At stikke af fra det hele

Alle siger altid, at jeg ikke skal slå mig selv i hovedet over, hvordan min datter er, og jeg vil det bedste for hende. Samtidig siger de så også, at jeg skal have nogen at tale med, og min datter reagerer på mig og de ting jeg gør. Ergo er det jo min skyld. Føler jeg har ødelagt hende, og hun er kun 2 år. Jeg har gjort alt for at være den bedste mor for hende, og hun er bare og har altid været så ked af det hele tiden. Hun er så glad og nem ligeså snart, jeg ikke er til stede. Hvad er det, jeg har gjort, siden jeg ikke har fortjent at se min glade, grinende datter. Jeg ville ønske, jeg kunne starte hendes liv forfra, så jeg kunne gøre alting om. Hvad ved jeg ikke, men noget har jeg jo gjort forkert fra starten.

Jeg har lyst til at stikke af fra det hele. Hun ville have et meget bedre liv uden mig til at ødelægge hende. Jeg elsker hende højere end noget andet, og hun fortjener slet ikke mig som mor. Hun fortjener en ommer, og at vokse op til at blive et bedre menneske end jeg er.

Anonym skriver:

Alle siger altid, at jeg ikke skal slå mig selv i hovedet over, hvordan min datter er, og jeg vil det bedste for hende. Samtidig siger de så også, at jeg skal have nogen at tale med, og min datter reagerer på mig og de ting jeg gør. Ergo er det jo min skyld. Føler jeg har ødelagt hende, og hun er kun 2 år. Jeg har gjort alt for at være den bedste mor for hende, og hun er bare og har altid været så ked af det hele tiden. Hun er så glad og nem ligeså snart, jeg ikke er til stede. Hvad er det, jeg har gjort, siden jeg ikke har fortjent at se min glade, grinende datter. Jeg ville ønske, jeg kunne starte hendes liv forfra, så jeg kunne gøre alting om. Hvad ved jeg ikke, men noget har jeg jo gjort forkert fra starten.

 

Jeg har lyst til at stikke af fra det hele. Hun ville have et meget bedre liv uden mig til at ødelægge hende. Jeg elsker hende højere end noget andet, og hun fortjener slet ikke mig som mor. Hun fortjener en ommer, og at vokse op til at blive et bedre menneske end jeg er.

Kram

Der kan være en anden årsag til hun reagerer sådan ved dig... 

Det kan være tryghed, og at hun kan reagere ved dig, men holder det inde, når hendes sikre base ikke er der. 

Sandsynligheden for st du har fucket din datter op er ikke stor..... du er meget samvittighedsfuld og ønsker det bedste for hende lyser det ud af dit opslag. Det er ikke en typisk forældre der ødelægger deres barn.

men.... du lyder til gengæld meget skrøbelig lige nu og det er sikkert det hun reagerer på. Har SU talt med en terapeut..? Måske har du en depression..?

Kære du

Din datter elsker dig, sådan er menneskebarnet indrettet. Får I (du) noget hjælp til at tackle alle de svære ting og har du et sted at læsse af? Ellers synes jeg, at du skal kontakt din sundhedsplejerske og bede om støtte til at komme godt videre.

Knus 

Først og fremmest tænker jeg også at du har brug for at tale med nogen. De tanker kan godt være tegn på en depression.

Dernæst er det helt almindeligt at børn opfører sig på en måde, når de er sammen med andre og en anden måde når de er med forældrene. 

Min yngste datter har altid været en engel ude, og så snart hun så mig fik hun en nedsmeltning og alle jeg har talt med, både SP, pædagoger og senere lærere har forsikret mig om, at det er fordi hun er tryg ved mig og stoler på, at jeg elsker hende uanset hendes opførsel, at hun lader alle sine frustrationer gå ud over mig.

Det er vildt hårdt, at man aldrig ser det smilende og glade barn, men samtidigt kan jeg jo godt forstå, at det er mere trygt at hælde alle de ting i hovedet på mor.

Nu hvor min datter er blevet ældre, er hun blevet bedre til at sætte ord på, og hun fortæller at hun nogen gange er så rasende indeni og hun ved slet ikke hvorfor eller hvordan hun skal komme af med det, og jeg er den eneste, der tilbyder hende en krammer istedet for at blive sur på hende, når hun kommer til at vise den.

Stol på dig selv, du gør det rigtige, og tænk på at jo mere hun er sur og vred og urimelig, jo mere trænger hun til en krammer. Også selvom du har mest lyst til at vippe ungen ud ad vinduet. Tilbyd hende hende kram istedet, det er svært at blive ved med at være vred, når man krammer.

Jeg tænker at mange førstegangsmødre har været frustreret over at deres børn er på en måde ude og en anden måde inde og tror det er deres skyld. Det har intet at gøre med at du skulle have ødelagt hende - havde du det ville hun ikke være et velfungerende barn ude. Og hun er også et velfungerende barn hjemme men den alder hun har hvor hun vil en masse ting, hvor hun forstår en masse men ikke kan udtrykke sig sprogligt helt endnu - det er frusterende for børn og de reagerer på det. Det sker typisk derhjemme - i trygge rammer. 

Mit barn på 10 måneder kan lege helt fint og så snart han ser mig så "brokker" han sig og vil hænge i armene. Sådan er han ikke hos farmor. Jeg tænker det er seperationsangsfasen. 

Mine to drenge på 4 og 6 skændes og slår også hinanden til tider og hører ikke altid lige godt efter. I børnehaven, skolen og hos farmor er der aldrig noget.

jeg tænker bare det er fedt at man har børn der opfører sig ordentligt ude, er søde og høflige. Så har man gjort noget rigtigt i sin opdragelse. Så kan de te sig hjemme som er deres frirum. Altså det er ikke sådan at de må gøre hvad som helst 

men det jeg prøver at sige er at din datter er et dejligt og smilende barn og det ville hun ikke være hvis du gjorde noget skidt

Ro på - de gode tider kommer også til dig snart. Det er lidt i perioder 

men dine tanker om at det ville være bedre for hende at være uden dig bør du vende med din læge eller sundhedsplejerske så du kan få hjælp til det. 

Sender dig en stor kram!

Jeg har prøvet det selv med min store pige, da hun var lille. Jeg fik samme svar, som du har fået her inde, at hun reagere de ved mig, fordi hun var tryg ved mig.  Det var - og er - stadig mig, som er mottager af hendes nedsmeltninger. Men i tillæg har vi et meget nært forhold. Hun siger selv, at hos mig føler hun sig tryg. Men da hun var lille var det vanskelig at være moren, og jeg fik mange kommentarer a la "Du må være strengere med hende, for hun piber/hyler/skaber sig jo ikke hos os." Men du skal ikke være strengere. Du skal give hende enda en kram! Og så skal du være stolt over, at du lykkes så godt med din pige, og at hun har dig at komme til med alle de vanskelige følelser.

Der er forøvrig helt klassisk at børn på den alder leger og ler og hygger sig, og så kommer mor, og så er alt bare helt galt. Din pige opfører sig fuldstændig, som hun skal. 

Nu skriver du ikke noget hvad det er hun gør som folk åbenbart tror du skal have hjælp til. Men hvis det bare handler om at der ryger en djævel i hende når du er sammen med hende så slap du bare af. Som andre skriver så er der himmelvid forskel på hvordan børn er med andre og så med forældrene og i særdeleshed mor i starten.

Jeg kan da huske mange episoder hvor jeg har været alene med et barn i godt humør og så snart mor kommer hjem er der væg-til-væg tudefjæs. Det bliver så bedre med tiden så det nu gælder os begge :p

Vi har lige haft et år (!!!!) med vores den store, hvor hun bare har været trodsig, hysterisk, surmulende eller grædende det meste af tiden, når hun har været sammen med os (især mig). Uden os har hun altid været den sødeste lille engel, og ihh og åhh så nem i følge både bedsteforældre, dagplejer og andre, der har haft hende alene. Jeg har grædt mange tårer over, at vi åbenbart havde fucket hende helt op, og jeg savnede virkelig min søde, kærlige og sjove lille pige. Det kulminerede i sommerferien, hvor hun tudede nærmest konstant. Så pludseligt - fra den ene dag til den anden - vendte det, og den sidste måneds tid har vi haft mange flere gode end dårlige dage. Hun er selvfølgelig stadig en 3-årig, der afprøver grænser, er stædig og til tider moody, men hun kommer normalt hurtigt over det. Og vi kan igen nyde vores dejlige datter, som heldigvis stadig er kærlig og det sjoveste lille menneske, vi kender 

Det er rockerhårdt, mens det står på, men det skal nok blive bedre. Og selvom det er den omvendte verden, så er det et tegn på, at hun stoler på dig og din kærlighed. Du er den bedste person i hendes liv, og hun ønsker ikke en anden mor - hun har allerede verdens bedste