Donor eller ingen børn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

900 visninger
4 svar
1 synes godt om
29. september 2018

Anonym trådstarter

Jeg har fulgt med i adskillige debatter hvor par har fravalgt brug af donor sæd eller æg. 

Resultatet nogle gange er ingen børn eller adskillige års kamp med forsøg som reelt har ufattelig lille sandsynlighed for at lykkes. 

Jeg talte med en som havde fået at vide, at der er 5 pct. sandsynlighed for succes og som kiggede på mig og sagde “så er der jo en mulighed..”.

ja der sker mirakler nogle gange ... men ikke for de fleste og håbet fastholder vel blot kvinder i troen på at de får et biologisk barn på et tidspunkt. Selv om det er som at vinde i lotto. 

Spm: hvad er det der får folk til at fravælge børn fordi de ikke er biologiske..?

spm: hvorfor presser man et forhold og kæmper nogle gange op til 11 år for noget som er urealistisk.

 

Jeg dømmer ikke - har to donorbørn og er blot enormt nysgerrig..

 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. september 2018

ErDuHerIkkeSnart

Ja, det er glimrende spørgsmål, men hvad søren skal “man” svare. Det er jo hammer svært at sige noget generelt om, sikkert - og for nogle mennesker er biologien én af de mest afgørende faktorer omkring børn og familiedannelse, tror jeg.

For mig kostede årene i behandling mange tåre og ressourcer i både parforhold, venskaber og arbejdsliv. Og vi fik endda af vide, at vi havde såkaldt “gode chancer”. For mig var det aldrig en mulighed, at vi skulle ende uden børn. Jeg var gået hele vejen - hvadenten donor, adoption eller andre ikke-biologiske. Jeg har altid vidst, at biologien ikke var afgørende for mig, men det ville unægteligt alligevel være en sorg ikke at få lov til at fx opleve en graviditet og fødsel, eller at se min mand og jeg “smelte sammen” i den ultimative kærlighed, om man vil.

For min mand var den snak sværere. For ham betød biologien mere og han var en overgang oprigtigt og ærligt bange for, om han ville kunne elske et ikke biologisk barn ligesom sit eget. En utrolig svær og  sårbar udmelding, men måske er det sådan, flere har det?

Vi fik vores egne børn, for enden af kampen. Hvad vi ellers havde gjort, blev vi aldrig tvunget til at tage stilling til 

Anmeld Citér

29. september 2018

Loa

Er nok svært at svare på hvis man ikke har stået i situationen. Kan slet ikke forestille mig, ikke at skulle have fået mine biologiske børn, eller hvor langt jeg ville være villig til at gå..

Min umiddelbare tanke ville dog være, at vi ville have forsøgt med forskellige former for hjælp til at få vores “egne biologiske” børn, men tror ikke vi ville bruge nogen former for donor. Det er en svær tanke at være to i et forhold og barnet så kun er beslægtet biologisk med den ene. Kunne jeg forestille mig.

Anmeld Citér

29. september 2018

Anonym trådstarter



Er nok svært at svare på hvis man ikke har stået i situationen. Kan slet ikke forestille mig, ikke at skulle have fået mine biologiske børn, eller hvor langt jeg ville være villig til at gå..

Min umiddelbare tanke ville dog være, at vi ville have forsøgt med forskellige former for hjælp til at få vores “egne biologiske” børn, men tror ikke vi ville bruge nogen former for donor. Det er en svær tanke at være to i et forhold og barnet så kun er beslægtet biologisk med den ene. Kunne jeg forestille mig.



Men det er det der er så sjov. Jeg kan slet ikke forestille mig at tænke på mine børn som ikke mine. Jeg ved godt at mine gener ikke er involveret. Og det kunne da have været sjov med ens biologiske - men jeg tænker overhoved ikke over det i hverdagen. Og det er slet ikke er emne eller tanke. Og det er slet ikke svært for nogen af os. 

Det er derfor det er så interessant, at det netop åbenbart kan være en stor frygt hos en del.

Anmeld Citér

29. september 2018

Loa

Anonym skriver:



Men det er det der er så sjov. Jeg kan slet ikke forestille mig at tænke på mine børn som ikke mine. Jeg ved godt at mine gener ikke er involveret. Og det kunne da have været sjov med ens biologiske - men jeg tænker overhoved ikke over det i hverdagen. Og det er slet ikke er emne eller tanke. Og det er slet ikke svært for nogen af os. 

Det er derfor det er så interessant, at det netop åbenbart kan være en stor frygt hos en del.



Nej og det er derfor det nok nærmest er umuligt at svare på, medmindre man står i det... Kan sagtens være jeg ville have det heeeelt anderledes hvis jeg ikke selv kunne få børn

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.