Arv ved dødsfald

Anonym skriver:

Jeg vil spørge jer søde brugere til råd. Jeg står som barnet i denne situation. 

Min stedfar kom ind i mit liv, da jeg var spæd og boet hos os altid. Han er gift med min mor og de har sammen 2 børn. Jeg har altid følt mig lidt udenfor og at der har været gjort forskel osv. Noget som jeg tydeligt har set efter vi alle er blevet voksne, men noget mine forældre nægter. 

Han var også den jeg valgte til at føre mig op af kirkegulvet da jeg blev gift, og ser ham som min far. 

Jeg har ikke kontakt med deres 2 fællesbørn, af forskellige årsager, bla at de har udnyttet mig en del, da jeg begyndte at sige fra, blev jeg skubbet helt ud i kulden. 

En dag sidder jeg så og snakker med mine forældre, og de kommer så ind på det her med arv osv når de engang dør. 

Da min fars (ikke biologisk) bedste døde, arvede oldebørnene et lille beløb hver, vi var kun 2 dengang, og hun gjorde ikke forskel på biologisk og ikke biologisk 

min farmor (ikke biologisk) er den som altid har været min farmor (haft yderst sparsom kontakt til min biologiske farmor, og altid omtalt hende og min biologiske far ved navn) men min farmor har altid behandlet mig og mine forældres 2 fællesbørn ens. 

Da vi så sidder og snakker gør de det meget klart atnår tid kommer, arver vi hver 1/3 fra min mor og de 2 andre 1/2 hver fra vores far. Trods at dette nemt kan ændres i et testamente som de uanset vil lave. 

Jeg er ligeglad med penge og mine forældre har ikke en masse at arve, for mig er dette en tilknytningssag. Men at de sad på den måde som at jeg ikke var hans barn gjorde virkelig virkelig ondt. 

Jeg ønsker ikke at virke nærtagende eller grådig, men dette gjorde at jeg igen følte mig udenfor, og at de lige satte . Ved at jeg ihvertfald ikke er hans barn og aldrig har været det. 

Jeg er så ked og knust, og ved ikke hvordan jeg skal komme videre i det her. Mine forældre er glade for børnene og ser dem indimellem. Ved slet ikke hvordan jeg skal tage det her op og om jeg bør. 

Nu forventer jeg ikke de dør de næste mange år, og der skal nok blive ballade med mine “søskende” til den tid. Mit problem er helt klar følelserne af svigt og afvisning og ikke at være god nok 

Hvordan ville i andre tackle det hele 

Jeg ved udmærket dette, ikke handler om penge for dig.

Men jeg er i den anden grøft med skilte forældre, og er så irriteret, at min fars kones børn skal arve efter min far, der har en masse penge 

De har en far, nej de ser ham ikke ofte, men de vil arve ham, og de børn kom første ind i vores liv, da de  var teenager - 

Jeg hader det, og synes ikke det er fair -  Min far har ikke rigtigt et forhold til dem, men har højt sandsynligvis gjort det pga. nye konen vilde ha det 

For mig handler det ikke om pengene, men mere et Princip, og jeg inderligt hader nye hans kone  alt ved hende er frygteligt - hun har fuldstændig ødelagt mit forhold til min egen far 

Ano18 skriver:

Mine drenge har haft min mand som stedfar siden de var 2 og 0. Nu er de 17 og 15. Han har aldrig adopteret dem, da de har en biologisk far, trods han ikke er tilstede i deres liv. 

Han ser alle 4 børn som hans, uanset biologi, og de skal alle arve lige meget fra os begge. Hvad min mands forældre gør ved jeg ikke, men jeg er næsten sikker på, at de kun lader min mands biologiske børn arve - jeg ved dog at mine døtre til den tid betænker deres brødre, så det bliver lige til dem alle. Da det er vores holdning herhjemme og det har vi lært børnene. 

Så det er ikke altid, at fordi manden ikke adopterer, at han ikke ser børnene som biologisk hans.

Ts jeg forstår du føler dig såret - jeg ved at hvis det gjaldt mine egne børn, ville det gøre forfærdeligt ondt på dem. De har i forvejen følt sig fravalgt af deres biologiske far og skulle finde “deres plads” (som selvfølgelig var her). Når noget bliver sat så sort/hvid op som penge/arv her gør - så kan du jo desværre se at de følelser og den angst for ikke at høre helt til og være helt ligeså “god”, du har haft, var rationel nok.

Jeg synes du skal snakke m ham om der er noget misforstået i alt det her. Og som de andre sige, nævn du er ligeglad med pengene men det er svigtet som der sårer dig. Jeg håber det er en misforståelse.

Tak for forståelse. Sagde netop at jeg var ligeglad med pengene. Men desværre er det bare ikke første gang, så tror det er derfor det gør ondt, kommer sort på Hvidt som du siger. Efter at have læst er det nok essensen af at de bare bekræftede min værste frygt. Det som jeg inderst inde vidste men som jeg ikke ville erkende. Hvor gør det ondt, men må jo bare sande at det er sådan de har det. Min mor har ofte givet udtryk for at jeg ikke var noget værd, bla da jeg har en anden far, og hun fik afsky for ham og derfor valgte at forlade ham. 

Anonym skriver:

Det kunne have været mig der skrev det indlæg. Desværre. 

Jeg er også fravalgt, både af min biologisk får og ham der har været min "far" i snart 35år. 

Jeg ved dog med sikkerhed at jeg intet arver fra min biologisk da han har giftet sig og stiftet ny familie. Og alt står i hendes navn. 

Men som dig er jeg komplet ligeglad med pengene, vi har ganske enkelt ikke brug for dem. Men følelse  af svigt og ikke at være god nok. Den gør nas. 

For mig har det faktisk gjort så ondt at jeg nu har trukket mig fra min familie. Så hvis du finder vidunder løsningen, så er jeg lutter øre. Det er nemlig ikke en samtale man bare lige tager, og slet ikke med en der har skuffet på så mange plan. 

Kram til dig 

Tak for kram og det er lige sådan jeg har det. Penge er jeg ligeglad med, men følelsen af at være uønslet og mindre værd er så frygtelig og meget sværd at beskrive hvis man ikke selv har stået i noget lignende 

Anonym skriver:

Det er altså ikke altid så firkantet.. 
Min far ser mine søstre som sine egne, selvom de var 6 og 3 år da mine forældre fandt sammen.. Mine søstres far så de stadig hver 2. weekend, men har altid kaldt min far for far. 
Min mor ser ikke mine 2 brødre som sine egne, men de har heller aldrig boet hos os/sammen med os og har aldrig kaldt hende mor.. 

Vi vil alle 5 blive ligeligt tiltænkt, såfremt der skulle være noget at "komme efter". Alt andet vil være unaturligt hos os. 


TS: Jeg synes du skal tage en snak med dine forældre, men holde den på egen bane og forklarer dine følelser, fremfor at angribe (hvilket det heller ikke lyder som om du gør). 

Tak for råd og enig ang adoption. Dette var ikke muligt da min biologiske far så ville miste alle rettigheder osv 

Der må da komme noget tvangsarv til dig, fra din biologiske far? 

Jeg er virkelig af den holdning at arv er noge lort! 

Jeg har 2 HEL søskende og 2 halve.. og min stedfar har 2 børn før min mor! Fucking Jesus mand et cirkus! 

Mine forældre bør bruge deres penge på rejser, oplevelser og minder.. jeg tjener sgu mine egne. 

Der er sgu ingen der kommer et bedre sted hen efter døden, fordi man har bankkontoen fuld af guld! 

Anonym skriver:

Jeg ved udmærket dette, ikke handler om penge for dig.

 

Men jeg er i den anden grøft med skilte forældre, og er så irriteret, at min fars kones børn skal arve efter min far, der har en masse penge 

 

De har en far, nej de ser ham ikke ofte, men de vil arve ham, og de børn kom første ind i vores liv, da de  var teenager - 

 

Jeg hader det, og synes ikke det er fair -  Min far har ikke rigtigt et forhold til dem, men har højt sandsynligvis gjort det pga. nye konen vilde ha det 

 

For mig handler det ikke om pengene, men mere et Princip, og jeg inderligt hader nye hans kone  alt ved hende er frygteligt - hun har fuldstændig ødelagt mit forhold til min egen far 

Dette kan jeg da godt forstå når de kom så sent ind i det hele, men her har han jo tilvalgt min mor, og jeg som var spæd. Jeg kan ikke huske andet end at de har boet sammen. Jeg har altid kaldt ham far og var 6-7 år da de fik deres fælles børn så synes slet ikke de to situationer kan sammenlignes 

Anonym skriver:

Der må da komme noget tvangsarv til dig, fra din biologiske far? 

Jeg er virkelig af den holdning at arv er noge lort! 

Jeg har 2 HEL søskende og 2 halve.. og min stedfar har 2 børn før min mor! Fucking Jesus mand et cirkus! 

Mine forældre bør bruge deres penge på rejser, oplevelser og minder.. jeg tjener sgu mine egne. 

Der er sgu ingen der kommer et bedre sted hen efter døden, fordi man har bankkontoen fuld af guld! 

 

Jeg håber virkelig der er intet at komme efter (og som nævnt er de på ingen måde velhavende) for mig handler det udelukkende om det signal de sender til mig. De fandt sammen da jeg var spæd og flyttede sammen efter meget kort tid, så kan ikke huske andet end han har boet der og jeg har altid kaldt ham far. Deres fælles børn er jo så kommet 6-7 år efter 

Anonym skriver:

Tak for forståelse. Sagde netop at jeg var ligeglad med pengene. Men desværre er det bare ikke første gang, så tror det er derfor det gør ondt, kommer sort på Hvidt som du siger. Efter at have læst er det nok essensen af at de bare bekræftede min værste frygt. Det som jeg inderst inde vidste men som jeg ikke ville erkende. Hvor gør det ondt, men må jo bare sande at det er sådan de har det. Min mor har ofte givet udtryk for at jeg ikke var noget værd, bla da jeg har en anden far, og hun fik afsky for ham og derfor valgte at forlade ham. 

Det har hun da vel ikke givet udtryk for, overfor dig?! 

Jeg ville virkelig overveje, om relationen til dem, var noget jeg fik noget godt ud af, eller om den gør mere skade end gavn.. 

Anonym skriver:

Tak for forståelse. Sagde netop at jeg var ligeglad med pengene. Men desværre er det bare ikke første gang, så tror det er derfor det gør ondt, kommer sort på Hvidt som du siger. Efter at have læst er det nok essensen af at de bare bekræftede min værste frygt. Det som jeg inderst inde vidste men som jeg ikke ville erkende. Hvor gør det ondt, men må jo bare sande at det er sådan de har det. Min mor har ofte givet udtryk for at jeg ikke var noget værd, bla da jeg har en anden far, og hun fik afsky for ham og derfor valgte at forlade ham. 

Åh av - du beskriver min  mor....og jeg kan kun anbefale dig at vende det hele ryggen....

Det bliver aldrig fikset når først m an er der hvor man godt ved man ikke har samme værdi som ens halv søskende. 

Så rend din vej,få noget terapi ( det er guld værd når man skal bearbejde svigt) og husk at det  er deres tab.

Carina:-) skriver:

Åh av - du beskriver min  mor....og jeg kan kun anbefale dig at vende det hele ryggen....

Det bliver aldrig fikset når først m an er der hvor man godt ved man ikke har samme værdi som ens halv søskende. 

Så rend din vej,få noget terapi ( det er guld værd når man skal bearbejde svigt) og husk at det  er deres tab.

 

 

Går i terapi, og bliver langsomt bedre, er da der nu hvor jeg kan kigge mig i spejlet, og nogen dage tænke, Hm jeg er da ok pæn. Det er også derfor jeg netop skriver at penge er jeg ligeglad med, men at der igen bliver sat punktum ved at jeg ikke er “hans” og at der bare er forskel. Ja det gør ondt ��