mor_sabina skriver:
Må jeg gerne lige blande mig og spørge hvorfor?
Det må du da i hvert fald
Det lyder meget banalt,men jeg turde simpelthen ikke føde naturligt.En af grundene til at jeg blev så forholdsvis gammel(33 år)før jeg fik mit første barn er,at jeg har været så angst omkring den fødsel.Så da man begyndte at kunne bede om kejsersnit begyndte jeg også at planlægge barn.
Jeg har døjet meget med angst i mit liv,og skal ikke kunne sige om det er en faktor for min uforholdsmæssigt store angst for fødslen,men det har nok lidt at sige.Bl.a det der med kontrollen,som er ret vigtig for angst patienter.Der følte jeg at med et kejsersnit var jeg "i kontrol" hvis du forstår.Jeg var og er også afsindig bange for smerte,og selvom jeg udmærket godt var klar over at ks ikke er smertefrit,så ville jeg alligevel foretrække det...der vidste jeg ligesom hvad det var,og så var det overstået.Med veer ved man jo ikke hvor længe,hvor meget osv.Den uvished kunne jeg bare ikke klare...
Jeg var til nogle samtaler med en overlæge,og blev også sendt hjem for at tænke.Jeg var også meget tæt på at ændre mening,må jeg sige,men kunne alligevel ikke.Og der var så heller ingen problemer med at få det.
Det skal så siges at i sidste ende endte det med akut ks
Jeg havde foranliggende moderkage som ikke flyttede sig,så jeg måtte slet ikke føde selv,og da jeg begyndte at bløde i uge 36 tog de ham.Så det var egentlig både planlagt,akut og på moders ønske
Hvis du har flere spørgsmål må du endelig skrive
Anmeld