Vaginal fødsel vs. Kejsersnit

Jeg vil nok også forsøge at føde selv og så tage et ks hvis det blev nødvendigt. 

Jeg ved der er mange efterfølgende ting barnet kan få problemer med senere netop pga ks. Hvis man læser div valide undersøgelser, kan man spore sig ind på alle de forhøjede risici og dem ville jeg forsøge at undgå ved at give normal fødsel et forsøg. Jeg er mere end træt af min søn kom ged aks, da han formodentligt netop har fået nogen af de efterfølgende "bivirkninger  ved ks. 

Jeg er lidt både og, i forhold til hva jeg ville "råde"  dig til..

Første gang fik jeg aks i uge 34 pga ssf, som udviklede sig til hellp. Anden gang måtte jeg så selv vælge om jeg helst ville ha pls eller forsøge at føde selv. Jeg hældte mest til pks. 

Alle var meget opsat på at jeg sku føde selv, da kroppe kommer sig hurtigere efterfølgende, det er bedre for baby osv osv. 

Jeg endte med at beslutte at prøve selv, men måtte ik gå over tid, så blev sat igang på termin dato. 

Jeg blev rigtig dårlig under fødslen pga epi, baby havde det fint. På et tidspunkt stod de 7 læger på min stue og ville ha at jeg sku ha ks. Mine veer gik i står og jeg blev ret forskrækket, for det var jo ik planen, for alle havde sagt at alm fødsel var bedre. Jeg blev mega frustreret/sur, og endte med at "smide" dem ud fra min stue. Fik at vide, at hvis ik baby var ude indenfor 30 min, var det ks. Da de gik, gik mine veer igang igen, og hun blev født 20 min sener, uden problemer for hende.

Dog fik jeg en styrt blødning, og endte med at være noget dårligere i længer tid, end efter mit aks, som bare var en fantastisk oplevelse på trods.

Så det jeg nok vil, med min lille historie, er at du ska kigge på, hvordan du havde det efter fødslen og hvordan du havde det efter ks, også tage udgangspunkt i det. Vh Stine 

StineW79 skriver:

Jeg er lidt både og, i forhold til hva jeg ville "råde"  dig til..

Første gang fik jeg aks i uge 34 pga ssf, som udviklede sig til hellp. Anden gang måtte jeg så selv vælge om jeg helst ville ha pls eller forsøge at føde selv. Jeg hældte mest til pks. 

Alle var meget opsat på at jeg sku føde selv, da kroppe kommer sig hurtigere efterfølgende, det er bedre for baby osv osv. 

Jeg endte med at beslutte at prøve selv, men måtte ik gå over tid, så blev sat igang på termin dato. 

Jeg blev rigtig dårlig under fødslen pga epi, baby havde det fint. På et tidspunkt stod de 7 læger på min stue og ville ha at jeg sku ha ks. Mine veer gik i står og jeg blev ret forskrækket, for det var jo ik planen, for alle havde sagt at alm fødsel var bedre. Jeg blev mega frustreret/sur, og endte med at "smide" dem ud fra min stue. Fik at vide, at hvis ik baby var ude indenfor 30 min, var det ks. Da de gik, gik mine veer igang igen, og hun blev født 20 min sener, uden problemer for hende.

Dog fik jeg en styrt blødning, og endte med at være noget dårligere i længer tid, end efter mit aks, som bare var en fantastisk oplevelse på trods.

Så det jeg nok vil, med min lille historie, er at du ska kigge på, hvordan du havde det efter fødslen og hvordan du havde det efter ks, også tage udgangspunkt i det. Vh Stine 

Min fødsel er ved at være 7 år siden, rigtig fin oplevelse. Mit aks var også en super fin oplevelse og følte mig virkelig i trygge hænder. Men kan bare mærke at dybt inde i mig sidder der noget der hælder mest til kejsersnit. 

Jeg ville vælge kejsersnit (især hvis jeg vidste, at der var en risiko for, at noget ikke ville gå som det skulle). Men jeg er også stadig påvirket af en traumatisk vaginal fødsel for 8 år siden. 

Anonym skriver:

Min fødsel er ved at være 7 år siden, rigtig fin oplevelse. Mit aks var også en super fin oplevelse og følte mig virkelig i trygge hænder. Men kan bare mærke at dybt inde i mig sidder der noget der hælder mest til kejsersnit. 

Og når du har det sådan - så lyder det på mig, som om det er kejsersnittet, som er valget for dig.

Jeg ville helt klart følge min mavefornemmelse i dette tilfælde.

Akut kejsersnit er jo ikke bare akut kejsersnit. Der findes dem, hvor det skal gå sindssygt hurtigt, ofte fordi barnet er dårligt, og så findes der dem, hvor man går over til et kejsersnit, fordi  der ikke er fremdrift nok i fødslen. Det sidste er stadig "akut", fordi det ikke har været planlagt inden fødslen gik i gang, men psykisk er det altså en anden oplevelse end et haste-akut kejsersnit. 

Jeg er selv blevet sat i gang 3 gange, og jeg ville til enhver tid give det et forsøg med en almindelig fødsel frem for at blive operationspatient. Du er jo lidt særlig at sætte i gang, fordi du tidligere har født ved kejsersnit, så de vil sikkert ikke give den fuld skrue, før de skifter plan til kejsersnittet, hvis ikke de kan få gang nok i fødslen. Det er jo som sådan et "akut" kejsersnit, når man sådan skifter plan midt i det hele, men i sådan en situation er det samtidig noget, der for det meste forløber helt stille og roligt, og du kan mentalt forberede dig på, at der er en vis sandsynlighed for, at det bliver udfaldet - Hvilket også har stor betydning for, hvordan kejsersnittet opleves. De fleste, som har haft dårlige oplevelser med akutte kejsersnit, har det på den måde, fordi det enten har været haste-akut, fordi de har haft veer i rigtig lang tid forinden (hvilket du jo under alle omstændigheder kan aftale dig ud af, hvis det tidligere KS-ar ikke sætter en maks. grænse), eller de har været mentalt uforberedte på udfaldet.

Jeg er altså slet ikke i tvivl om, hvad jeg ville gøre i dine sko.