blev afklaret på hvordan jeg ønsker at føde. Men nu er der 4 uger til termin og jeg er stadig ligeså usikker og i tvivl og det fylder rigtig meget. 

Så er der nogen der vil dele deres erfaringer med kejsersnit - særligt jer der har fået et uden medicinsk grund (men pga andre omstændigheder) har I fortrudt? 

Rolig nu 

jeg har haft to totalt ukomplicerede pks. Næsten ingen smerter og kunne fint bære mine sønner selv første dag. Amning fungerede helt normalt og mælken løb til første dag. 

Jeg var i Tivoli på 4. Dagen og havde også sex denne dag.

held og lykke - K’s er super hyggeligt hvis det ikke er akut

Smølfine123 skriver:

Rolig nu 

jeg har haft to totalt ukomplicerede pks. Næsten ingen smerter og kunne fint bære mine sønner selv første dag. Amning fungerede helt normalt og mælken løb til første dag. 

Jeg var i Tivoli på 4. Dagen og havde også sex denne dag.

held og lykke - K’s er super hyggeligt hvis det ikke er akut

Tak for svar  

jeg kan da kun håbe at få et kejsersnit der går ligeså problemfrit som dine. 

Det er rart at høre positive historier, når jeg kun kender folk der synes det var den værste oplevelse  

Jeg havde 3 forfærdelige fødsler og fik pk nr 4 gang. Jeg havde ingen problemer efterfølgende og tog hjem 4 timer efter jeg vågnede af narkosen. Jeg havde ingen smerter forneden og følte mig som mig selv i det område, hvor jeg var smadret de andre gange. Mælken løb fint til. Det er korrekt den kan være lidt langsommere om at løbe til ved et ks, men især for en førstegangs fødende. Det er i hvert fald hvad vi informerer om på barselsafd (Jeg har arbejdet der).

Der er undersøgelser der viser, at fordi baby ikke kommer ud i din bakterieflora forneden, så kan han/hun have et lidt dårlige immunforsvar. Men der er ikke meget viden omkring dette, så vidt jeg kan finde. Min nr 4 har nemlig døjet med rigtig mange ting, så jeg har overvejet om mit valg var “egoistisk”. Når der har været noget m hende, har min læge sagt “hun er jo også den eneste der er ks barn”. Min søsters tre børn har dog aldrig været syge og de er alle tre taget med ks, så måske min datter bare er et tilfælde eller lige hende der bekræfter det.

I dit tilfælde ville jeg ikke være i tvivl, jeg vælger dog selv at føde nr 5 vaginalt. Men ikke pga ovennævnte. Grunden er at jeg ikke kan bedøves og kom i fuld narkose, og jeg føler jeg mistede det øjeblik hun kom ud. Lige bagefter så var jeg egentlig bare glad for at jeg var sluppet for endnu en forfærdelig oplevelse, men efterfølgende har det alligevel gået mig på. (Og så er der også det faktum, at jeg måske kan gøre den forskel, at nr fem ikke får de samme maveproblemer etc.).

Jeg havde ikke engang brug for smertestillende bagefter, men andre har det helt modsat. Jeg tror ikke det er til at sige. Men du ved vel næsten, at hvis du føder vaginalt, at du så bliver helt smadret forneden igen med fysiske problemer ? Hvad er chancen for det. Døjer du allerede nu med problemer dernede. Og har fødslerne haft psykiske problemer efterfølgende for dig. 

Ps At jeg kom i fuld narkose, sker ikke så tit. Jeg kan bare ikke bedøves desværre :0/

Ano18 skriver:

Jeg havde 3 forfærdelige fødsler og fik pk nr 4 gang. Jeg havde ingen problemer efterfølgende og tog hjem 4 timer efter jeg vågnede af narkosen. Jeg havde ingen smerter forneden og følte mig som mig selv i det område, hvor jeg var smadret de andre gange. Mælken løb fint til. Det er korrekt den kan være lidt langsommere om at løbe til ved et ks, men især for en førstegangs fødende. Det er i hvert fald hvad vi informerer om på barselsafd (Jeg har arbejdet der).

Der er undersøgelser der viser, at fordi baby ikke kommer ud i din bakterieflora forneden, så kan han/hun have et lidt dårlige immunforsvar. Men der er ikke meget viden omkring dette, så vidt jeg kan finde. Min nr 4 har nemlig døjet med rigtig mange ting, så jeg har overvejet om mit valg var “egoistisk”. Når der har været noget m hende, har min læge sagt “hun er jo også den eneste der er ks barn”. Min søsters tre børn har dog aldrig været syge og de er alle tre taget med ks, så måske min datter bare er et tilfælde eller lige hende der bekræfter det.

I dit tilfælde ville jeg ikke være i tvivl, jeg vælger dog selv at føde nr 5 vaginalt. Men ikke pga ovennævnte. Grunden er at jeg ikke kan bedøves og kom i fuld narkose, og jeg føler jeg mistede det øjeblik hun kom ud. Lige bagefter så var jeg egentlig bare glad for at jeg var sluppet for endnu en forfærdelig oplevelse, men efterfølgende har det alligevel gået mig på. (Og så er der også det faktum, at jeg måske kan gøre den forskel, at nr fem ikke får de samme maveproblemer etc.).

Jeg havde ikke engang brug for smertestillende bagefter, men andre har det helt modsat. Jeg tror ikke det er til at sige. Men du ved vel næsten, at hvis du føder vaginalt, at du så bliver helt smadret forneden igen med fysiske problemer ? Hvad er chancen for det. Døjer du allerede nu med problemer dernede. Og har fødslerne haft psykiske problemer efterfølgende for dig. 

Ps At jeg kom i fuld narkose, sker ikke så tit. Jeg kan bare ikke bedøves desværre :0/

Jeg har godt læst ang. Bakterieflora og dårligt immunforsvar når man føder ved kejsersnit. Jeg kan læse de eksperimentere med at kvinden har en tampon oppe man dupper barnet med efter fødslen. 

Jeg ved jeg igen ved døje med mit underliv - jeg døjer allerede her i graviditeten   Men man vil jo bare gerne gøre det der er mest rigtigt for sit barn. 

Jeg ender også med at få et kejsersnit - jeg ville bare ønske jeg kunne slippe for tvivlen og den dårlige samvittighed  

tak for dit svar - jeg håber din 5 fødsel kommer til at forløbe godt 

Du skal ikke have dårlig sam. Du gør det bedste for dit barn, ved også at passe på dig selv. Både fysisk og psykisk. 

Ift immunforsvar etc. Hvis jeg vidste jeg kunne være med under kejsersnittet, så havde jeg fået et igen. Og jeg er ikke så ramt bagefter som dig, jeg har andre problemer der gør det istedet. 

Jeg håber du vil tænke, Wow kan det også føles sådan her bagefter, når du har fået dit ks. Det gjorde jeg i hvert fald.

knus

Jeg fik aks med den første i uge 34+. Inde på operationsstuen var der fuldstændig ro og glad stemning.

Jeg havde ingen problemer efterfølgende. Syntes ik jeg havde voldsomme smerte osv. Det eneste der var lidt svært, var at vende sig i sengen, de første par dage. Mælken løb for alvor til på 3 dagen, men havde fint nok mælk til at starte med. 

Anden gang fødte jeg alm, og havde virkelig bare meget mere ondt efterfølgende pga jeg fik en styrblødning, som de sku ha stoppet hurtigt. Jeg havde så ingen bristninger, udover et par små rifter, som blev syet med 5-7 sting.

Jeg havde ondt i Ca 1 mdr efter, og følte mig mere hæmmet, end efter mit ks. Mælken løb igen for alvor til på 3 dagen. 

Her er mit ks barn ALDRIG syg, hvor min mindste nu er ved at blive udredt for feber symdrom, fordi hun får feber hver 3 uge, så ja hos os er det i hvert fald omvendt hva ang sygdom. Vh Stine 

Jeg udtaler mig uden at have fået et kejsersnit (og indrømmer gerne, at jeg nok har en lidt urealistisk positiv opfattelse af det ). Dog vil jeg sige, at at passe på sig selv og sin krop også er at tage hensyn til sin lille baby, og kan sagtens sætte mig ind i, at du med din baggrund gerne vil have et kejsersnit. Som der er blevet skrevet tænker jeg også, at der er stor forskel på hvordan det er at få et akut kejsersnit og så et planlagt. Men tænker, at hverken vaginale fødsler eller kejsersnit er en dans på roser. Jeg havde en mareridts fødsel vaginal, men var alligevel tilbage i stilletter og fuld vigør tre dage efter fødslen, havde ingen fysiske men. Mens min veninde hverken kunne gå eller stå de første dage og tænker, at det er det samme med kejsersnit nogen kommer let ovenpå igen og for andre tager det lidt længere tid.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan forstå din tvivl og oplevelse af at vakle med hensyn til valget. Jeg skulle selv tage stilling til om jeg ville føde vaginalt på hospitalet i den by, hvor jeg boede eller få et planlagt kejsersnit et andet sted. Og var stadig i tvivl, da fødslen gik i gang i uge 40. Håber dog, at du bliver afklaret inden. Det jeg prøver at komme frem til er at det kan være en vanskelig beslutning at træffe  

Anonym skriver:

Jeg har godt læst ang. Bakterieflora og dårligt immunforsvar når man føder ved kejsersnit. Jeg kan læse de eksperimentere med at kvinden har en tampon oppe man dupper barnet med efter fødslen. 

Jeg ved jeg igen ved døje med mit underliv - jeg døjer allerede her i graviditeten   Men man vil jo bare gerne gøre det der er mest rigtigt for sit barn. 

Jeg ender også med at få et kejsersnit - jeg ville bare ønske jeg kunne slippe for tvivlen og den dårlige samvittighed  

tak for dit svar - jeg håber din 5 fødsel kommer til at forløbe godt 

Vaginal seeding 

jeg er i samme dilemma som dig, havde den mest forfærdelig jordemor til mit første barn - på et tidspunkt tror alle i lokalet at vores barn er død i maven da han flat liner osv osv 

jeg skal ha kesjersnit pga. psykisk

men jeg er også mega i tvivl 

men når det er sagt jeg er den eneste født i min familie i kejsersnit, da min mor faldt ned ad trapperne med min, og jeg "fejler intet" 

men har en søster med en autoimun sygdom, og en bror med voldsom astma... 

jeg tænker jeg smider en steril klud op, så smør manden de mælkesyre bakterier på efter kejsersnit

Fuck drømmen om en rolig fødsel, uden måndevis af tåre og marerit er altså bare en dejlig tanke - bare nyde baby

StineW79 skriver:

Jeg fik aks med den første i uge 34+. Inde på operationsstuen var der fuldstændig ro og glad stemning.

Jeg havde ingen problemer efterfølgende. Syntes ik jeg havde voldsomme smerte osv. Det eneste der var lidt svært, var at vende sig i sengen, de første par dage. Mælken løb for alvor til på 3 dagen, men havde fint nok mælk til at starte med. 

Anden gang fødte jeg alm, og havde virkelig bare meget mere ondt efterfølgende pga jeg fik en styrblødning, som de sku ha stoppet hurtigt. Jeg havde så ingen bristninger, udover et par små rifter, som blev syet med 5-7 sting.

Jeg havde ondt i Ca 1 mdr efter, og følte mig mere hæmmet, end efter mit ks. Mælken løb igen for alvor til på 3 dagen. 

Her er mit ks barn ALDRIG syg, hvor min mindste nu er ved at blive udredt for feber symdrom, fordi hun får feber hver 3 uge, så ja hos os er det i hvert fald omvendt hva ang sygdom. Vh Stine 

Hvordan bliver hun udredt. Jeg har ikke hørt om det syndrom, men min datter har det på samme måde. Enten subfebril, eller febrilia og da hun var yngre i hvertfald hver anden uge hvis ikke mere. Og uden en årsag.