Overskriften er måske lige voldsom nok for der er ikke som sådan konflikter.
Men det drejer sig om at vores søn på snart 3, har nogle fantastiske bedster:
mormor
Farfar og farmor (som er min mands fars kone)
Bedstemor og bedstefar (som er min mands mors kæreste)
Det er skønt og dejligt at de alle vil ham og de bor også alle i samme by som os. Desværre oplever vi, at de godt kan blive ret misundelige på hinanden. De går meget op i hvor meget vores søn er sammen med de enkelte og det er faktisk lidt drænene i længden. Ikke at de siger det direkte og hele tiden, men det kommer sådan i stikpiller hvis I forstår?
Vi har oplevet bedsteforældredage til henholdsvis gymnastik og i vuggestuen, hvor vi simpelthen ikke har spurgt bedsterne, fordi, vi ikke kan have alle 5 med til et arrangement og derfor bliver nød til at udelukke nogen fra et arrangement - og det vil vi for alt i verden ikke, altså give dem en følelse af at være udelukket fra sønnens liv. Men det er også lidt trættende at skulle være varsom når man taler. Jeg passer eksempelvis på at nævne for min mor at vores søn er hos bedstemor og vi siger ikke til bedstemor hvis han er hos min mor.
Vi har talt om herhjemme, at det måske ville være godt hvis bedsterne generelt fik et bedre forhold sammen? De ses jo kun når vi holder noget - hvilket vi bestemt ikke har været gode til.
Vi overvejer, at indføre en ugentlig spiseaften for alle bedsterne en fast hverdagsaften herhjemme, hvor vi kunne spise aftensmad og bare hygge alle sammen. Men ved ikke om det vil falde i god jord, da min mands forældre også har det ret så stramt med hinanden. Men vi tænker at vi vil prøve.
Har I andre råd? Og har I også oplevet at jeres børns bedsteforældre konkurrere om jeres børns opmærksomhed?
Anmeld
Citér