Pasning? Hvordan? Hvorfor?

Jeg ville tage hende med og så ville jeg sørge for nogen passede hende på stedet og tog hende med hjem tidligt. Så ikke en “gæst gæst”, men en ekstra gæst du stoler på. 

Nu var vores børn ikke så små da vi blev gift. Den yngste var lige blevet 4 og den ældste 7. De var med til det hele og det havde de også været havde de været yngre. Jeg ville ikke undvære mine børn på den dag. Der var faktisk mange børn med til vores bryllup. Et bryllup er hvad man gør det til og der kan sagtens være plads til børn. Hvis din mand presser på for en fest hvor det kun er jer, så ville jeg vente til hun var ældre med at blive gift. For det bliver ikke en sjov dag for dig hvis halvdelen af dit fokus er på din lille pige, hvordan det går, at du savner hende osv. 

Hvis behov er det at en baby på 6 mdr er med til bryllup? Baby eller forældre? 

Jeg havde nu nydt mig bryllup uden baby  

Det er vel hvordan man ønsker sit bryllup. Hvilke forventninger har du og hvad slags betydning har det.

Vi ville egentlig slet ikke holde en stor fest, så vi holdte et intimt bryllup og barnedåb på en gang, lige i vores ånd. Med alle vores “mange” børn. Jeg ville personligt ikke have gjort det uden mine drenge fra et andet forhold, så de vidste at dette var de en del af. Min datter var meget let. Sov det meste af tiden og blev ammet en enkelt gang. Men trods hun normalt var let, så havde jeg taget det modsatte med også, hvilket jeg egentlig forventede. 

Når alt dette så er sagt, havde jeg ikke gjort det med den næste, fordi hun var kolikbarn og reflux barn og blev så let overstimuleret. Men så havde jeg ventet på hun blev lidt ældre.

vi gjorde det til en fælles kærligheds og børnefest Vi er dog ikke de romantiske typer, og er ikke så meget til at dele “os” med andre.

derfor for os, ville det være sådan, men det kommer jo an på hvordan det skal holdes og som sagt hvad man ønsker og forventer .... sådan som min søster holdte bryllup, der ville fx ingen små babyer synes det var specielt rart, (tror jeg). Og den slags fester skal der helt sikkert være plads til. Det er vist det normale

Jeg ville tage barnet med.

Et så lille barn har brug for primære omsorgspersoner og det mener jeg kun er mor og far 

Tusind tak for alle jeres input.

Vi planlagde datoen for brylluppet sidste år før vi vidste at jeg var gravid. Først aftalte vi også at holde bryllup og barnedåb sammen, men jeg følte hverken vores datter eller vi selv fik den dag, vi "fortjente" (var overbevist om at jeg ikke ville kunne elske barnet og sagtens kunne undvære hende/lade hende sove ude).

På feststedet er der kun mulighed for at stille hende udenfor og der kan der være andre mennesker (det afholdes på en kro), men vi satser på at brylluppet skal være stille og roligt uden voldsomt druk. Mere lidt loose, dog med de traditioner der hører sig til + DJ.

Alle der potentielt kunne tage sig af hende er med til festen og ellers kender vi ikke rigtigt nogen, der ikke har børn i hendes alder og ville kunne tage sig af hende. Hun vågner alt imellem 3-5 gange om natten og er som regel oppe fra 3-4:30/5, så jeg frygter (irrationelt, I know) at de til sidst tænker "pyt, vi lader hende ligge"..

Så det er KLART hendes behov at være et andet sted uden mange mennesker, der nok godt vil dikke dikke og uden musikken/talerne/uroen og det er klart mors behov at have sin prinsesse hos sig og ikke "ulejlige" andre :-)

... du var overbevist om at du ikke kunne elske barnet .. hvorfor det?   Blev bare nysgerrig.

Smølfine123 skriver:

... du var overbevist om at du ikke kunne elske barnet .. hvorfor det?   Blev bare nysgerrig.

 

Undervejs i graviditeten blev jeg ramt af en middelsvær/svær depression og hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke var dét at blive mor jeg gerne ville - men jeg var forelsket i tanken. Giver det mening?

Jeg havde aborteret to gange før og havde bl.a. af den grund svært ved at forholde mig til baby, vi kende ikke kønnet så vi kunne ikke sige "Næææ, vi glæder os sådan til Benny kommer ud" og jeg var vel skræmt ved tanken om, om parforholdet ville ryge, om jeg kunne klare det, om min ungdom ville blive "taget fra mig" (er 20). 

Meeeeeeeeeeen så kom hun ud og blev lagt på mit bryst og i dét sekund elskede jeg hende mere end noget andet :-)

Anonym skriver:

Undervejs i graviditeten blev jeg ramt af en middelsvær/svær depression og hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke var dét at blive mor jeg gerne ville - men jeg var forelsket i tanken. Giver det mening?

Jeg havde aborteret to gange før og havde bl.a. af den grund svært ved at forholde mig til baby, vi kende ikke kønnet så vi kunne ikke sige "Næææ, vi glæder os sådan til Benny kommer ud" og jeg var vel skræmt ved tanken om, om parforholdet ville ryge, om jeg kunne klare det, om min ungdom ville blive "taget fra mig" (er 20). 

 

Meeeeeeeeeeen så kom hun ud og blev lagt på mit bryst og i dét sekund elskede jeg hende mere end noget andet :-)

Ved godt det er lidt sent, men det kan være en mulighed at aflyse brylluppet og vente til jeres datter er lidt ældre. Enten så hun kan være med eller blive passet af fx en barnepige, som I kan nå at opbygge et bånd til inden?

Jeg ville ikke lade mine børn på 6 måneder blive passet, pga. et bryllup, men jeg ville sørme heller ikke holde bryllup med et barn på 6 måneder. - Altså jeg ville vente. Jeg ville heller ikke bede nogle af mine gæster(bedsteforældre eller ej) om at tage sig af mine børn under et bryllup - de har jo ligeså meget lyst til at deltage, høre sange, taler og andre sjove ting der ofte sker under et bryllup. Hvis det var mig selv, ville jeg ikke være barnepige, hvis jeg også var gæst til et bryllup. 

Da vi blev gift, var vores ældste 1 år og 1 måned, synes stadig han var lille. Men hans dagplejemoder tilbød at passe ham med overnatning - han var tryg ved hende, kendte hende og det virkede til de havde haft en skøn dag/aften. Han var med i kirken og til at få taget nogle fotos og så kørte vi ud og afleverede ham, inden vi kørte ud til vores feststed. 

Vi blev gift her d. 7/7-18.

Jeg lod mine drenge på knap 3, 4 og 5,5 år blive passet.

Folk indtager vin og øl, og det skal mine børn ikke opleve.

Hvis jeg havde en baby ville jeg enten udskyde brylluppet til at min mand og jeg kunne nyde dagen i fulde drag eller få baby passet. 

Dagen er for dig og din kommende mand. Til vores bryllup var der konstant taler og sange. Vi skulle også på stolene og ned under bordet. En baby ville ligge en dæmper på stemningen efter min mening.