Du må du godt høre min fødselsberetning.
Fredag morgen kl ca 6-7 stykker gik mit vand (uden veer). Vi kom til tjek på hvidovre efter frokost og blev sendt hjem igen (jeg mener vi fik et par ve stimulerende piller med, som ikke virkede). Næste dag blev vi indlagt, da piller ingen effekt havde på mig. Jeg fik lagt et drop (som i første omgang blev lagt forkert).
Jeg fik noget vestimlerende i dropped og vist nok også antibiotika og så fik vi en vemonitererings maskine, som ikke virkede optimalt. Jeg fik min mand til at brokke sig gentagne gange (jeg var utryg ved at den ikke virkede) og tilsidst fik de den fikset. Vi kom ind på fødselsstuen og tudemarie (mig) fik en epidural, da jeg havde det meget svært med de der veer som vedroppet generede. Vi havde en super sød jordmor, som havde masser af tid. Vi fik sovet en times tid og jeg fik rebozo massage, men der skete ikke så meget. Søndag morgen fik jeg en ny jordmor, som også var sød, men nok lidt uerfaren. Der var ikke den vilde fremskridt og nu blev jeg scannet og der kom en ledende jordmor til, som mente vi skulle trække ham ned i mit bækken uden presseveer med en sugekop.
Jeg gik i panik (fødslen var i forvejen ikke gået sådan som håbet, men jeg spillede boldt, så længe jeg var nogenlunde tryg og følte mig hørt). Jeg nægtede den sugekop og græd som pisket og bad om et KS. Jeg følte ikke hende den ledendejordmor hørte mig. Jeg er faktisk stadig mærket af det. Hun fik det værste frem i mig og jeg kunne slet ikke samarbejde. Jeg havde i forvejen været bange for at føde, men virkelig forsøgt at samarbejded (hvilket jeg godt kan så længe jeg føler mig hørt og er tryg). Jeg ved ikke hvor længe vi kæmpede (jeg kæmpede imod alt hvad jeg kunne), før der kom en fødselslæge og sagde at jeg fik mit KS. Et KS som jeg burde have fået et ja til allerede søndag morgen. Søndag formiddag var virkelig ubehagelig og meget utryg.
Mit KS var en rigtig god oplevelse, også selvom jeg fik en rift på tarmen og de mistænkte en rift på min blære. Jeg følte mig helt tryg. Efterfølgende kom fødselslægen og sagde at vores dreng aldrig var kommet ud på naturligvis, hvilket gør mig sur over at jeg skulle ligge der og være utryg
Anmeld
Citér