Mine forældre lyver

Hej.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til mine forældre og det bliver værre og værre som jeg bliver ældre.

Mit største problem er at de lyver, både over for deres børn men også for alle andre.

F.eks når det er over for fremmed kan det være at de lyver sig selv eller deres børn bedre end hvad der er rigtigt. Det er mest min far der gør det. Han har fortalt en person at jeg arbejde som revisor, en anden at jeg er læge, tandlæge, læser jura... jeg gør ingen af delene. Jeg synes selv at jeg har en god uddannelse og en løn i middelklasse, så det er ikke fordi at han er flov over at jeg ikke laver noget, han siger at han lyver omkring det, fordi de andre ikke skal tro de er noget. Ingen af mine forældre har en uddannelse og jeg tjener flere penge og er bedre uddannet end de er, så de har ikke haft højere forventninger til mig, så det er hellere ikke derfor. I bund og grund, så skal hans børn være bedre end alle andres børn.

Så kommer vi til det værste, de lyver overfor mig. Min mands bedstemor døde for nogle måneder siden og mine forældre gad ikke at komme til begravelsen (mine forældre har aldrig interesseret sig for andre end sig selv og deres børn), men jeg var helt i chok da jeg finder ud af, at der ikke lå en bårebuket fra dem af. Bedstemoren har hjulpet min mand og mig økonomisk og har budt mig velkommen i deres familie og taget imod mig med åben arme, hun har tit spurgt til mine forældre og har gerne ville lære min familie bedre at kende. Hun var en person som jeg var glad for. Alt dette ved mine forældre, og mine forældre har på ingen måde vist interesse i hendes liv. Men synes at det mindste de kunne gøre var at sende en bårebuket, både for hendes skyld, min mands og for min skyld. Jeg finder det yderst respektfuld at man kan være så ligeglad med et menneske som kun har villet deres datter det bedste og taget imod deres datter som den datter hun aldrig selv fik.

Jeg spørger dem så hvorfor de ikke sendte en bårebuket og til det svare min far, jamen, vi sendte dig da en SMS om at du bare skulle bestille en fra os. Jeg kunne høre på min fars stemme at han løj, jeg kan altid mærke det på ham. Jeg siger at den SMS har jeg ikke modtaget og min far svare så, jamen så er det derfor der ikke lå noget fra os, vi troede du bestilte den. Jeg har så kigget i min fars telefon og ganske rigtigt, der ligger ikke nogen besked i sendte beskeder til mig den dag, så derfor ved jeg nu at det er direkte løgn, han har fyret af, lige op i mit ansigt. Jeg er skuffet over at de ikke sender blomster men jeg er direkte rasende over at de efterfølgende lyver om det.

Jeg føler at de gør mig fuldstændig til grin og at de er så dumme at de tror at jeg ikke kan tænke selv og tror at den hopper jeg da bare på.

Nogen gange føler jeg, at de tror jeg er mega dum, mange af de ting som de siger til mig og andre er så dumme at selv mine børn på 4 og 6 ved at det ikke kan hænge sammen.

Jeg er også mega flov, når vi skal have familiefest, fordi jeg er så bange for at de siger et eller andet dumt til en af gæster, så jeg bliver til grin blandt min svigerfamilie og mine venner, heldigvis så interessere de sig ikke for andre end dem selv og deres børn, hvilket betyder at de til familiefester ikke taler ret meget med de andre og så længe de ikke taler med dem, kan de da ikke sige noget dumt, men selvom de ikke taler med andre, så fylder de ret meget til familiefesterne alligevel. De snakker meget højt og når de trænger ind af dørene begynder de at købe deres børnebørn med slik, så børnebørne “vælger” at sidde ved dem og ikke de andre bedsteforældre, hvilket flere gange er blevet kommenteret fra mine svigerforældre og jeg krummer tæer.

Til sidst vil jeg lige skrive at jeg tit får at vide, at jeg slet ikke på nogen måde ligner nogen i min familie og ingen fatter hvordan de kan være mine forældre, for jeg minder slet ikke om noget ved dem.

Hvad ville I gøre, ville I sige til dem, at de ikke skal lyve over for mig om den bårebuket, at jeg altså godt ved når de lyver og at de skal stoppe med det eller ville I bare lade som ingenting og lad dem gøre hvad de nu selv vil. Jeg er ved at nå derud hvor jeg har lyst til at sige til dem, at så længe de lyver kan jeg ikke se dem.

Til sidst vil jeg lige skrive at de ikke har nogen venner eller bekendte, de eneste mennesker de taler med er deres børn. Alle andre har de selv valgt at afskrive fra deres liv.

Nøj hvor jeg føler med dig! Undskyld det tydelige sprog, men de lyder FORFÆRDELIGE

Jeg havde konfronteret dem med alle de løgne som de lavede om mig og overfor mig. Det ville jeg bestemt ikke finde mig i. 

Du virker virkelig som et rart menneske, de må forstå at de er heldige at have en datter som dig, og at de da selvfølgelig skal behandle dig, og dem du holder af ordentligt. 

Virker det ikke at snakke ærligt til dem omkring problemet, så havde jeg stoppet alt kontakt. For det du skriver de gør og er, ville jeg ikke brugt mit liv på. 

Håber det bedste 

Du kan prøve at konfrontere dem, men vær beredt på at blive afskrevet af dem.

Jeg er selv vokset op med en mor der lyver, pynter på sandheden, maler et perfekt glansbillede hvor det hele dog krakelerer under overfladen. 
Jeg valgte for nogle år siden at konfrontere hende med det resultat at vi ikke snakket sammen i flere år fordi hun ikke kunne lide at hører sandheden.
Efter min fars død for nylig har jeg af årsager jeg ikke lige vil nævne, været nødt til at døjes med hende i mit liv. Det inkluderer så at jeg ser gennem fingre med hendes forsatte løgne og pynten på sandheden. Hvis jeg konfrontere hende igen bliver jeg bare afskrevet igen, og som sagt er det ikke en mulighed for mig af personlige årsager. 

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til mine forældre og det bliver værre og værre som jeg bliver ældre.

Mit største problem er at de lyver, både over for deres børn men også for alle andre.

F.eks når det er over for fremmed kan det være at de lyver sig selv eller deres børn bedre end hvad der er rigtigt. Det er mest min far der gør det. Han har fortalt en person at jeg arbejde som revisor, en anden at jeg er læge, tandlæge, læser jura... jeg gør ingen af delene. Jeg synes selv at jeg har en god uddannelse og en løn i middelklasse, så det er ikke fordi at han er flov over at jeg ikke laver noget, han siger at han lyver omkring det, fordi de andre ikke skal tro de er noget. Ingen af mine forældre har en uddannelse og jeg tjener flere penge og er bedre uddannet end de er, så de har ikke haft højere forventninger til mig, så det er hellere ikke derfor. I bund og grund, så skal hans børn være bedre end alle andres børn.

Så kommer vi til det værste, de lyver overfor mig. Min mands bedstemor døde for nogle måneder siden og mine forældre gad ikke at komme til begravelsen (mine forældre har aldrig interesseret sig for andre end sig selv og deres børn), men jeg var helt i chok da jeg finder ud af, at der ikke lå en bårebuket fra dem af. Bedstemoren har hjulpet min mand og mig økonomisk og har budt mig velkommen i deres familie og taget imod mig med åben arme, hun har tit spurgt til mine forældre og har gerne ville lære min familie bedre at kende. Hun var en person som jeg var glad for. Alt dette ved mine forældre, og mine forældre har på ingen måde vist interesse i hendes liv. Men synes at det mindste de kunne gøre var at sende en bårebuket, både for hendes skyld, min mands og for min skyld. Jeg finder det yderst respektfuld at man kan være så ligeglad med et menneske som kun har villet deres datter det bedste og taget imod deres datter som den datter hun aldrig selv fik.

Jeg spørger dem så hvorfor de ikke sendte en bårebuket og til det svare min far, jamen, vi sendte dig da en SMS om at du bare skulle bestille en fra os. Jeg kunne høre på min fars stemme at han løj, jeg kan altid mærke det på ham. Jeg siger at den SMS har jeg ikke modtaget og min far svare så, jamen så er det derfor der ikke lå noget fra os, vi troede du bestilte den. Jeg har så kigget i min fars telefon og ganske rigtigt, der ligger ikke nogen besked i sendte beskeder til mig den dag, så derfor ved jeg nu at det er direkte løgn, han har fyret af, lige op i mit ansigt. Jeg er skuffet over at de ikke sender blomster men jeg er direkte rasende over at de efterfølgende lyver om det.

Jeg føler at de gør mig fuldstændig til grin og at de er så dumme at de tror at jeg ikke kan tænke selv og tror at den hopper jeg da bare på.

Nogen gange føler jeg, at de tror jeg er mega dum, mange af de ting som de siger til mig og andre er så dumme at selv mine børn på 4 og 6 ved at det ikke kan hænge sammen.

Jeg er også mega flov, når vi skal have familiefest, fordi jeg er så bange for at de siger et eller andet dumt til en af gæster, så jeg bliver til grin blandt min svigerfamilie og mine venner, heldigvis så interessere de sig ikke for andre end dem selv og deres børn, hvilket betyder at de til familiefester ikke taler ret meget med de andre og så længe de ikke taler med dem, kan de da ikke sige noget dumt, men selvom de ikke taler med andre, så fylder de ret meget til familiefesterne alligevel. De snakker meget højt og når de trænger ind af dørene begynder de at købe deres børnebørn med slik, så børnebørne “vælger” at sidde ved dem og ikke de andre bedsteforældre, hvilket flere gange er blevet kommenteret fra mine svigerforældre og jeg krummer tæer.

Til sidst vil jeg lige skrive at jeg tit får at vide, at jeg slet ikke på nogen måde ligner nogen i min familie og ingen fatter hvordan de kan være mine forældre, for jeg minder slet ikke om noget ved dem.

Hvad ville I gøre, ville I sige til dem, at de ikke skal lyve over for mig om den bårebuket, at jeg altså godt ved når de lyver og at de skal stoppe med det eller ville I bare lade som ingenting og lad dem gøre hvad de nu selv vil. Jeg er ved at nå derud hvor jeg har lyst til at sige til dem, at så længe de lyver kan jeg ikke se dem.

Til sidst vil jeg lige skrive at de ikke har nogen venner eller bekendte, de eneste mennesker de taler med er deres børn. Alle andre har de selv valgt at afskrive fra deres liv.

Den adfærd er da rædselsfuld. Stakkels dig. Det lyder lidt som om din far eller dem begge har en personlighedsforstyrrelse. 

Hvorom alting er, tænker jeg, at du nok ikke kan presse dem til at holde op med at lyve. Det lyder lidt som om det er så indgroet. Det er bare sådan dine forældre klarer dagen og vejen. Så en trussel om ikke at se dem, vil reelt være et permanent brud.

Inden da synes jeg, at du skal overveje, hvordan det kunne fungere, hvis du begyndte at være helt ærlig med dine omgivelser om, hvordan dine forælde er og fralagde dig ansvaret for at skærme af mellem dem og dine omgivelser. Forestil dig, at tale helt åbent til dine svigerforældre og andre om, at dine forældre desværre ofte lyver og har svært ved at interessere sig for andre og at det er anstrengende for dig at have den adfærd i dit liv, men sådan er de nu engang. Dine svigerforældre og andre skal ikke føle nogen forpligtelse til at invitere dem til arrangementer, da du er helt afklaret med, at de kan være anstrengende at have på besøg og giver meget lidt igen. Du kan også i et let og overbærende tonefaldet være ærlig med dine børn i situationerne: ‘Siger morfar det? Hi, hi, arj det kan da vist ikke helt passe. Men morfar kan ikke altid finde ud af at sige sandheden. Det er godt, at vi har lært det, hva?’ 

Det er en lidt anden situation, men i min familie er mine brødre og et par af mine fætre og kusiner og jeg begyndt at tale helt åbent om de tilsammen tre forældre vi har, der drikker. Det har været en KÆMPE lettelse at stoppe med at bruge energi på at dække over det og det har givet så meget afklaring at kunne tale ærligt om tingene.

Når du bliver flov over dem, er det jo fordi du tager ansvar for deres adfærd. Det skal du finde en måde at stoppe med!

Jeg synes dine svigerforældre burde holde sig for gode til at ligge intentioner på andre uden at vide det.

De ved ikke om dine forældres hensigter er at forhindre børnebørnene i at sidde andre steder end hos dem.

Mange ældre generationer køber slik til de børnebørn de har fordi da de selv var børn var det en stor kærlighedserklæring. 

Måske dine forældre bare elsker deres børnebørn og måske vælger dine børn at sidde sammen med dem fordi de har lyst og ikke alle mulige andre grunde.

Jeg er med på at deres løgne er forkerte og det er tåbeligt.

Og måske jeg er way out. Men jeg tror de gør det fordi de godt kan mærke de ikke passer ind og de vil så nødigt skuffe dig mere end de har gjort.

De elsker dig tydeligt og ønsker at alle skal vide hvor stolte de er så derfor pynter de på tingene fordi desværre er der enormt prestige i succes på arbejdsmarkedet og mange ligger alt identitet i arbejdstitlen.

Jeg tænker du skal overveje at se dine forældre med Andre øjne

Jeg kan ikke vide det men mit bud er at de er usikre og godt ved de ikke er i høj kurs og de prøver febrilsk at gøre det rigtige og så kommer løgnen. 

Sæt dig ned og tal med dine forældre .

Og noget har de jo gjort godt. For du ved jo godt hvordan man skal opføre sig så du er jo ikke opdraget til st lyve osv 

Men noget er der sket siden du skammer dig over hvor du kommer fra . Og tror det hele er en spiral af dig der skubber dine forældre væk og dine forældre der forsøger at hage sig fast.

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til mine forældre og det bliver værre og værre som jeg bliver ældre.

Mit største problem er at de lyver, både over for deres børn men også for alle andre.

F.eks når det er over for fremmed kan det være at de lyver sig selv eller deres børn bedre end hvad der er rigtigt. Det er mest min far der gør det. Han har fortalt en person at jeg arbejde som revisor, en anden at jeg er læge, tandlæge, læser jura... jeg gør ingen af delene. Jeg synes selv at jeg har en god uddannelse og en løn i middelklasse, så det er ikke fordi at han er flov over at jeg ikke laver noget, han siger at han lyver omkring det, fordi de andre ikke skal tro de er noget. Ingen af mine forældre har en uddannelse og jeg tjener flere penge og er bedre uddannet end de er, så de har ikke haft højere forventninger til mig, så det er hellere ikke derfor. I bund og grund, så skal hans børn være bedre end alle andres børn.

Så kommer vi til det værste, de lyver overfor mig. Min mands bedstemor døde for nogle måneder siden og mine forældre gad ikke at komme til begravelsen (mine forældre har aldrig interesseret sig for andre end sig selv og deres børn), men jeg var helt i chok da jeg finder ud af, at der ikke lå en bårebuket fra dem af. Bedstemoren har hjulpet min mand og mig økonomisk og har budt mig velkommen i deres familie og taget imod mig med åben arme, hun har tit spurgt til mine forældre og har gerne ville lære min familie bedre at kende. Hun var en person som jeg var glad for. Alt dette ved mine forældre, og mine forældre har på ingen måde vist interesse i hendes liv. Men synes at det mindste de kunne gøre var at sende en bårebuket, både for hendes skyld, min mands og for min skyld. Jeg finder det yderst respektfuld at man kan være så ligeglad med et menneske som kun har villet deres datter det bedste og taget imod deres datter som den datter hun aldrig selv fik.

Jeg spørger dem så hvorfor de ikke sendte en bårebuket og til det svare min far, jamen, vi sendte dig da en SMS om at du bare skulle bestille en fra os. Jeg kunne høre på min fars stemme at han løj, jeg kan altid mærke det på ham. Jeg siger at den SMS har jeg ikke modtaget og min far svare så, jamen så er det derfor der ikke lå noget fra os, vi troede du bestilte den. Jeg har så kigget i min fars telefon og ganske rigtigt, der ligger ikke nogen besked i sendte beskeder til mig den dag, så derfor ved jeg nu at det er direkte løgn, han har fyret af, lige op i mit ansigt. Jeg er skuffet over at de ikke sender blomster men jeg er direkte rasende over at de efterfølgende lyver om det.

Jeg føler at de gør mig fuldstændig til grin og at de er så dumme at de tror at jeg ikke kan tænke selv og tror at den hopper jeg da bare på.

Nogen gange føler jeg, at de tror jeg er mega dum, mange af de ting som de siger til mig og andre er så dumme at selv mine børn på 4 og 6 ved at det ikke kan hænge sammen.

Jeg er også mega flov, når vi skal have familiefest, fordi jeg er så bange for at de siger et eller andet dumt til en af gæster, så jeg bliver til grin blandt min svigerfamilie og mine venner, heldigvis så interessere de sig ikke for andre end dem selv og deres børn, hvilket betyder at de til familiefester ikke taler ret meget med de andre og så længe de ikke taler med dem, kan de da ikke sige noget dumt, men selvom de ikke taler med andre, så fylder de ret meget til familiefesterne alligevel. De snakker meget højt og når de trænger ind af dørene begynder de at købe deres børnebørn med slik, så børnebørne “vælger” at sidde ved dem og ikke de andre bedsteforældre, hvilket flere gange er blevet kommenteret fra mine svigerforældre og jeg krummer tæer.

Til sidst vil jeg lige skrive at jeg tit får at vide, at jeg slet ikke på nogen måde ligner nogen i min familie og ingen fatter hvordan de kan være mine forældre, for jeg minder slet ikke om noget ved dem.

Hvad ville I gøre, ville I sige til dem, at de ikke skal lyve over for mig om den bårebuket, at jeg altså godt ved når de lyver og at de skal stoppe med det eller ville I bare lade som ingenting og lad dem gøre hvad de nu selv vil. Jeg er ved at nå derud hvor jeg har lyst til at sige til dem, at så længe de lyver kan jeg ikke se dem.

Til sidst vil jeg lige skrive at de ikke har nogen venner eller bekendte, de eneste mennesker de taler med er deres børn. Alle andre har de selv valgt at afskrive fra deres liv.

Jeg tænker, at dine forældre, måske mest din far, lider af nogle gevaldige mindreværdskomplekser over for omverdenen og muligvis også over for dig. At de nærmest forventer at blive set ned på og opfattet negativt af andre, ikke være “kloge” og “fine” nok. 

Du skriver, at du tror, de opfatter dig som dum. Kunne sandheden ikke være, at de selv er, undskyld mig, så “dumme”, at de ikke aner, hvordan de skal gebærde sig over for en bedre begavet datter? At de ikke overhovedet har tanke for konsekvenser og følger af deres historier og bemærkninger, men simpelthen famler i blinde? 

Dine forældre har åbenlyst ikke skænket det en tanke at sende en bårebuket. Aner de, at det er noget, “man” kan forventes at gøre? Bor de ikke nærmest på en anden planet, kun de to, uden at kende til, hvad “man” gør her på vores planet? Og så gør du dem opmærksom på, at de har fejlet, hvorefter din far af frygt for at erkende sin “fejl” hastigt tyr til en løgn fremfor at sige “Det tænkte vi virkelig slet ikke på” - hvilket jo ville udstille ham som dum, uvidende osv. 

Det er virkelig trist og meget uheldigt, at de så at sige opfatter angreb eller løgn som det bedste forsvar mod en verden, de ikke kender/forstår, og som de opfatter som fjendtligt indstillet. Deres datter er en integreret del af den verden, men ved de godt, at hun/du ikke ser ned på dem, ikke er flov over DEM, men over deres misforståede forsøg på at møde den verden? Tænker de, at du tager afstand fra og skammer sig over dem? 

Jeg får sådan en lyst til at give din far en krammer og sige, at han er god nok og slet ikke behøver at lyve for at gøre indtryk på andre. Har du gjort det? - eller tænker du, det er en selvfølge, at han ved, du holder af ham og ikke sammenligner med ham med personerne i din “nye” verden? 

I min svigerfamilie gør man i den ældre generation en dyd af sine mindreværdskomplekser ved at fremhæve, at man HELDIGVIS ikke er sådan nogle hovskisnovski, overbelæste snobber - og dermed ekskluderer de jo en masse mennesker, heriblandt min familie, i stedet for at prøve at række hånden ud. 

Jeg ville tage en KÆRLIG snak med dem, hvor du på den ene side viser dem, at du elsker dem og ikke er flov over dem som mennesker, men samtidig understreger, at det skal være slut med løgnehistorier og uhøflig opførsel, hvis dette - at du ikke er flov over dem - ikke skal ændre sig. 

Carina:-) skriver:

 

Jeg synes dine svigerforældre burde holde sig for gode til at ligge intentioner på andre uden at vide det.

De ved ikke om dine forældres hensigter er at forhindre børnebørnene i at sidde andre steder end hos dem.

Mange ældre generationer køber slik til de børnebørn de har fordi da de selv var børn var det en stor kærlighedserklæring. 

Måske dine forældre bare elsker deres børnebørn og måske vælger dine børn at sidde sammen med dem fordi de har lyst og ikke alle mulige andre grunde.

Jeg er med på at deres løgne er forkerte og det er tåbeligt.

Og måske jeg er way out. Men jeg tror de gør det fordi de godt kan mærke de ikke passer ind og de vil så nødigt skuffe dig mere end de har gjort.

De elsker dig tydeligt og ønsker at alle skal vide hvor stolte de er så derfor pynter de på tingene fordi desværre er der enormt prestige i succes på arbejdsmarkedet og mange ligger alt identitet i arbejdstitlen.

Jeg tænker du skal overveje at se dine forældre med Andre øjne

Jeg kan ikke vide det men mit bud er at de er usikre og godt ved de ikke er i høj kurs og de prøver febrilsk at gøre det rigtige og så kommer løgnen. 

Sæt dig ned og tal med dine forældre .

Og noget har de jo gjort godt. For du ved jo godt hvordan man skal opføre sig så du er jo ikke opdraget til st lyve osv 

Men noget er der sket siden du skammer dig over hvor du kommer fra . Og tror det hele er en spiral af dig der skubber dine forældre væk og dine forældre der forsøger at hage sig fast.

 

Mine svigerforældre siger ikke ret meget omkring mine forældres opførsel, tror de tænker en masse  men siger intet. De siger kun, at når mormor og morfar kommer, kan vi lige så godt gå hjem. Min mor har direkte flået min søn ude af sin bedstemors arme, fordi hun ville have ham over til hende i stedet for. Mine børn siger også hele tiden, at de elsker mormor fordi man får slik hos dem og får lov at spille iPad, så de kan godt lide at komme hos deres mormor og morfar. Min mor siger også at de vil have dem, når de kommer, fordi de bor længst væk og de andre bedsteforældre kan jo bare komme og besøge os på andre tidspunkter, men selvom at de bor længst så ser vi faktisk dem ligeså meget som andre familiemedlemmer. Så de bliver ikke snydt selvom de mener noget andet. 

Jeg har selv gjort som de har, løjet i øst og vest om alt hvad der skete i mit liv, for at gøre mig selv mere spændende. Jeg er opdraget til at tænke på mig selv, for ingen andre ville bekymre sig om mig. Jeg stoppede med mine løgne da min nuværende mand, sagde direkte til mig, du lyver så vandet driver og du fatter ikke at alle mennesker forsvinder ud af dit liv, fordi de ikke gider hører på det der og hvis du ikke stopper nu så mister du også mig. Det var et kæmpe wake up Call, jeg troede oprigtigt at jeg var så god til at lyve at ingen opdagede det. Det har kostet mange venskaber og hvor ville jeg da bare ønsker at der var nogen der havde sagt det til mig noget før. Derfor tænker jeg, at jeg måske skulle gøre noget i samme retning, så det fiser ind. At de mister mig hvis de ikke stopper. Jeg har det stadig svært og skal stadigvæk 10 år efter, stadig tænke over hvad jeg siger, for ikke at komme til at lave historien om til noget der ikke passer, jeg når heldigvis og få mig selv stoppet inden det kammer over. 

Jo, jeg er opdaget til at lyve, hvis det gavner min situation bedre, og det er bedst hvis man også lige kan snyde sig til noget med en løgn, det plager de meget med at de gør, og bliver faktisk sur på mig, hvis jeg f.eks har sagt ved kassen at de har givet mig for mange penge tilbage. Hvorfor holdt jeg ikke bare mund, de lukker jo ikke af at jeg beholder for mange byttepenge, og hvis de ikke kan regne, så skal de ikke sidde i kassen. 

Når de lyver mig bedre, ved at give mig en bedre uddannelse, så er det overfor folk, hvor deres børn ikke har en uddannelse, så ved at fortælle dem sandheden om hvad mit job er, så er deres datter jo allerede bedre uddannet end deres datter. De har i hvert fald gjort det over for en mor og begge hendes døtre er på kontanthjælp og ingen uddannelse har, så ved at fortælle denne mor sandheden om hvad jeg laver, så har de jo en bedre uddannet datter.

Jeg forstår hellere ikke hvorfor de skal lyver mig bedre, da de også syntes at jeg arbejder for meget og er for lidt hjemme ved mine børn og kun tænker på at komme langt på arbejdsmarkedet, de forstår ikke hvordan man kan elske et job. De har kun deres jobs af nød og hvis de kunne slippe så gjorde de det. 

Det med at de lyver for ikke at skuffe mig, tror jeg ikke på, da de også gjorde det da jeg var barn og ikke havde nogen forventninger. Det er helt klart min omgangskreds og erfaring, der har gjort at jeg ikke er endt som dem. 

Mange tak for alle jeres svar, jeg har valgt at printe alle jeres udtalelser ud og kører i næste weekend de 150 km hjem til mine forældre og tager en snak med dem

Gud, hvor er du sej. Jeg håber for både dig og dem, at der ender med at komme noget godt ud af det!

Flere ting her. 

1. Ja det er måske god stil og hvad DU forventede ang den buket, men hvis dine forældre virkelig ikke kender eller interessere sig for afdøde, så giver det nok mening for dem ikke at købe buket. Her skal du nok lige overveje at dine forventninger jo ikke er hele sandheden. Det eneste rigtige. Husk på at afdøde lånte DIG og din mand penge, tog godt i mod DIG. Det handler altså om dig og ikke dem. Det er ikke dem der havde en relation til afdøde KUN dig.

 Og når du så konfrontere dem med vrede så tror jeg din far lyver fordi han godt ved han har skuffet dig og i og med de kun interessere sig for deres børn vil de gerne undgå det skænderi. 

2. Og så syntes jeg faktisk dine svigerforældres kommentare om at de lige så godt kan gå når dine forældre kommer er tarvelig. Det er da normalt at bedsteforældre forkæler deres bærn. Og dine børn er glade for dem. Helt ærligt så lyder det igen som om det handler om dig og dine følelser. 

3. Jeg ville tage en snak med dem om at du bliver ked af deres løgne og at du håber de frem over vil sige sandheden, MEN at du til gengæld lover at spørge pænere samt at håndtere sandheden respektfuldt. For husk skal de sige sandheden vil du skulle finde dig i at HØRE sandheden og respektere den SELV når du er uenig med dem.