Bade udenfor?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.932 visninger
12 svar
28 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
25. juli 2018

koeapabshicar

Hej. Jeg håber der sidder nogen der kan svarer mig. Jeg er nemlig kommet lidt i tvivl. 

Hvor varmt skal badevand være før en på 8 mdr må bade i det? Og gør det en forskel at det er så varmt i luften som det er nu? 

Kan se der er flere i min omgangskreds med babyer lige så gamle som min der tager dem med i både hav og pools i dk og udlandet. 

Jeg troede egenligt man sagde 2 år så var vand temp. Lige meget. Jeg har forsøgt at google lidt men kan ikke rigtig blive “videnskabeligt” klogere. 

Jeg vil nemlig meget gerne i et friluftsbad med min søn i weekenden hvis det ikke gør noget når det så varmt udenfor. Jeg har en uvdragt og badehætte til ham og et uv telt. Vand temp. Står på deres hjemmeside som 24-28 grader men havde hørt at det skulle været lidt varmere end det fordi det har været så varmt i lang tid nu. 

Og lige en sidste krølle på mit spørgsmål, er der forskel på pool/soppebassin i haven, friluftsbadet (som også er store svømmehalspools og ikke en sø eller lign) og hav/sø vand? 

Er der nogen der ved det helt faktuelt og ikke bare er af en overbevisning? :-) For jeg er i princippet af den overbevisning at det ikke er ok, men mange jeg kender synes jeg er forkert på den ;-) 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. juli 2018

babylife.

Jeg kender ikke nogle særlige fakta om emnet, men jeg tænker ikke at temperaturen er for lav for en på 8 mdr.  Så længe han ikke bliver kold eller brokker sig over det, så tænker jeg at alt er fint? Med hensyn til forskellen på de forskellige steder at bade, så  kan der være meget klor i offentlige pools, men hvis man går til babysvømning så er det jo det samme? 

Jeg tror ikke der er noget der nødvendigvis er bedre end andet, så længe man kan se at baby har det godt. Jeg tror absolut ikke at du udsætter din dreng for nogen former for risiko ved at tage ham med i vandet, uanset hvor det er 

Anmeld Citér

25. juli 2018

Lisette W

Som tidliger svømmeinstruktør ved jeg at babyer må komme svømmehallen når navlesnoren er faldet af. I et friluftsbad er det vel også et klor bassin du skal i? Det vil sige vandet er nogenlunde rent dog kan der være bakterier som kan give dårlig mave hvis baby drikker alt for meget af vandet. Mht. temperatur så burde det være helt fint. Men god idé med uv og solhat. God tur i weekenden

Anmeld Citér

25. juli 2018

ErDuHerIkkeSnart

Som så meget andet med baby, giver det måske bedre mening at bruge sin sunde fornuft, end at lede efter fakta?

Der findes jo ingen regler - højest anbefalinger - og jeg ville tænke mere over at kigge på mit barn, og se om det hyggede sig og ikke frøs, end at beskæftige med med bestemte former for “videnskabelig dokumentation”?

Altså ... jeg mener ... hvad skal I bruge det til, hvis ungen så skulle vise sig at elske og hygge sig og trives med en anden temperatur end den anbefalede? Insistere? Det er jo fjollet ...

I denne varme ville jeg ingen betænkeligheder have ved at give baby en svømmetur - god fornøjelse  

Anmeld Citér

25. juli 2018

koeapabshicar

Tak for svar :-) jeg følger normalt min sunde fornuft med de fleste ting. MEN jeg er blevet lidt forsigtig omkring kulde og træk osv. fordi min søn har været rigtig meget syg. I en periode skulle det bare blæse en lille blæst på ham en gang og så var han forkølet igen, igen igen igen.

Så jeg ledte efter fakta fordi hvis der stod noget mega klogt ift babyers varmeregulering eller lign. Så ville jeg rette mig efter det. Og ellers ville jeg tage afsted og hygge mig i weekenden. :-) Dem jeg har talt med om det er ikke nogen jeg som sådan lige umiddelbart sætter min lid til hvad sådan noget angår for de er også af den generation der synes det er pjat at jeg ikke giver sukker, is, saltede Chips, nutella osv. Og dermed også at det er pjat jeg ikke tager ham med ud at bade og så ville jeg bare se om der måske stod noget klogt et eller andet sted :-) 

jeg kan ikke finde det og da der ikke er nogen der svarer at det må man ikke, så vil jeg pakke badetøjet og nyde dagen med familien :-) 

Anmeld Citér

25. juli 2018

Mor11

Profilbillede for Mor11

8 mdr. Altså der er de jo ikke småbitte sarte babyer mere. Mine legede i sandkasse og kravlede rundt i haven i den alder. Hvad skulle der ske ved at bade i havet? Man holder dem jo så de ikke kommer under vand og sluger en masse saltvand. Ja det er køligt, men hvis baby ser ud til at synes det er ubehageligt går man jo bare op igen. Hvis baby synes det er sjovt, bliver man.. og i denne tid får de jo lynhurtigt varmen igen når man kommer på land. 

Svøm du bare præcis hvor du har lyst med dit barn. 

Ps, min nevø var i soppebassin den anden dag, med temmelig koldt vand (fra haveslangen) han havde en fest og var på ingen måde påvirket negativt af temperaturen. Han er 5 mdr gammel. 

Anmeld Citér

25. juli 2018

ErDuHerIkkeSnart

Selvfølgelig er man påpasselig med ikke at gøre sine børn syge ... og du kan jo kigge på ham undervejs og se om han trives. Er sikker på at I får en herlig tur!

Ps: .. og nogle gange kan det måske være meget godt alligevel at huske, at dem fra en anden generation trods alt formåede at holde os i live ... trods Nutella, koldt badevand og andre faretruende brud på nutidens mange “anbefalinger”.

Måske de endda slappede mere af i deres forældreskab, end vores generation gør ...

Anmeld Citér

25. juli 2018

koeapabshicar

Mor11 skriver:

8 mdr. Altså der er de jo ikke småbitte sarte babyer mere. Mine legede i sandkasse og kravlede rundt i haven i den alder. Hvad skulle der ske ved at bade i havet? Man holder dem jo så de ikke kommer under vand og sluger en masse saltvand. Ja det er køligt, men hvis baby ser ud til at synes det er ubehageligt går man jo bare op igen. Hvis baby synes det er sjovt, bliver man.. og i denne tid får de jo lynhurtigt varmen igen når man kommer på land. 

Svøm du bare præcis hvor du har lyst med dit barn. 

Ps, min nevø var i soppebassin den anden dag, med temmelig koldt vand (fra haveslangen) han havde en fest og var på ingen måde påvirket negativt af temperaturen. Han er 5 mdr gammel. 



Min leger nu også i sand og kravler rundt i haven. Da babyer ikke kan regulere deres varme på samme måde som større børn og kan heller ikke altid vise om de har det for koldt/varmt og har læst flere steder at man ikke bør lade børn under 2 år bade i for koldt vand (under 32 grader). Så gik mit spørgsmål egenligt mest på om når nu vi nærmest har sydlandsk vejr tilstande om det så stadig gør sig gældende :-) Da min søn har været meget syg er jeg ekstra opmærksom på ikke at udsætte ham unødvendigt for kulde og lignende. Derfor spørger jeg om der fandtes noget fakta baseret viden på området jeg ikke selv kunne finde. 

Anmeld Citér

25. juli 2018

koeapabshicar

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Selvfølgelig er man påpasselig med ikke at gøre sine børn syge ... og du kan jo kigge på ham undervejs og se om han trives. Er sikker på at I får en herlig tur!

Ps: .. og nogle gange kan det måske være meget godt alligevel at huske, at dem fra en anden generation trods alt formåede at holde os i live ... trods Nutella, koldt badevand og andre faretruende brud på nutidens mange “anbefalinger”.

Måske de endda slappede mere af i deres forældreskab, end vores generation gør ...



Det er meget muligt men giver ikke så meget for sådanne sætninger samt “jeg røg da jeg var gravid og mit barn har det fint” osv osv osv. Det er fis i en hornlygte for man kan ikke vide om hvis min mor nu havde droppet nutellaen inden jeg blev 2 om jeg så stadig havde anlæg til overvægt eller om hvis hun havde droppet kemikalierne under graviditeten så havde jeg ikke haft de sygdomme jeg har idag. 

Vi tager alle nogle beslutninger omkring vores børn og det gjorde de også den gang. Jeg tror de sikkert har været mere afslappede i deres forældrerolle men det tror jeg nu mere handler om den absurde mængde af information vi har til rådighed idag. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.