Min mand deltog på eget intiativ i alle mine undersøgelser, samtaler osv. Han tog ikke med til dem, hvor jeg direkte bad ham om at lade være, fordi det ikke gav mening.
Han spurgte/spørger altid om min dag og helbred osv. Men jeg spørger også ham. Det er vel normalt, at man har intresse i hinandens liv? Så hvis han aldrig spørger, så er han ikke ret sympatisk anlagt. Men måske gør han noget andet for dig? Har han altid været sådan? Kan det være en begyndende depression eller noget andet? Eller er det bare hans personlighed?
Alle mennesker er forskellige. Jeg har en mand som er ekstremt omsorgsfuld og kærlig i min hverdag. Til gengæld er han voldsomt glemsom ved større begivenheder - men han er ved at komme efter det nu. Jeg ønskede en mand, som kunne tale om følelser eller som i hvertfald gad tale og lære om det. Og en mand som ville familien og hele lortet - for jeg kan ikke rigtigt babyer. Og det fik jeg.
For mig var det vigtigt med en mand, som deltog 50% af tiden og ville fællesskabet og familien selvom han har en ret god karriere i et ministerium.
Det jeg vil frem til er; gør din mand noget andet? Hvad forelskede du dig i? Gør han stadig det? Har han aldrig spurgt til dig? Eller er den en ændring i hans adfærd - og har du sagt til ham, at du finder det underligt at du aldrig spørges om din dag og jeres baby?
Anmeld
Citér