Hvordan klare jeg mig igennem til NF

Hej.

Jeg er efter en MA, nu endelig gravid igen. En graviditet der er meget forskellig fra mine to tidligere graviditer. Jeg var meget dårlig begge gange (mest dårlig i den hvor vi fik en baby). I denne er der indtil videre ingen symptomer.

Hvordan klare man sig igennem til man kan komme til NF og se om der reelt er liv? Jeg græder meget og er en dårlig hustru. Jeg forsøger at tænke på  noget andet, men jeg går hjemme (arbejdsløs), så jeg har nok alt for meget tid med mig selv og tiden får uendeligt langsomt. Jeg glemmer at spise (det ligner ikke mig).

Hvordan klarede i andre jer igennem til NF efter at have mistet? Har i nogen strategier? 

Min søde søde mand har sagt go til alle de scanninger jeg orker, men jeg orker ikke at blive scannet. Jeg synes ikke scanningerne er hyggelige og selvom vi ser hjerteblink, så betyder det ikke at der er liv når skal til NF. Jeg orker knap ringe til lægen. Jeg orker ikke hvis hun siger tillykke, for det er ikke sikkert der er noget at sige tillykke med. Jeg har virkelig respekt for alle jer med flere aborter i baggagen.....det er virkelig ikke for sarte sjæle.

Hvor langt er du henne. Altså der kan jo hel tiden gå noget galt... men hvis du har set hjerteblink og et foster på den rette størrelse knuge 8/9 har du ca 5 pct risiko for abort og 95 pct sandsynlighed for et sundt barn

nakkefold scanninger gør ikke den store forskel. Herefter har du 2 pct sandsynlighed. Uanset hvad er det gode odds hvis du ser en fin udvikling af fostret. Og de fleste graviditeter ender godt

held og lykke - prøv at få aktiveret dig selv og tankerne væk

Stakkels du.. vejen til NF kan være ufattelig lang og jeg ved ikke, om jeg som sådan har gode råd til at komme igennem, men alligevel:

Vær god ved dig selv. Hold op med at skælde dig ud. Forsøg at acceptere, at det er svært at være i, og at det er okay. Hver dag som går, er en dag nærmere målet. Du må gerne være en dårlig kæreste, veninde, datter osv. lige nu... og du må spise virkelig meget god chokolade og se Netflix... eller dyrke yoga og gå lange ture, gøre hovedrent, eller hvad pokker der ellers letter sig lidt. Alt er tilladt, bare tiden går!

Jeg har flere mislykkede graviditeter bag mig, end jeg orker at remse op. Jeg aner ikke hvordan jeg kom igennem. Og jeg har det som dig - scanninger er rædsomme, folk skal bare ikke sige tillykke, og jeg får direkte kvalme ved tanken om at skulle til læge og sidde der og lege gravid, når jeg slet ikke ved om jeg får lov til at være det særlig meget længere.

Men.. jeg har også oplevet, at det bliver bedre. Langsommere end jeg selv gerne ville og meget langsommere end omverden tror og forventer - men i den sidste del af min datters graviditet nåede jeg at nyde det rigtig meget og være glad og lettet. Det samme med min søn i maven nu - der kom det allerede ca. halvvejs... så man behøver ikke at være helt fortabt for evigt 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Stakkels du.. vejen til NF kan være ufattelig lang og jeg ved ikke, om jeg som sådan har gode råd til at komme igennem, men alligevel:

Vær god ved dig selv. Hold op med at skælde dig ud. Forsøg at acceptere, at det er svært at være i, og at det er okay. Hver dag som går, er en dag nærmere målet. Du må gerne være en dårlig kæreste, veninde, datter osv. lige nu... og du må spise virkelig meget god chokolade og se Netflix... eller dyrke yoga og gå lange ture, gøre hovedrent, eller hvad pokker der ellers letter sig lidt. Alt er tilladt, bare tiden går!

Jeg har flere mislykkede graviditeter bag mig, end jeg orker at remse op. Jeg aner ikke hvordan jeg kom igennem. Og jeg har det som dig - scanninger er rædsomme, folk skal bare ikke sige tillykke, og jeg får direkte kvalme ved tanken om at skulle til læge og sidde der og lege gravid, når jeg slet ikke ved om jeg får lov til at være det særlig meget længere.

Men.. jeg har også oplevet, at det bliver bedre. Langsommere end jeg selv gerne ville og meget langsommere end omverden tror og forventer - men i den sidste del af min datters graviditet nåede jeg at nyde det rigtig meget og være glad og lettet. Det samme med min søn i maven nu - der kom det allerede ca. halvvejs... så man behøver ikke at være helt fortabt for evigt 

TAK.

Jeg tror egentligt det værste er at jeg føler mig lidt alene. Min mand støtter mig, men jeg tror ikke helt han forstår det. Hvilket giver god mening. Det er min krop der gennemgår det hele. Jeg håber det hele kommer når vi er ovre NF.  Så jeg skal bare igennem tiden indtil slut oktober.

Jeg spiller lidt computer.....der slår man virkelig alle tankerne fra. Måske jeg bare skal give mig selv lov til at spille lidt ekstra for at få tankerne væk.