Fået nok af svigermor

sagen er den jeg har fået NOK af svigermor - Jeg har ikke mere tålmodighed at give, og jeg orker ikke mere 

- Jeg gider ikke gå i detailer da jeg synes det er svært at koge det ned, og så er der nogle kvinder der angrebet hvert et ord og flue knepper det helt vildt - Og kommer Fra A til Z på ingen tid  Ladies i kender jer selv....

- Hvad kan man gøre når man bare har fået NOK ?

Kan man komme tilbage til et sted hvor man kan holde hinanden ud? 

Hun har altid gået over mine grænser i alt, som

i ALT ALT ALT

Kan afstand hjælpe på det? Lige nu holder jeg afstand da AlT hun siger irritere mig, og det er bedste med lidt luft.

Nej, sådan en svigermor har jeg også. Vi er også kommet dertil, hvor jeg har svært ved at bare kigge på hende nogle gange. Tror at man nogen gange må acceptere,  at enden ikke altid bliver god. 

Anonym skriver:

sagen er den jeg har fået NOK af svigermor - Jeg har ikke mere tålmodighed at give, og jeg orker ikke mere 

 

- Jeg gider ikke gå i detailer da jeg synes det er svært at koge det ned, og så er der nogle kvinder der angrebet hvert et ord og flue knepper det helt vildt - Og kommer Fra A til Z på ingen tid  Ladies i kender jer selv....

 

- Hvad kan man gøre når man bare har fået NOK ?

Kan man komme tilbage til et sted hvor man kan holde hinanden ud? 

Hun har altid gået over mine grænser i alt, som

i ALT ALT ALT

 

Kan afstand hjælpe på det? Lige nu holder jeg afstand da AlT hun siger irritere mig, og det er bedste med lidt luft.

 

 

Haha næ har du også lagt mærke til, at nogle flueknepper alle ord, og angriber uden at kende til hele sandheden?! 

Nå tilbage til dit problem.. Hvor tit er du sammen med hende? Og altså det eneste, jeg ved virker er enten: 

1. Droppe kontakten til personen, men det kan du jo desværre nok ikke gøre i det her tilfælde..

2. Hold en pause fra personen og så kort ned på samværet med personen.. Altså når I besøger hende, så se om du ikke kan smutte derfra efter et par timer..

Og ellers er der kun tilbage at tale om tingene med hende

Tjaa. Jeg synes at cutte kontakt til sin bedre halvdels mor er ret dårlig stil. 

Så jeg ville nok tage voksen-hatten på og sige “kill it with love”. Smil og vær overbærende, altid høflig når hun henvender sig. Og nøjes med at tage derud når det ikke virker naturligt at du lader være og så koncentrer dig evt om andre end hende. Hold fokus på dine børn og brug tid på leg og samtaler med dem fx, eller svigerfar eller hunden eller hvad det nu kunne være. Med mindre hun bor alene, burde det være til at komme udenom at skulle tale med hende heeeele tiden.  

Sådan har jeg det jævnligt ogsp med min 

Men mine børn elsker hende . Så jeg tilsidesætter mine egne behov og ser på hvad der er bedst for dem.

Og så husker jeg hun er min mands mor og mange mænd kan heller ikke lide deres svigermor.

De handler bare ikke altid  på deres følelser men ser på det hele billede. 

Der er masser af mænd der lever med rædselsfulde sviger mødre.

( tror også der er masser af svigermødre der hader deres svigerdatter. ..... ) 

Jeg har altid haft en dejligt forhold til svigermor indtil jeg blev gravid. Det kørte fuldstændig af sporet og hun overskred mine grænser gang på gang på gang, og selv når jeg sagde at nu gik hun over grænsen, blev hun ved. Til sidst fik jeg også bare NOK.

Min mand syntes heldigvis også at hun var langt over grænsen, men i og med at det ikke "gik ud over ham" følte han sig splittet. Jeg sagde til ham, at jeg på ingen måde ville ødelægge deres forhold eller forhindre hende i at få et forhold til børnebørn, men jeg ville ikke længere stå model til at blive behandlet sådan. 

Så skrev jeg et langt brev til hende, hvor jeg holdte den på egen banehalvdel og skarpt markerede hvad jeg ville acceptere. Jeg skrev også at jeg aller helst ville have en hel familie som også inkluderede dem, men at jeg ikke længere vil finde mig i at blive trampet på. Jeg gav hende mulighed for at vi kunne snakke om tingene når/hvis hun var klar eller vi kunne slå en streg over alt og holde gode miner til slet spil. Det var hendes valg. Desuden skrev jeg også, at jeg ikke havde tænkt mig at komme hos dem igen, før hun havde besluttet sig og før jeg blev inviteret. (Konflikten var så ekstrem at jeg ikke følte mig velkommen mere). Desuden skrev jeg også det med at det var fint hvis de kun havde en relation til min mand og vores børn, hvis det var det hun ønskede.

Det tog nogle uger, men hun endte med at ville tale med mig. Det var ikke helt så godt som jeg havde håbet, men hun viste tilstrækkelig velvilje til at have et forhold. 

Hun har misbrugt min tillid på det groveste, og jeg kommer nok aldrig til at tilgive/stole på hende 100% igen som før. Men vi kan da snakke sammen igen og har et fornuftigt, dog let distanceret forhold. Til gengæld fucker hun ikke længere med mig, når jeg siger stop til noget, og jeg "straffer" hende ikke længere for hvad hun har gjort tidligere. Men jeg tror bare aldrig det kan blive det samme.

Og jeg ville sige, at havde det været enhver anden person i mit liv, havde jeg aldrig gået så langt for at bevare kontakt/forhold. Det er udelukkende for min mand og min families skyld 

Anonym skriver:

sagen er den jeg har fået NOK af svigermor - Jeg har ikke mere tålmodighed at give, og jeg orker ikke mere 

 

- Jeg gider ikke gå i detailer da jeg synes det er svært at koge det ned, og så er der nogle kvinder der angrebet hvert et ord og flue knepper det helt vildt - Og kommer Fra A til Z på ingen tid  Ladies i kender jer selv....

 

- Hvad kan man gøre når man bare har fået NOK ?

Kan man komme tilbage til et sted hvor man kan holde hinanden ud? 

Hun har altid gået over mine grænser i alt, som

i ALT ALT ALT

 

Kan afstand hjælpe på det? Lige nu holder jeg afstand da AlT hun siger irritere mig, og det er bedste med lidt luft.

 

 

Ville nok minimere kontakten til hende og så fortælle hende hvordan du har det med hende på en pæn måde self . altid bedre at få luft end at holde det inde. 

Min svigermor (og svigerfar) har det også med at overskride grænser og blande sig osv. 

Her holder vi bare “pause” fra dem. 

Min datter elsker dem, og derfor må jeg desværre finde mig i nogle ting..

Anonym skriver:

Jeg har altid haft en dejligt forhold til svigermor indtil jeg blev gravid. Det kørte fuldstændig af sporet og hun overskred mine grænser gang på gang på gang, og selv når jeg sagde at nu gik hun over grænsen, blev hun ved. Til sidst fik jeg også bare NOK.

Min mand syntes heldigvis også at hun var langt over grænsen, men i og med at det ikke "gik ud over ham" følte han sig splittet. Jeg sagde til ham, at jeg på ingen måde ville ødelægge deres forhold eller forhindre hende i at få et forhold til børnebørn, men jeg ville ikke længere stå model til at blive behandlet sådan. 

Så skrev jeg et langt brev til hende, hvor jeg holdte den på egen banehalvdel og skarpt markerede hvad jeg ville acceptere. Jeg skrev også at jeg aller helst ville have en hel familie som også inkluderede dem, men at jeg ikke længere vil finde mig i at blive trampet på. Jeg gav hende mulighed for at vi kunne snakke om tingene når/hvis hun var klar eller vi kunne slå en streg over alt og holde gode miner til slet spil. Det var hendes valg. Desuden skrev jeg også, at jeg ikke havde tænkt mig at komme hos dem igen, før hun havde besluttet sig og før jeg blev inviteret. (Konflikten var så ekstrem at jeg ikke følte mig velkommen mere). Desuden skrev jeg også det med at det var fint hvis de kun havde en relation til min mand og vores børn, hvis det var det hun ønskede.

Det tog nogle uger, men hun endte med at ville tale med mig. Det var ikke helt så godt som jeg havde håbet, men hun viste tilstrækkelig velvilje til at have et forhold. 

Hun har misbrugt min tillid på det groveste, og jeg kommer nok aldrig til at tilgive/stole på hende 100% igen som før. Men vi kan da snakke sammen igen og har et fornuftigt, dog let distanceret forhold. Til gengæld fucker hun ikke længere med mig, når jeg siger stop til noget, og jeg "straffer" hende ikke længere for hvad hun har gjort tidligere. Men jeg tror bare aldrig det kan blive det samme.

Og jeg ville sige, at havde det været enhver anden person i mit liv, havde jeg aldrig gået så langt for at bevare kontakt/forhold. Det er udelukkende for min mand og min families skyld 

Ja, der har også været en kæmpe tillidsbrud her som virkelig sårede mig 

jeg sagde nogle ting til hende i en periode jeg havde det skidt - det var noget imellem os

Men det var det så ikke - Hun sagde det til alle til ting jeg sagde i private, men det er nogle år siden og jeg har aldrig fået en undskyling men mere lærte at jeg skal ikke bruge hende til noget som helst private 

Anonym skriver:

Ja, der har også været en kæmpe tillidsbrud her som virkelig sårede mig 

 

jeg sagde nogle ting til hende i en periode jeg havde det skidt - det var noget imellem os

 

Men det var det så ikke - Hun sagde det til alle til ting jeg sagde i private, men det er nogle år siden og jeg har aldrig fået en undskyling men mere lærte at jeg skal ikke bruge hende til noget som helst private 

Jeg tænker om du vil have gavn af én gang for alle at få sagt hvad det har gjort ved dig?

Jeg følte i hvert fald at jeg med mit brev fik luft. Hun fik alle følelser serveret råt (normalt pakker jeg dem ind i undskyldninger og "det er nok også bare mig der er sart" for at skåne andre) men her kaldte jeg hvad det var. Jeg skrev direkte at jeg følte min tillid og velvilje var blevet misbrugt og mine forsøg på at lappe på forholdet negligeret. Jeg skrev ALT og skrev så også at det var sidste gang jeg ville nævne det, andet emd hvis hun bragte det op. Jeg tror endda også jeg fik skrevet at jeg var ovre det punkt, hvor en undskyldning ville kunne fikse det hele.

Jeg fandt ud af at hun oprigtigt ikke mener at hun nogensinde har gjort noget forkert. Og for mig har en undskyldning kun værdi, hvis den kommer af hjertet. Hun sagde dog at hun var ked af at jeg havde opfattet det sådan.. så det var det bedste jeg kunme "få"

Men det hjalp som sagt at få det ud, og jeg har accepteret at det var en dyr lærestreg. Erfaring gør jo, at jeg aldrig vil dele noget så personligt igen. 

Og en anden ting der hjalp var, at min mand (lidt på min opfordring) nægtede at agere mægler. Hun forsøgte ellers at udspørge ham ifht mig og det brev og sådan, men han mandede sig op og sagde "det ved jeg ikke, det må du selv spørge hende om. Jeg gider ikke stå i midten af det her mere, så hvis du gerne vil bevare et forhold, må du selv snakke med hende"

Og så, når du har fået afløb.. giv slip på vreden. Tag en dyb indånding og pust langsomt ud, mens du lader vreden sive ud af dig. Du kommer nok aldrig til at komme over et tillidsbrud, men du kan starte fra ground zero og få bygget et fornuftigt forhold op for familiens skyld. Jeg betragtede engang hende som en ekstra mor. I dag ser jeg hende som en kollega jeg ikke er vild med, men som gør noget godt for vores enhed (familien).