Internationalisering af børn i en tidlig alder?

ThomasPoulsen skriver:

Hej med jer 

Jeg sidder med lidt af en hovedpine i øjeblikket.

Min kæreste og jeg taler om at flytte familien til udlandet for at udleve nogle af vores drømme. Vi har 2 drenge, 1 på 2 og 1 på 5. 

Vi er så småt begyndt at forberede vores ældste dreng på at tale Engelsk, da han med stor sandsynlighed vil begynde på en international skole. Vores mindste skal selvfølgelig også lære det, men vi venter lige et år, før vi begynder på hans "oplærning".

Min hovedpine begynder, da både svigerforældre og mine forældre taler ideen meget ned, da "børn skal have lov til at være børn" og fordi det ville være at tage dem væk fra deres venner.

Er der nogen herinde, der har gjort lignende, som kan dele nogle informationer om, hvordan det er gået dem og deres familier?

Vi er i syv sind, om hvor vidt vi skal droppe ideen eller arbejde videre med den og gøre vores børn internationale fra en meget ung alder? 

Tak for alle jeres svar!

Med venlig hilsen

Thomas Poulsen

 

Jeg har ingen personlig erfaring med at flytte til udlandet , men havde jeg muligheden havde jeg grebet den.

tænker omvendt de andre svar , at det ville give børne nogle fede muligheder. Også selv om det kun er nogle år. 

Så hvis drømmen er der og muligheden GRIB den  

ThomasPoulsen skriver:

Omvendt kan man sige, at børnene får en "competitive edge" ved at have boet i udlandet og lært et fremmedsprog fra en rigtig tidlig alder?  

Det ser jeg i hvert fald som en klar fordel? 

Hvis jeg skulle træffe en sådan beslutning, ville jeg have alt andet end børnenes fremtidige konkurrencefordele for øje. Nok primært, fordi jeg synes, det er en helt skæv måde at opfatte børn på. Du kan ikke forvente, at du med det rette input får det ønskede “outcome” - dine børn kan udvikle sig til at foretrække at leve hele deres liv i Danmark, og de kan med tiden fuldstændigt glemme deres tidlige engelskkundskaber. Det har jeg oplevet flere gange. 

Skal I afsted, skal det være af andre årsager - og dem kan der være masser af. Jeg ville ikke være bekymret over at flytte så små børn væk fra deres venner - det ville være langt mere problematisk på et senere tidspunkt. Så er det dét, I ønsker og drømmer om, så gør det nu - for jeres egen skyld og ikke ud fra en forestilling om, at I investerer i deres internationalisering. 

PT skriver:

Hej.

Jeg flyttede til udlandet, da jeg var knap 23, og har boet i fire forskellige lande. Mine børn er født i forskellige lande og er flydende i flere sprog.

PT er vi i Danmark, men inden længe rejser vi videre. 

Mine børns base er mig - de ved, hvor jeg er, og at vi tre er sammen, og så sørger vi for at se vores venner ofte - hvor de end er i verden.

Nej, de har ikke været vant til at se deres udvidede familie mere end en enkelt eller to gange om året - men de har aldrig savnet det heller, for de har ikke prøvet andet. 

 

Dine børn kommer måske ikke til at føle sig helt danske, som en anden nævnte  - eller helt kinesiske, mexicanske mm - men de bliver verdensborgere. Det er mine børn også. Hvis du spørger, hvor de kommer fra, vil de spørge, hvad du mener. Som hvor de er født - hvor deres forældre er fra - hvor de har boet. Der er mange svar til det spørgsmål. 

Det er en rigtig god pointe du har her PT! 

Det vil jeg klart tage med i overvejelsen  

Vores børn vokser også op i flere lande og med 3-4 sprog hver. Vi ser det som et kæmpe plus at kunne en masse sprog, kende forskellige kulture og være “hjemme” i flere byer/steder. De synes også selv det er sjovt at kunne skifte rundt mellem de forskellige sprog. Jeg ville gøre det hele igen, hvis jeg stod foran det valg.