Kejsersnit -

Yes, jeg har endelig fået godkendt at jeg må få kejsersnit 

Første fødsel gik forfærdeligt galt pga. Af jordemoren - Hun var forfærdeligt til sit arbejde, og mit barn kunne ha været dødt - Jeg døjer stadig med angst fra fødselen, selvom jeg har snakket om det med selve jordemoren, lægen, familie og venner om det - ligger desværre så dybt indeni mig 

- Nu da jeg så har fået et bekræftet det bliver det, har jeg fået anbefaldet af min jordemor jeg skal lyve og sige det er fordi barnet sidder forkerte :/ og derfor skal ha kejsersnit 

Hun siger specielt kvinder kan være utrolig ondskabfulde og jordemor da man fortæller man selv har valgte kejsersnit - at andre ser det som et “let” udvej - Og mener vaginalt fødselen er vejen at gå

please please sig ikke dette passer  

Jeg har selv oplevet på egen krop hvor onde, udspekuleret og manipulere kvinder kan være, men please sig ikke at dette er noget man banker hinanden over i hovedet på hinanden?

at man kan manglede så meget empati, at man mener det skal være på en vis måde ellers er det forkerte?

Jer der har fået kejsersnit har i oplevet det sådan?

Jeg har aldrig oplevet at der er nogle der har sagt noget til mig. Der er sikkert nogle der har tænkt sit men de har aldrig givet udtryk for det

Næ

Har fået 2 ks pga medicinske årsager.

Har aldrig oplevet nogen være ondskabsfulde

Er selv meget bevist om at det er en operation.,og jeg mner personligt ikke man skal udsætte mor eller barn for den risiko det er

bare "fordi"

Førhen kunne kvinder få ks bare de bad om det,og der tror jeg mange mennesker mente at det var den lette vej ,og at det vaf absurd at nogle kvinder valgte den vej velvidende at de tog en unødvendig risiko.

I dag siger de fleste fødesteder nej hvis der ikke er en grund og med takt i at ks nu er blevet noget der for det meste er med "gyldig" grund er folks reaktioner også blevet mere neutrale. 

Sikke dog en besynderlig udmelding fra en professionel. Det er lige før jeg tænker, at det siger mere om hendes egne fordomme og tanker, end om din omgangskreds.

Jeg fik er akut kejsersnit, som forløb rigtig fint og udramatisk og jeg ser alt i alt tilbage på fødslen med glæde. Jeg har ikke interesseret mig for, hvad andre måtte tænke og derfor heller ikke studset over kommentarer. Jeg har ikke nogen i min omgangskreds, som kunne drømme om at fordømme noget de er uvidende om heller ... så jeg forstår måske ikke helt problemet. Du har truffet en beslutning om, hvad det er bedst for dig, det ville da være vildt mærkeligt at skulle lyve for at retfærdiggøre det....

Jeg fik et kejsersnit efter tre døgns veer, da jeg simpelthen var for udmattet, og min datter sad fast i bækkenet og ikke rokkede sig længere ned. Vi prøvede alt muligt, men hun var for langt oppe til en cup, så løsningen blev, at jeg bad om et kejsersnit frem for at prøve videre.

Og jeg mødte to jordemødre på barselsgangen, som mente, jeg havde taget den nemme udvej. Jeg var knust. Jeg fik så uendelig dårlig samvittighed og en efterfødselsreaktion, fordi jeg følte mig uduelig.

MEN - og det er et vigtigt men - alle andre var søde og forstående. De var venlige og rare og forstod, at et kejsersnit aldrig er den nemme løsning. 

Jeg møder stadig engang i mellem kvinder, som mener, jeg skulle have håndteret det anderledes. Nu trækker jeg bare på skuldrene. For ved du hvad? De forstår ikke en skid. Og jeg ville ikke drømme om at lyve for deres skyld, også selvom det måske ville gøre mit liv nemmere. Jeg står ved mit valg og min situation.

Jeg siger ikke, at du ikke skal lyve, hvis det gør dit liv nemmere. Jeg siger bare, at jeg synes, du er sej, fordi du gør det rigtige for dig selv og dit barn, og at du fortjener at stå fast ved det.

Jeg har udelukkende fået pks alle 3 gange. Dog ikke af medicinske årsager..

Jeg synes bestemt ik at det er en let udvej. Efterveerne gør nas, risiko for at få infektion i arret (fik jeg, og kunne ikke engang holde baby i flere dage) det er et helvede at komme op og stå og i det hele taget gå almindeligt. Listen er lang. 

Jeg blev mødt af glade og positive læger og jordemødre. Og det var glad for at jeg var glad for min beslutning. 

Jeg har dog fortrudt at jeg ikke bare har prøvet, men det kan ikke rigtig ændres nu 

Tror der er stor forskel på planlagt K’s og et K’s fordi lægen under fødsel vurdere det som det rigtige..

Fordommene kommer sjældent ved akut K’s. Det er det planlagte der møder fordomme.

jeg har lige som dig haft en forfærdelig fødsel med nr 1. Fik med nr 2 K’s og JO kvinder (især mødre) kan være mega fordumsfulde.  For når det er planlagt pga noget psykisk “så er det jo ens manglende vilje og bare fordi en fødsel gik galt så gør den det jo ikke igen og bla bla bla”

jeg er nu gravid med nr 3 og har faktisk ikke fortalt folk at det er mit eget ønske. Kvinder er simpelhen så fordumsfulde og bedre vidende. Så ja jeg har sagt at det er lægens anbefaling. Samtidig har jeg holdt K’s dato hemmelig så kun dem der SKAL vide det ved det. Eks dem der skal passe børnene. 

Så tror ikke din jordmoder mener det er den nemme løsning. Tror virkelig hun har ville spare dig for en masse stress. For mig var det virkelig stressende hele tiden at skulle forsvare mit valg. Og bagefter K’s. Puha alle dem der lige ville vide om jeg NU forstod at det var forkert af mig og om jeg vidste at tilknytningen jo ikke var den samme..øhhhh har lige god tilknytning til begge mine børn og faktisk en lidt bedre tilknytning til nr. 2 for med nr 1 fik jeg en depri. Af fødselforløbet ( blev af jordmoder på fødestuen kaldt dårlig mor med nr 1) så med nr 2 kunne jeg bare nyde ham.

og så er et K’s slet ikke den nemme løsning. Jo måske selve operationen, MEN helingen efter er eller var for mig mega hård. Kunne ikke rejse mig op selv fra en sofa i over en måned. LET ? Bestemt ikke. Men har valgt det igen for det var stadig det værd.

Anonym skriver:

Tror der er stor forskel på planlagt K’s og et K’s fordi lægen under fødsel vurdere det som det rigtige..

Fordommene kommer sjældent ved akut K’s. Det er det planlagte der møder fordomme.

 

 

jeg har lige som dig haft en forfærdelig fødsel med nr 1. Fik med nr 2 K’s og JO kvinder (især mødre) kan være mega fordumsfulde.  For når det er planlagt pga noget psykisk “så er det jo ens manglende vilje og bare fordi en fødsel gik galt så gør den det jo ikke igen og bla bla bla”

jeg er nu gravid med nr 3 og har faktisk ikke fortalt folk at det er mit eget ønske. Kvinder er simpelhen så fordumsfulde og bedre vidende. Så ja jeg har sagt at det er lægens anbefaling. Samtidig har jeg holdt K’s dato hemmelig så kun dem der SKAL vide det ved det. Eks dem der skal passe børnene. 

 

Så tror ikke din jordmoder mener det er den nemme løsning. Tror virkelig hun har ville spare dig for en masse stress. For mig var det virkelig stressende hele tiden at skulle forsvare mit valg. Og bagefter K’s. Puha alle dem der lige ville vide om jeg NU forstod at det var forkert af mig og om jeg vidste at tilknytningen jo ikke var den samme..øhhhh har lige god tilknytning til begge mine børn og faktisk en lidt bedre tilknytning til nr. 2 for med nr 1 fik jeg en depri. Af fødselforløbet ( blev af jordmoder på fødestuen kaldt dårlig mor med nr 1) så med nr 2 kunne jeg bare nyde ham.

 

og så er et K’s slet ikke den nemme løsning. Jo måske selve operationen, MEN helingen efter er eller var for mig mega hård. Kunne ikke rejse mig op selv fra en sofa i over en måned. LET ? Bestemt ikke. Men har valgt det igen for det var stadig det værd.

Jeg havde en ligende oplevelse som

dig - i starte kunne jeg ikke rigtigt holde baby, tilknytning var lort - Jeg bare græd og kæresten græd fordi det var så tramastsik for os - vi går igennem 10 minutter hvor vi tror hun er død eller voldsomt hjerneskadet. 

De glemte os og jeg fik ikke ekstra blod som jeg skulle men blev istedet sent hjem hvor jeg sove i 10 dage, og bare græd fordi jeg var så bange hele tiden baby skulle død.

- Jeg vil bare ha baby komme ud og har det godt det er mit eneste fokus. - Manden sagde selv du kan næppe ha det værre end DU havde sidste gang ....

- tror jeg kan finde på at lyve også, da jeg skal fortæller venner og familie når de spørge Om jeg er spændt på nr 2 og jeg siger Ja, men bange for fødselen - bagtellisere de det virkelig og siger: Ej pjat så dårligt kan det ikke gå igen, og jordemor er sikkert fyret....

Aaarh, akutte kejsersnit hører vidst ingen fordomme  

men de planlagte gør nok. Men! Kun hvis der ikke ligger noget til grund som er let at forstå tror jeg. Altså, det er ret let at forstå grunden hvis det bunder i en dårlig første gangs fødselsoplevelse. Jeg havde selv en første fødsel der endte i aks, og der var mange der slet ikkke forstod hvordan jeg dog turde prøve føde vaginalt igen! Alle regnede faktisk med jeg ville vælge pks.. 

jeg tror mere det er dem der aldrig har født, og dermed ingen oplevelser har at sammenligne med, men alligevel vælger pks - det er vidst primært dem der møder de negative kommentarer. 

Anonym skriver:

Yes, jeg har endelig fået godkendt at jeg må få kejsersnit 

Første fødsel gik forfærdeligt galt pga. Af jordemoren - Hun var forfærdeligt til sit arbejde, og mit barn kunne ha været dødt - Jeg døjer stadig med angst fra fødselen, selvom jeg har snakket om det med selve jordemoren, lægen, familie og venner om det - ligger desværre så dybt indeni mig 

 

- Nu da jeg så har fået et bekræftet det bliver det, har jeg fået anbefaldet af min jordemor jeg skal lyve og sige det er fordi barnet sidder forkerte :/ og derfor skal ha kejsersnit 

 

Hun siger specielt kvinder kan være utrolig ondskabfulde og jordemor da man fortæller man selv har valgte kejsersnit - at andre ser det som et “let” udvej - Og mener vaginalt fødselen er vejen at gå

 

please please sig ikke dette passer  

 

Jeg har selv oplevet på egen krop hvor onde, udspekuleret og manipulere kvinder kan være, men please sig ikke at dette er noget man banker hinanden over i hovedet på hinanden?

 

at man kan manglede så meget empati, at man mener det skal være på en vis måde ellers er det forkerte?

 

Jer der har fået kejsersnit har i oplevet det sådan?

Jeg ville ikke se negativt på det, og slet ikke hvis du har prøvet det andet i forvejen også har sådan en oplevelse med det. Jeg står selv og måske skal vælge mellem alm. Fødsel og kejsersnit. Min første fødsel gik hurtig, men fik en 3. Grads bristning der tog 3 måneder om at hele og da jeg har fået en sygdom oveni har lægerne sagt det er helt op til mig. Flere jeg har snakket med ser bestemt ikke ned på det