Skoletasken

Mom skriver:

Når man giver tasker, tøj og andre brugsvare væk, så skal andre ikke købe nye (og endda til fuld pris), så på den måde opdrager jeg mine børn til at hvis du ikke selv kan (eller vil bruge) det, så kan andre med mindre midler få glæde af det. Det mener jeg er god opdragelse.

Så jeg mener ikke at vi er med til at øge "brug og smid væk", kulturen - men med til at sørge for at tingene bliver genbrugt.

Jeg er enig i at vi alle sammen kan blive bedre til at tænke på miljøet (du skulle bare vide ), men så skal man gøre endnu mere drastiske ting - du skal stoppe med at flyve, køre bil, købe produkter der ikke er pakket ind i plastik, tjekke hvordan dit tøj og alle andre ting er produceret, droppe tørretumbleren, har du oliefyr skal du skifte til naturgas, stoppe din private udledning af vand, med få lavet en faskine og jeg kunne blive ved....

Det er rigtigt, at vi skal gøre langt mere drastiske ting, men det er jo ikke en undskyldning for ikke at gøre de små. 

Jeg er ikke en engel i forhold til miljø, der er nogle ting jeg ikke er parat til at give køb på fx mine ferie som enten foregår i bil eller i fly. Jeg heller ikke klar til at opgive bilen, så min køre husbond får 2 timers transport hver vej med det offentlige. Men jeg undskylder det ikke med, at det er små ting som jo ikke gør noget med mindre... Jeg anerkender mine synder 

Jeg vil så sige uafhængigt af miljø, at jeg synes det er super ærgerligt, at der er gået så meget mode og vi skal alle have det "rigtige" allerede i indskolingen. Jeg ser nogle af resultaterne af det i udskolingen og slutningen af mellemtrinet, hvor man blive peget fingre af hvis man "kun" går i HM eller endda nedværdiger sig til det de kalder "fakes" = fx Føtex udgave af vans sko. Det kan vi voksne være med til at ændre... 

Min søn er lige startet i 1. klasse og han fik en skoletaske i 0. klasse. Jeg gad virkelig godt han kunne have den til og med 3. klasse og han så fik en ny i 4., men tror den når at blive for lille. Så når han skal i tredje får han nok en ny.

Han får dog ikke frit valg - jeg nægter at købe modetaskerne, for ved jo godt det når at blive yt. Jeg finder det mærke jeg synes, og så får han selv lov at vælge derfra, men altså ikke de der modetasker.

Den han har nu er af mærket ErgoBag. De er både ergonomiske, praktiske for barnet og så er de bæredygtige - de er produceret af plastflasker. Tænker vi fortsætter i det mærke, når vi engang skifter. 

lineog4 skriver:

Det er rigtigt, at vi skal gøre langt mere drastiske ting, men det er jo ikke en undskyldning for ikke at gøre de små. 

Jeg er ikke en engel i forhold til miljø, der er nogle ting jeg ikke er parat til at give køb på fx mine ferie som enten foregår i bil eller i fly. Jeg heller ikke klar til at opgive bilen, så min køre husbond får 2 timers transport hver vej med det offentlige. Men jeg undskylder det ikke med, at det er små ting som jo ikke gør noget med mindre... Jeg anerkender mine synder 

Jeg vil så sige uafhængigt af miljø, at jeg synes det er super ærgerligt, at der er gået så meget mode og vi skal alle have det "rigtige" allerede i indskolingen. Jeg ser nogle af resultaterne af det i udskolingen og slutningen af mellemtrinet, hvor man blive peget fingre af hvis man "kun" går i HM eller endda nedværdiger sig til det de kalder "fakes" = fx Føtex udgave af vans sko. Det kan vi voksne være med til at ændre... 

Jeg tænker at jeg måske ikke helt forstår hvorfor du citerer mig?

Men jeg tænker heller ikke, at jeg undskylder mine synder, hvor ser du eventuelt det?

Jeg tænker at mht moden, og at have det "rigtige", at du har ret, men jeg tænker også at hvis jeg vælger at give min datter en skoletaske hvert år, så er det et valg jeg tager, som jeg har det fint med. Jeg er måske omvendt en lille smule træt at det jeg opfatter som at "sparke op ad", hvornår er det blevet en dårlig ting = dårlig opdragelse = forkælede børn, at der er nogen ting man gerne vil og kan, og der er andre ting man ikke kan eller vil?

Hvorfor skal jeg som forældre stå til ansvar for hvad jeg køber til mine børn, så længe jeg tjener pengene?

Mom skriver:

Jeg tænker at jeg måske ikke helt forstår hvorfor du citerer mig?

Men jeg tænker heller ikke, at jeg undskylder mine synder, hvor ser du eventuelt det?

Jeg tænker at mht moden, og at have det "rigtige", at du har ret, men jeg tænker også at hvis jeg vælger at give min datter en skoletaske hvert år, så er det et valg jeg tager, som jeg har det fint med. Jeg er måske omvendt en lille smule træt at det jeg opfatter som at "sparke op ad", hvornår er det blevet en dårlig ting = dårlig opdragelse = forkælede børn, at der er nogen ting man gerne vil og kan, og der er andre ting man ikke kan eller vil?

Hvorfor skal jeg som forældre stå til ansvar for hvad jeg køber til mine børn, så længe jeg tjener pengene?

Du oplyser i dit første indlæg, at din datter får ny skoletaske én gang årligt. Dermed er det vel meget naturligt, at du i debatten her “står til ansvar” for noget, som i manges ører lyder helt vildt. Det er da et specielt valg at træffe at lære sit barn, at det er fint at skifte anvendelige brugsgenstande ud en gang årligt på grund af modeluner. Både i forhold til forbrugsvaner og miljø kan vi vel godt blive enige om, det ikke er en indstilling, der gør noget godt for verden? 

At der er nogle ting, man gerne vil og kan og nogle, man ikke vil og kan, gælder for alle mennesker, både rige og fattige, så hvad har det med at sparke op ad at gøre? Og hvorfor blande ind i det, at du tjener pengene? 

Her fik og får de taske i 0 kl 2 kl 5 kl og 8 kl 

Devokser og deres behov for fx mere plads i tasken vokser .

Deres brugte taske er og penalhuse gør til krisecentre.

Jeg kunne nu og så selv om det ikke var voksebehov stadig finde på at købe en ny taske 

Køber også tøj og tasker til mig selv selv om jeg har i forvejen.

Bare fordi der nogen gange er fedt at få noget nyt .

Ligesådan med mine børn.

De synes også det er fedt og her shamer ingen nogen fordi de går i hogm eller har en slidt taske. 

De er nemlig opdraget til at man hverken shamer opad eller nedad.

Du oplyser i dit første indlæg, at din datter får ny skoletaske én gang årligt. Dermed er det vel meget naturligt, at du i debatten her “står til ansvar” for noget, som i manges ører lyder helt vildt. Det er da et specielt valg at træffe at lære sit barn, at det er fint at skifte anvendelige brugsgenstande ud en gang årligt på grund af modeluner. Både i forhold til forbrugsvaner og miljø kan vi vel godt blive enige om, det ikke er en indstilling, der gør noget godt for verden? 

At der er nogle ting, man gerne vil og kan og nogle, man ikke vil og kan, gælder for alle mennesker, både rige og fattige, så hvad har det med at sparke op ad at gøre? Og hvorfor blande ind i det, at du tjener pengene? 

Der er bare en tendens til at Shame.

Kender selv flere der er åh så miljørigtige når der gælder tøj indkøb men når det gælder deres ferie sætter de sig lynhurtigt ind i den første flyver eller ud i timer i kø med bilen tændt på motorvejen.

Eller bruger tumbler året rundt fordi man ikke orker at slæbe tøjet op fra kælderen. 

Vi har alle noget vi priotere og tænker ikke der er nogen herinde der har en fuldstændig ren samvittighed når det gælder miljø.

Anonym skriver:

Du oplyser i dit første indlæg, at din datter får ny skoletaske én gang årligt. Dermed er det vel meget naturligt, at du i debatten her “står til ansvar” for noget, som i manges ører lyder helt vildt. Det er da et specielt valg at træffe at lære sit barn, at det er fint at skifte anvendelige brugsgenstande ud en gang årligt på grund af modeluner. Både i forhold til forbrugsvaner og miljø kan vi vel godt blive enige om, det ikke er en indstilling, der gør noget godt for verden? 

At der er nogle ting, man gerne vil og kan og nogle, man ikke vil og kan, gælder for alle mennesker, både rige og fattige, så hvad har det med at sparke op ad at gøre? Og hvorfor blande ind i det, at du tjener pengene? 

Jeg tænker at det er meget naturligt at spørge ind til hvorfor. Jeg har svaret og før det da gerne igen, men for mig at se er det ikke et specielt valg, det er bare et valg, ligesom så mange andre ting - intet specielt, bare et valg.

At du ikke forstår mit valg, er helt ok, det behøver du heller ikke , deraf mit: jeg tjener og bruger pengene, mit valg, mit ansvar. 

Og det med at sparke op ad. Så snart nogen bruger penge på noget de ikke selv kan eller vil, så bliver det til en debat om "rigtigt eller forkert". Hvorfor ikke bare anerkende at vi hver især bruger vores midler forskelligt, det gør os hverken til dårlige mennesker, forældre eller andet, det gør os bare til mennesker

Mom skriver:

Jeg tænker at jeg måske ikke helt forstår hvorfor du citerer mig?

Men jeg tænker heller ikke, at jeg undskylder mine synder, hvor ser du eventuelt det?

Jeg tænker at mht moden, og at have det "rigtige", at du har ret, men jeg tænker også at hvis jeg vælger at give min datter en skoletaske hvert år, så er det et valg jeg tager, som jeg har det fint med. Jeg er måske omvendt en lille smule træt at det jeg opfatter som at "sparke op ad", hvornår er det blevet en dårlig ting = dårlig opdragelse = forkælede børn, at der er nogen ting man gerne vil og kan, og der er andre ting man ikke kan eller vil?

Hvorfor skal jeg som forældre stå til ansvar for hvad jeg køber til mine børn, så længe jeg tjener pengene?

Jeg tror ikke, at jeg forstår det med at sparke op af - det er ikke min oplevelse at børn eller forældre ser skævt til dem der har råd. Jeg oplever en del den anden vej (ikke for mig selv og mine, men for andre).

Og ja vi har lov til selv at vælge, men jeg synes da det er relevant at tale om vores køb og smid væk kultur (også selvom smid væk er at give til genbrugsen). Jeg er da selv en del af den kultur, og kan lide når folk udfordrer mig, så jeg skal reflektere og måske finde ud af, ja det her er køb og smid væk, men for mig giver det en værdi i livet for enten mig selv eller mine. 

Synes egentlig det er supre ærgerligt, man ikke må stille spørgsmål, reflektere - der er jo ingen, der hævder du er forkert eller dårlig eller hvad ved, men spørger blot til det og reflekterer på både miljø og på den shaming som sker af fx andre unge der ikke har råd til den nye taske eller.... 

Du oplever det som spark op (jeg tjener nu også penge, og kunne også købe en ny taske hver år - men gør det ikke. Så gør jeg andre ting som fx er dårligt for miljøet og andre ting. Og jeg bruger i nogles øjne alt for mange penge på teater fx, eller sko til børnene eller hvad ved jeg). Jeg oplever det som refleksion som jeg synes vi som samfund burde kunne have, uden shame, uden spark, men blot fordi det er et forhåbentligt reflekterende samfund med et fællesskab.

Jeg synes at det er en anelse underligt at MOM bliver bedt om at reflektere over et forholdsvist beskedent skoletaskeforbrug (hvis man ser det hen over et år)

Anonym skriver:

Du oplyser i dit første indlæg, at din datter får ny skoletaske én gang årligt. Dermed er det vel meget naturligt, at du i debatten her “står til ansvar” for noget, som i manges ører lyder helt vildt. Det er da et specielt valg at træffe at lære sit barn, at det er fint at skifte anvendelige brugsgenstande ud en gang årligt på grund af modeluner. Både i forhold til forbrugsvaner og miljø kan vi vel godt blive enige om, det ikke er en indstilling, der gør noget godt for verden? 

At der er nogle ting, man gerne vil og kan og nogle, man ikke vil og kan, gælder for alle mennesker, både rige og fattige, så hvad har det med at sparke op ad at gøre? Og hvorfor blande ind i det, at du tjener pengene? 

På mig virker du faktisk en smule dømmende... 

Er det ikke fuldstændig lige gyldigt om nogle har lyst til at købe en ny skoletaske hvert år? Andre køber 2 flyverdragter og 3 par vinterstøvler til deres poder. Nogle har 10 sæt klæd ud tøj hængende. Skal de også dømmes for det?? Hvorfor skal man forsvare hvad man vælger at bruge sine penge på? 

Og helt ærligt kan du selv sige dig fri for at have købt en ekstra bluse bare fordi den var smart? Nye par sko fordi du skulle til fest eller en ekstra taske?? 

Jeg fik ny skoletaske hvert år. Ikke fordi mine forældre svømmede i penge men simpelthen fordi Jeg ELSKEDE skoletasker.. Legetøj var jeg ret lige glad med og havde nærmest intet, var sådan set ligeglad med mit tøj og gik mest i min kusines aflagte. Jeg var ude altid og lege. Så ja, lige på det punkt fik jeg en ny hvert år, for det var noget at det bedste jeg vidste og noget der virkelig gjorde mig glad.