Tak for dit input!
Jeg har det som dig - dog er det samtidig et dilemma for mig fordi jeg tænker om man kan 'presse' sine unger til at skulle lege med nogle som de ikke conecter med? OG jeg ved godt at god trivsel er ALLES ansvar. Det er svært...
Min mand mener at det er barnet der må arbejde for at komme ind i relationerne, altså gøre en ekstra indsats - fx at spille rundbold selvom det ikke lige er det barnet måske gider men når det er 'normen' at der spilles rundbold i frikvarteret så må man starte med at være med der.
Det er godt nok et stort ansvar, din mand vil ligge hos det barn, som er udenfor.
Det er lidt samme mekanisme (ikke til sammenligning ellers), som når man velmenende siger til fx en stress-/sygdomsramt veninde 'ring hvis du har brug for noget'. Den veninde er ikke i stand til at ringe og bede om hjælp.
I din beskrevne situation tænker jeg ikke, at barnet blot formår at deltage i rundbold og så er alle sociale relationer i vinkel. Det der med at holde sig til, deltage i og være en del af fx rundbold - hvis man har ondt i maven af ensomhed og savner venner - må være uoverskueligt for et barn.
Jeg tænker også, at forældregruppen og skolen skal sætte ind sammen. Ingen børn tager skade af at spille fodbold, cykle en tur eller spise aftensmad med én, de ikke 'connecter' med. Det er ikke at 'presse' men netop - som du skriver - som voksen at tage ansvar for trivsel i fællesskabet og lære ens børn der samme.
Vh.
Anmeld
Citér