Eksperthjælp: Hård skolestart for tvillingdrenge

Gitte Sander

Jeg har enæggede tvillingedrenge på 5 år, som er startet i skole. De er begge nogle høflige, søde og kvikke drenge. Vi har fået en baby for 5 måneder siden. De er begge nogle folsømme drenge, men min nr 2 tvilling kan til tider virkelig være nærtagende og han har så svært ved at udtrykke sig selv at han i stedet græder over nogle gange alt.
I stedet for at snakke begynder han at græde og han gentager sig selv flere gange, at man virkelig ikke kan holde tålmodigheden. Det er en ulempe, da hans pædagog i børnehaven sagde, at det også påvirkede hans sociale relationer, da de andre børn hurtig bliver trætte af at han græder. De er begge ikke gode til at forsvare sig selv - hvis nogle slår dem gør de ikke noget, de står bare og kigger. Vi bruger meget tid på at snakke med dem om, at man ikke slår andre. Men det gør også ondt at se at de ikke kan forsvare sig selv, hverken verbalt el fysisk. De bliver slået i skolen, da der desværre går nogle voldelige drenge. Jeg vil gerne have at mine drenge skal kunne forsvare sig selv og være mere robust. Jeg har brug for nogle råd.

Gittes svar

Hej ’brevkassen-40568’,

Det lyder til at være hårdt at starte i skole, når man kun er 5 år og tingene er på den måde. Det kan også godt være hårdt at få en lillebror-/søster for kun 5 mdr. siden. Det er ikke ualmindeligt at man går lidt tilbage i udviklingen, når man kommer ud for sådan nogle udfordringer og selv begynder at opføre sig lidt som en baby. Det er det, der kaldes at barnet regredierer, det vil sige at det går tilbage på et tidligere udviklingsstadie.

Men det kan så lyde som at problemet her stikker dybere også før skolestart og baby? Måske har dine drenge altid været følsomme og din nummer to har altid haft det sådan, at han har svært ved at udtrykke sig og græder og gentager? Vi ved jo at tvillinger kan have sværere ved at udvikle sproget og tit har et helt lille privat kommunikationssystem med hinanden som tvillinger. Og følsomme drenge findes.

For en dreng på 5 år er det en helt ny verden at komme i skole. De sociale spilleregler er anderledes og man kommer ind i et helt nyt miljø med en masse andre børn og voksne, som man ikke kender. Hvis man er et følsom barn kan det godt føles meget utryg at blive revet væk fra sine trygge vante rammer og skulle starte i nogle nye, og det kan tage særlig lang tid at falde til og blive tryg igen.

Du skriver at der er voldelige drenge i skolen, nu ved jeg ikke hvad der ligger i det, men der må vi jo tænke på at drenge ofte leger voldsommere lege med hinanden end piger gør. Lege hvor de "kæmper mod hinanden". Det er vigtigt at skelne imellem disse mere naturlige drengelege og så decideret vold, mobning osv.

Hvis du mener, at det du oplever hører til sidste kategori ville jeg virkelig tage det op med klasselæreren og på forældremøde, for så skal der da gøres noget ved det, det skal man ikke som voksen bare sidde overhørig.

Hvis der derimod er tale om at især nummer to er en lidt mere tilbageholdende dreng, som ikke rigtig er parat til at 'kæmpe med nogen' og måske er mere sensitiv og begynder at græde og gentage, når han bliver for presset, så tænker jeg at det måske vil hjælpe godt at styrke hans relationer til de andre drenge ved at lave legeaftaler med en dreng af gangen, hvor han får mere tid og ro til at udtrykke sig. Det med at kommunikere og udtrykke sig og få mere selvtillid i relationer er noget, der kan trænes under trygge rammer, og her er det jo vigtigt at dine drenge også leger med andre end hinanden. Dette kan man jo også bakke op om i skolefritidsordningen ved at ’ skærme’ drengelegen lidt, fx lade dem sidde og spille et spil to og to for sig selv. Og lærerne kan bakke op med at give ham god tid til at udtrykke sig i klassen, så han langsomt kan få nogle gode erfaringer med at udtrykke sig.

Det handler jo ikke om at ‘kunne slå igen’. Det er langtfra de mest hårdtslående drenge, der er de stærkeste i klassen, tværtimod er de mest hårdtslående drenge de mest usikre og der man kan vise meget styrke ved at kunne bevare roen. Der er mange måder man kan stå op for sig selv på. Men hvis man har svært ved at udtrykke sig kan det bide sig selv i halen med dårlige erfaringer og man kan have brug for et mere ‘beskyttet værksted’ at arbejde med at udtrykke sig i, før man er klar til verdens strabadser, som de kan forekomme i en skolegård.

Men jeg synes som du beskriver disse ting, at det har en alvor, hvor I bør tale med klasselæreren og skolefritidsordningen om det og foreslå at I henvender jer med problemet på PPR - pædagogisk psykologisk rådgivning. Det er godt at tage fat i problemerne nu inden de vokser sig større.

Du/ I kan selvfølgelig selv gøre meget for at hjælpe drengene til bedre at kunne sætte grænser og forsvare sig. Noget af det bedste man kan gøre er næsten at arbejde med sig selv, således at man kan være en god rollemodel for drengene. For eksempel at vise dem hvordan man bevarer roen og siger "Det vil jeg ikke have, at du gør" eller "Du skal stoppe nu". Børn lærer langt mere af ens gode eksempel end af at få noget forklaret. Du skriver at I er gode til at tale med dem om at de ikke skal slå, så det de herudover skal lære er: Hvad gør man så i stedet for? Hvad kan jeg gøre, hvis der er nogen, der driller eller slår, for at få dem til at stoppe? Igen ville jeg være lidt varsom med en masse “voksen-forklaringer” og hvis der foregår decideret mobning mener jeg at klasselæreren skal involveres, så hele klassen kan lære stop-signaler og andre værktøjer imod mobning.

Der er også det aspekt, at hvis de kun er 5 år og der vitterligt er drenge der slår dem så de ofte begynder at græde i skolen, så lyder det som situationer, hvor de måske ikke skal begynde at forsvare sig selv, men hvor man skal hente en voksen, som kan hjælpe en med at udrede situationen, lige præcis når den står på. Man kan ikke forvente at en lidt følsom dreng skal "forsvare sig" overfor hvis han decideret bliver kanøflet af andre hårdtslående. Så skal der en voksen ind og vejlede direkte i situationen.

En anden ting du kunne gøre er at tale med andre forældre om hvordan de oplever det med at nogle børn slår. I det du skriver kan det næsten komme til at lyde som om at du mener det er dine drenges egen skyld, fordi de er følsomme, især nummer to, som græder og gentager så man mister tålmodigheden. Men det er jo ikke deres skyld, hvis de bliver slået. Og din drengs reaktion med at græde og gentage, er han pt. ikke selv herre over. Der skal de andre drenge jo lære ikke at slå.

Jeg håber at dette giver dig lidt med på vejen. Der findes nogle vældig gode hjælpe-programmer mod mobning, som lærerne sikkert kender til, hvis det er mobning der foregår. Og der findes også nogle gode grupper for tvillinge-forældre, dem kender du muligvis, hvor du kan søge råd og sparring i forhold for eksempel det med at din ene dreng har svært ved at udtrykke sig. Husk også at det er en stor ressource at de har hinanden i disse situationer, så de ikke står alene. Når dine drenge er høflige, søde og kvikke skal de nok komme efter det, tænker jeg, måske skal der bare lidt start-hjælp til.

Vh.

Gitte