har præstations angst:S

 hej jeg er en ellers glad pige på 20 år.

detter er min første graviditet og er da kun i 22+4, men men men...

er så bange for når først jeg er blevet mor at folk ikke mener jeg gør det godt nok. min mor er efter mig hvergang jeg er hjemme med hva jeg spiser selvom jeg spiser sundt og varieret og aldrig er sulten, da jeg spiser ligeså snart jeg kan mærke jeg har brug for det (ellers kaster jeg op). hende og min lillesøster sidder og kan finde på a vrænge øjne amin og sige ''nå'' eller ''hva er det for noget pjat''  når jeg fortæller om hva jeg har læst om ammning og a jeg selv vil gøre som jeg har læst er bedst.

hvis der er noget jeg selv mener og de mener noget andet ska de straks blande sig.
min søster læser til pædagoisk assistent og min mor arbejder som social og sundheds hjælper og de begge mener de er meget kloge på børn og mennesker i det hele taget.

er så bange for de hele tiden vil blande sig når bebser er kommet ud og a de hele tiden vil sige a jeg gør alt forkert..

derudover har jeg en svigerfamilie der med de to andre svigerdøtre har være rigtig uheldige.
ingen a dem har stor interesse i deres børn og hos den ene blir de altid læsset af hos netop mine sivgerforældre.
de snakker altid om alle de ting de gør forkert og de kan ikke snuppe nogen a dem

min selvtillid er i forvejen lig med nul og blir slet ikk bedre a det..
sidder nogeen gange og græder rigtig meget fordi jeg er så bange for a de allesammen sys jeg blir en elendig mor, selvom jeg virkelig vil gøre al jeg kan for a vores baby får det bedste a alt på alle måder.

er der nogen der har prøvet a ha det på samme måde??

kram natascha 22+4

Kære Tasse

Du skriver, at du selv læser om f.eks. amning, og at du vil gøre det på den måde, som føles rigtig for dig. At du spiser sundt og varieret.

Det mere end lyder da som om du gør dig de HELT rigtige tanker for dig og dit barn. Det skal du holde fast i, for det er jo dig, der er den vigtigste omsorgsperson i den lilles liv - både nu og når han/hun kommer ud.

Men det er svært med familiemedlemmer, der vil blande sig. Familien har altså en evne til at sige ting, der rammer anderledes hårdt end hvis venner og bekendte siger det samme. For mig virker det at koncentrere mig om IKKE at forestille mig, hvad de siger/mener/føler om mig og min opførsel. Altså: hvis dine tanker begynder at kredse om, hvad din mor f.eks. kan finde på at sige, så stop tankerne. Sig 'nej, det vil jeg ikke bruge energi på' til dig selv.

Og så husk: Det er dig, der bliver mor, kender dit barn bedst og er bedst til at give det lige, hvad det har brug for. Jeg synes altså, du lyder ret ok!

Hava skriver:

Kære Tasse

Du skriver, at du selv læser om f.eks. amning, og at du vil gøre det på den måde, som føles rigtig for dig. At du spiser sundt og varieret.

Det mere end lyder da som om du gør dig de HELT rigtige tanker for dig og dit barn. Det skal du holde fast i, for det er jo dig, der er den vigtigste omsorgsperson i den lilles liv - både nu og når han/hun kommer ud.

Men det er svært med familiemedlemmer, der vil blande sig. Familien har altså en evne til at sige ting, der rammer anderledes hårdt end hvis venner og bekendte siger det samme. For mig virker det at koncentrere mig om IKKE at forestille mig, hvad de siger/mener/føler om mig og min opførsel. Altså: hvis dine tanker begynder at kredse om, hvad din mor f.eks. kan finde på at sige, så stop tankerne. Sig 'nej, det vil jeg ikke bruge energi på' til dig selv.

Og så husk: Det er dig, der bliver mor, kender dit barn bedst og er bedst til at give det lige, hvad det har brug for. Jeg synes altså, du lyder ret ok!

hej Hava

prøver også a tænke på a jeg selv vil føle hvad der er rigtigt for mig og kæresten mener også vi nok ska bli gode forældre.

men når det er ens mor rammer det en rigtig slemt når de begynder a kritisere den måde man siger man vil gøre det på.

f.eks hun blev nærmest sur da jeg fortalte a vi ikke ville gi vores barn narresut før ammningen var helt på plads.
det mente hun var noget pjat for vi havde selv fået sutten med det samme og min tante ku da godt amme 9 mrd alligevel.

men har valgt a det er noget vi selv vil afgøre og ingen a dem ska' blande sig for det er ved a blive for meget sys jeg.
ved ikk om de mener a bar fordi jeg er udd indefor landbrug og ikke mennesker ligesom dem allesammen a jeg så ikk har forstand på a opdraget det barn vi får.

og mange tak for de goe råd

stort kram natascha

Hej

Jeg kan høre, det er en rimelig svær situation du er i. Men tiderne har jo ændret sig og der er fundet ud a mange flere ting hvad angår baby og børn siden du var lille, det må du prøve at forklare din mor.

Hvad angår det med sutten så er der jo altså undersøgelser der viser at det er bedst at vente med den indtil amningen er på plads, og ja det kan da godt være at det ville gå alligevel hvis baby får sutten med det samme, men det kan jo også gå den anden vej, og baby tager jo ikk skade a ikk at få den sut inden, vel.

Synes du skal lytte til din egen fornuft, der er ikk nogen der er bedre til dit barn end dig og din kæreste er, og du lyder jo til at blive en fantastisk mor, husk det 

CAndersen skriver:

Hej

Jeg kan høre, det er en rimelig svær situation du er i. Men tiderne har jo ændret sig og der er fundet ud a mange flere ting hvad angår baby og børn siden du var lille, det må du prøve at forklare din mor.

Hvad angår det med sutten så er der jo altså undersøgelser der viser at det er bedst at vente med den indtil amningen er på plads, og ja det kan da godt være at det ville gå alligevel hvis baby får sutten med det samme, men det kan jo også gå den anden vej, og baby tager jo ikk skade a ikk at få den sut inden, vel.

Synes du skal lytte til din egen fornuft, der er ikk nogen der er bedre til dit barn end dig og din kæreste er, og du lyder jo til at blive en fantastisk mor, husk det 

tusind tak

prøver også me jeg er bare begyndt at lade være a snakke med hende om det ,, vi fik selv sut fra dag 1 a og min mor ku ikk amme os mer end 6 uger så jeg vil være sikker på a jeg hvertfald har gjort alt jeg har kunne for at vores barn kan amme længere tid end de 6 uger

Hejsa

For mig lyder det som om din mor ikke rigtigt kan forstå at du er blevet en voksen kvinde og ikke hendes lille pige. Det sker også tit når man får børn at disse relationer ændrer sig. Lige nu tror jeg det er noget surealistisk for din mor at du selv skal være mor og da hun har været igennem "møllen" med små børn, mener hun at hun ved bedst....

Der er mange der har disse problemer med bedsteforældrene og derfor er der faktisk lavet en piece, som man kan få hos jordmoderen om amning og kontakt med barnet. For vi er blevet klogere gennem årene og hvad din mor gjorde dengang, har ændret sig en hel del....Og den er faktisk beregnet til at give til bedsteforældrene, hvis de mener de ved bedre...

Jeg ville nok have ro med mit barn den første tid efter fødslen, så din mor ikke kommer og blander sig og gør dig usikker. Og ganske hurtigt lærer du dit barn og det rytme at kende og så er jeg sikker på at hendes dumme bemærkninger ikke kan ryste dig omkuld.

Du skal nok klare den. Man lærer hurtigt sit barn at kende, så man føler sig slet ikke så usikker når man først står i det. Jeg er sikker på at du klarer det super.

Men velkommen i de bekymredes klub!! Bekymringer vil følge dig fra nu af og til evig tid omkring de dejlige guldklumper....Men det er kun et sundt tegn på at man elsker sine børn og ønsker dem det bedste.

Held og lykke

Jeg har stået næsten der hvor du står. Jeg vil ikke til at skrive et langt brev om hvordan og hvorledes, men jeg vil sige at du skal lytte til dig selv og prøve at lukke det dårlige ude. Jeg kunne ikke amme selv om det var det eneste jeg ville og en god mor sidder ikke i brysterne det skal man altid huske. Jeg håber alt godt for dig og håber da selvfølgelig også at du kan amme når det er det du så gerne vil. Du er velkommen til at skrive privat til mig hvis du har noget du gerne vil snakke . Hilsen Henriette

guggle skriver:

Hejsa

For mig lyder det som om din mor ikke rigtigt kan forstå at du er blevet en voksen kvinde og ikke hendes lille pige. Det sker også tit når man får børn at disse relationer ændrer sig. Lige nu tror jeg det er noget surealistisk for din mor at du selv skal være mor og da hun har været igennem "møllen" med små børn, mener hun at hun ved bedst....

Der er mange der har disse problemer med bedsteforældrene og derfor er der faktisk lavet en piece, som man kan få hos jordmoderen om amning og kontakt med barnet. For vi er blevet klogere gennem årene og hvad din mor gjorde dengang, har ændret sig en hel del....Og den er faktisk beregnet til at give til bedsteforældrene, hvis de mener de ved bedre...

Jeg ville nok have ro med mit barn den første tid efter fødslen, så din mor ikke kommer og blander sig og gør dig usikker. Og ganske hurtigt lærer du dit barn og det rytme at kende og så er jeg sikker på at hendes dumme bemærkninger ikke kan ryste dig omkuld.

Du skal nok klare den. Man lærer hurtigt sit barn at kende, så man føler sig slet ikke så usikker når man først står i det. Jeg er sikker på at du klarer det super.

Men velkommen i de bekymredes klub!! Bekymringer vil følge dig fra nu af og til evig tid omkring de dejlige guldklumper....Men det er kun et sundt tegn på at man elsker sine børn og ønsker dem det bedste.

Held og lykke

ja måske ,, jeg er jo den ældste og hendes første barn, men syns bar ikk det er helt fair de ska være sån

havde nu også tænkt mig at tag denmed ro og bare være mig, baby og martin i starten for ellers er jeg næsten sikker på det går skævt
men jeg gør det jeg føler er bedst og læser om mange ting for a bli klogere på det hele med små børn, og glæder mig helt bestemt

hc=k skriver:

Jeg har stået næsten der hvor du står. Jeg vil ikke til at skrive et langt brev om hvordan og hvorledes, men jeg vil sige at du skal lytte til dig selv og prøve at lukke det dårlige ude. Jeg kunne ikke amme selv om det var det eneste jeg ville og en god mor sidder ikke i brysterne det skal man altid huske. Jeg håber alt godt for dig og håber da selvfølgelig også at du kan amme når det er det du så gerne vil. Du er velkommen til at skrive privat til mig hvis du har noget du gerne vil snakke . Hilsen Henriette

hej henriette

det med amningen var kun et eks. på hvorn min mor og søster er

men self vil jeg amme hvis jegkan , og kan jeg ikke er der jo ikke noget a gøre ved det, ska nook klare det , blir mer og mer sikker på mig selv og prøver bar a ignorere dem

kram natascha

Ellers fortæl din mor at du er glad for hun er der men at du selv er nødt til at gøre dine egne erfaringer som mor og at du nok skal spørge hende til råds når der er noget du er i tvivl om, for du vil komme til at tvivle på et tidspunkt. Ja undskyld men det vil du... ;-) Jeg er nu 100 % sikker på at du nok skal klare den til UG.