Eksperthjælp: Køre med børn der ikke er fastspændt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.727 visninger
11 svar
28 synes godt om
10. juli

Gitte Sander

Jeg har et kæmpe problem. Min veninde som har en datter på snart 3 i april 2018 tager sin søn ud af hans autostol når hun har en anden person der køre bilen. Nu skal jeg så køre til Jylland med hende og hendes datter. Jeg har kørt med hende før hvor hun har taget hende ud af autostolen , hvor jeg har sagt at hun ikke må tage ham ud mens jeg køre !! Hendes svar... jeg skal nok tage ansvar.. ellers må du sætte os af på sidden af vejen!!

Nu skal vi så til Jylland. Hvor hun sir .. hun sover nok fra hjemme af til færgen også leger hun på færgen og så ammer jeg hende bare på vejen fra færgen og sider med ham på skødet hvis han ikke vil side i autostolen ... Jeg ved jeg bliver nød til at fortælle hende at det er mig der køre bilen og det er mig der bestemmer.. og jeg føler at hun ikke respektere mig og mine regler. Min datter har altid siddet i sit sædet. Om hun græd eller ej. Hun har nu gjort at hendes datter ved hun tager hende ud så snart hun begynder at græde. Køre hun selv bilen holder hun ikke altid øje på vejen men er mere fokuseret på datteren end vejen .... det hele er ikke godt. Undskyld det lange indlag med ville høre om der er nogle gode suggestions til hvordan jeg sir det til hende på en måde hvor hun kan forstå hvorfor jeg sir det og hvorfor jeg er urolig over vores tur til Jylland. Måske jeg bare skal aflyse...



Gittes svar

Hej 1970April,

Du har ret, du er nød til at fortælle hende det. Her har du en chance for at øve dig i at sætte dine grænser klart og tydeligt.

Jeg tænker det vil være godt at være meget kort og klar og tydelig omkring det, passe på ikke at rode dig ud i noget der for eksempel kan lyde som en kritik eller en bebrejdelse af hvordan hun selv kører, men holde det hjemme til dig selv.

Du kan starte med at sige noget, hvor du anerkender hende, derefter dele dine bekymringer i den anledning, og sluttelig sætte din grænse klart og tydeligt. Sæt dig en rolig uforstyrret stund med hende og sig det face-to-face.

Det kunne for eksempel lyde sådan her: "Jeg glæder mig rigtig meget til vi skal på tur til Jylland, det bliver bare så hyggeligt at få den tid sammen. Der er dog en ting, som jeg har tænkt over og som jeg er bekymret for og det er turen i bilen. Jeg vil ikke køre med børn, der ikke er fastspændt. For det første føler jeg mig utryg ved at gøre det, jeg har det bedst med at børn er fastspændt og jeg bliver urolig hvis ikke de er. For det andet er det så lang en tur at jeg tror det er ulovligt og jeg risikerer både bøder og klip i kørekortet ved at gøre det. Jeg kan mærke at jeg bliver urolig når jeg tænker på det, men jeg vil jo gerne afsted. Derfor vil jeg bare så gerne have hvis vi kunne aftale, at børn er altid fastspændte, når jeg kører med dem. Skal de spændes op, må vi holde ind til siden og eventuelt parkere imens du ammer. Sagt på en anden måde, så er jeg ikke villig til at køre med andres børn, som ikke er fastspændte, jeg har en grænse der, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Men jeg håber, at vi alligevel kan køre sammen og bare aftale at vi holder ind til siden, hvis der er noget. Vi kan jo også tage noget ekstra legetøj med til dem så de har noget at underholde sig med."

Hvis hun så siger, at det er noget pjat eller bliver oprørt, så lad igen være med at gå til angreb på hendes perspektiv eller hvordan hun gør det, men hold den hjemme "ved dig selv" og sig i sidste instans: "Jamen det er sådan det er. Jeg vil meget gerne køre med dig og dine børn. Men I skal være fastspændte når I kører med mig. Hvordan du gør det, når du kører, er din egen beslutning, men når jeg kører skal børn være fastspændt. Jeg har en grænse der og jeg vil ikke køre med andres børn, hvis ikke de er fastspændte."

Så kan det godt være at hun kalder dig sart eller overbekymret eller what ever, lad det i givet fald flyve ind igennem det ene ører og ud igennem det andet.

Som fører af bilen er det dig, der har ansvaret for hvordan du kører og du er i din gode ret til ikke at ville køre med børn, der ikke er fastspændte, de færreste ville tage den risiko at gøre det. Og ikke nok med at det bliver en urolig tur for dig, hvis du skulle acceptere det, du risikerer også både bøder og klip i kørekortet, plus at du ville aldrig kunne tilgive dig selv for ikke at have sat den grænse, i tilfælde af at børnene kom til skade. Og der skal jo ikke mere end en hård opbremsning til før et barn flyver igennem luften, hvilket man ikke selv er herre over om man pludselig er nød til at gøre. Og det er slet ikke nødvendigt at køre med børn "løs" i bilen, så må man tage noget ekstra transporttid til at amme eller holde nogle pauser undervejs.

God tur!

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

10. juli

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere
GitteSander skriver:

Jeg har et kæmpe problem. Min veninde som har en datter på snart 3 i april 2018 tager sin søn ud af hans autostol når hun har en anden person der køre bilen. Nu skal jeg så køre til Jylland med hende og hendes datter. Jeg har kørt med hende før hvor hun har taget hende ud af autostolen , hvor jeg har sagt at hun ikke må tage ham ud mens jeg køre !! Hendes svar... jeg skal nok tage ansvar.. ellers må du sætte os af på sidden af vejen!!

Nu skal vi så til Jylland. Hvor hun sir .. hun sover nok fra hjemme af til færgen også leger hun på færgen og så ammer jeg hende bare på vejen fra færgen og sider med ham på skødet hvis han ikke vil side i autostolen ... Jeg ved jeg bliver nød til at fortælle hende at det er mig der køre bilen og det er mig der bestemmer.. og jeg føler at hun ikke respektere mig og mine regler. Min datter har altid siddet i sit sædet. Om hun græd eller ej. Hun har nu gjort at hendes datter ved hun tager hende ud så snart hun begynder at græde. Køre hun selv bilen holder hun ikke altid øje på vejen men er mere fokuseret på datteren end vejen .... det hele er ikke godt. Undskyld det lange indlag med ville høre om der er nogle gode suggestions til hvordan jeg sir det til hende på en måde hvor hun kan forstå hvorfor jeg sir det og hvorfor jeg er urolig over vores tur til Jylland. Måske jeg bare skal aflyse...



Gittes svar

Hej 1970April,

Du har ret, du er nød til at fortælle hende det. Her har du en chance for at øve dig i at sætte dine grænser klart og tydeligt.

Jeg tænker det vil være godt at være meget kort og klar og tydelig omkring det, passe på ikke at rode dig ud i noget der for eksempel kan lyde som en kritik eller en bebrejdelse af hvordan hun selv kører, men holde det hjemme til dig selv.

Du kan starte med at sige noget, hvor du anerkender hende, derefter dele dine bekymringer i den anledning, og sluttelig sætte din grænse klart og tydeligt. Sæt dig en rolig uforstyrret stund med hende og sig det face-to-face.

Det kunne for eksempel lyde sådan her: "Jeg glæder mig rigtig meget til vi skal på tur til Jylland, det bliver bare så hyggeligt at få den tid sammen. Der er dog en ting, som jeg har tænkt over og som jeg er bekymret for og det er turen i bilen. Jeg vil ikke køre med børn, der ikke er fastspændt. For det første føler jeg mig utryg ved at gøre det, jeg har det bedst med at børn er fastspændt og jeg bliver urolig hvis ikke de er. For det andet er det så lang en tur at jeg tror det er ulovligt og jeg risikerer både bøder og klip i kørekortet ved at gøre det. Jeg kan mærke at jeg bliver urolig når jeg tænker på det, men jeg vil jo gerne afsted. Derfor vil jeg bare så gerne have hvis vi kunne aftale, at børn er altid fastspændte, når jeg kører med dem. Skal de spændes op, må vi holde ind til siden og eventuelt parkere imens du ammer. Sagt på en anden måde, så er jeg ikke villig til at køre med andres børn, som ikke er fastspændte, jeg har en grænse der, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Men jeg håber, at vi alligevel kan køre sammen og bare aftale at vi holder ind til siden, hvis der er noget. Vi kan jo også tage noget ekstra legetøj med til dem så de har noget at underholde sig med."

Hvis hun så siger, at det er noget pjat eller bliver oprørt, så lad igen være med at gå til angreb på hendes perspektiv eller hvordan hun gør det, men hold den hjemme "ved dig selv" og sig i sidste instans: "Jamen det er sådan det er. Jeg vil meget gerne køre med dig og dine børn. Men I skal være fastspændte når I kører med mig. Hvordan du gør det, når du kører, er din egen beslutning, men når jeg kører skal børn være fastspændt. Jeg har en grænse der og jeg vil ikke køre med andres børn, hvis ikke de er fastspændte."

Så kan det godt være at hun kalder dig sart eller overbekymret eller what ever, lad det i givet fald flyve ind igennem det ene ører og ud igennem det andet.

Som fører af bilen er det dig, der har ansvaret for hvordan du kører og du er i din gode ret til ikke at ville køre med børn, der ikke er fastspændte, de færreste ville tage den risiko at gøre det. Og ikke nok med at det bliver en urolig tur for dig, hvis du skulle acceptere det, du risikerer også både bøder og klip i kørekortet, plus at du ville aldrig kunne tilgive dig selv for ikke at have sat den grænse, i tilfælde af at børnene kom til skade. Og der skal jo ikke mere end en hård opbremsning til før et barn flyver igennem luften, hvilket man ikke selv er herre over om man pludselig er nød til at gøre. Og det er slet ikke nødvendigt at køre med børn "løs" i bilen, så må man tage noget ekstra transporttid til at amme eller holde nogle pauser undervejs.

God tur!

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk


Er det bare mig, der undrer mig over, at barnet hele tiden skifter køn? 

Anmeld Citér

10. juli

Anonymor

Profilbillede for Anonymor
Mor og meget mere skriver:



Er det bare mig, der undrer mig over, at barnet hele tiden skifter køn? 



Måske ønsker hun at være anonym, og for at veninden ikke skal hende hende, har hun ændret kønnet i sin beskrivelse. Men kommer så til at glemme det undervejs. Det er sket for mig  at det har handlet om min søn, men så har jeg skrevet datter og ændret en smule på alderen for at familie ikke kan kende mig. Men så er det da hændt, at jeg længere nede i teksten er kommet til alligevel at skrive "han" 

Anmeld Citér

10. juli

1970April

Profilbillede for 1970April
GitteSander skriver:

Jeg har et kæmpe problem. Min veninde som har en datter på snart 3 i april 2018 tager sin søn ud af hans autostol når hun har en anden person der køre bilen. Nu skal jeg så køre til Jylland med hende og hendes datter. Jeg har kørt med hende før hvor hun har taget hende ud af autostolen , hvor jeg har sagt at hun ikke må tage ham ud mens jeg køre !! Hendes svar... jeg skal nok tage ansvar.. ellers må du sætte os af på sidden af vejen!!

Nu skal vi så til Jylland. Hvor hun sir .. hun sover nok fra hjemme af til færgen også leger hun på færgen og så ammer jeg hende bare på vejen fra færgen og sider med ham på skødet hvis han ikke vil side i autostolen ... Jeg ved jeg bliver nød til at fortælle hende at det er mig der køre bilen og det er mig der bestemmer.. og jeg føler at hun ikke respektere mig og mine regler. Min datter har altid siddet i sit sædet. Om hun græd eller ej. Hun har nu gjort at hendes datter ved hun tager hende ud så snart hun begynder at græde. Køre hun selv bilen holder hun ikke altid øje på vejen men er mere fokuseret på datteren end vejen .... det hele er ikke godt. Undskyld det lange indlag med ville høre om der er nogle gode suggestions til hvordan jeg sir det til hende på en måde hvor hun kan forstå hvorfor jeg sir det og hvorfor jeg er urolig over vores tur til Jylland. Måske jeg bare skal aflyse...



Gittes svar

Hej 1970April,

Du har ret, du er nød til at fortælle hende det. Her har du en chance for at øve dig i at sætte dine grænser klart og tydeligt.

Jeg tænker det vil være godt at være meget kort og klar og tydelig omkring det, passe på ikke at rode dig ud i noget der for eksempel kan lyde som en kritik eller en bebrejdelse af hvordan hun selv kører, men holde det hjemme til dig selv.

Du kan starte med at sige noget, hvor du anerkender hende, derefter dele dine bekymringer i den anledning, og sluttelig sætte din grænse klart og tydeligt. Sæt dig en rolig uforstyrret stund med hende og sig det face-to-face.

Det kunne for eksempel lyde sådan her: "Jeg glæder mig rigtig meget til vi skal på tur til Jylland, det bliver bare så hyggeligt at få den tid sammen. Der er dog en ting, som jeg har tænkt over og som jeg er bekymret for og det er turen i bilen. Jeg vil ikke køre med børn, der ikke er fastspændt. For det første føler jeg mig utryg ved at gøre det, jeg har det bedst med at børn er fastspændt og jeg bliver urolig hvis ikke de er. For det andet er det så lang en tur at jeg tror det er ulovligt og jeg risikerer både bøder og klip i kørekortet ved at gøre det. Jeg kan mærke at jeg bliver urolig når jeg tænker på det, men jeg vil jo gerne afsted. Derfor vil jeg bare så gerne have hvis vi kunne aftale, at børn er altid fastspændte, når jeg kører med dem. Skal de spændes op, må vi holde ind til siden og eventuelt parkere imens du ammer. Sagt på en anden måde, så er jeg ikke villig til at køre med andres børn, som ikke er fastspændte, jeg har en grænse der, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Men jeg håber, at vi alligevel kan køre sammen og bare aftale at vi holder ind til siden, hvis der er noget. Vi kan jo også tage noget ekstra legetøj med til dem så de har noget at underholde sig med."

Hvis hun så siger, at det er noget pjat eller bliver oprørt, så lad igen være med at gå til angreb på hendes perspektiv eller hvordan hun gør det, men hold den hjemme "ved dig selv" og sig i sidste instans: "Jamen det er sådan det er. Jeg vil meget gerne køre med dig og dine børn. Men I skal være fastspændte når I kører med mig. Hvordan du gør det, når du kører, er din egen beslutning, men når jeg kører skal børn være fastspændt. Jeg har en grænse der og jeg vil ikke køre med andres børn, hvis ikke de er fastspændte."

Så kan det godt være at hun kalder dig sart eller overbekymret eller what ever, lad det i givet fald flyve ind igennem det ene ører og ud igennem det andet.

Som fører af bilen er det dig, der har ansvaret for hvordan du kører og du er i din gode ret til ikke at ville køre med børn, der ikke er fastspændte, de færreste ville tage den risiko at gøre det. Og ikke nok med at det bliver en urolig tur for dig, hvis du skulle acceptere det, du risikerer også både bøder og klip i kørekortet, plus at du ville aldrig kunne tilgive dig selv for ikke at have sat den grænse, i tilfælde af at børnene kom til skade. Og der skal jo ikke mere end en hård opbremsning til før et barn flyver igennem luften, hvilket man ikke selv er herre over om man pludselig er nød til at gøre. Og det er slet ikke nødvendigt at køre med børn "løs" i bilen, så må man tage noget ekstra transporttid til at amme eller holde nogle pauser undervejs.

God tur!

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk


Tusind tak for dit svar. Jeg vil gøre som du sir og gøre det på en måde hun ikke føler sig angrebet. Jeg ved hun er vant til hendes mor køre og hun sidder så med ham på skødet.   Men tak igen for dit gode råd. Mvh Camilla 

Anmeld Citér

10. juli

1970April

Profilbillede for 1970April
Anonymor skriver:



Måske ønsker hun at være anonym, og for at veninden ikke skal hende hende, har hun ændret kønnet i sin beskrivelse. Men kommer så til at glemme det undervejs. Det er sket for mig  at det har handlet om min søn, men så har jeg skrevet datter og ændret en smule på alderen for at familie ikke kan kende mig. Men så er det da hændt, at jeg længere nede i teksten er kommet til alligevel at skrive "han" 



  Du har ret 

Anmeld Citér

10. juli

Hck

Profilbillede for Hck
Mor og meget mere skriver:



Er det bare mig, der undrer mig over, at barnet hele tiden skifter køn? 



Også her. Kan heller ikke helt finde ud af om barnet er 3 måneder efter 3 år. Troede først 3 år, men så stod der noget om amning  så derfor de 3 måneder 

Anmeld Citér

10. juli

100%anonym

Profilbillede for 100%anonym

Det er fuldstændig ligegyldigt om det er en dreng eller en pige og om det er 3 år eller 3 mdr. Barnet skal bare være fastspændt når bilen er i bevægelse. Længere er den ikke. 

Ts du får klip og bøder hvis barnet ikke er fastspændt. For ikke at tale om samvittighed for livet hvis der skulle ske barnet noget. 

Så stå fast og ellers må hun jo tage toget

Anmeld Citér

10. juli

MorTilN

Profilbillede for MorTilN
Mor til den dejligste dreng

Hun kan ikke tage ansvaret for at barnet ikke er spændt fast. Personer under 16 år er FØRENS ansvar at de er spændt korrekt fast.

  Du vil for evigt leve i mit hjerte far

Anmeld Citér

11. juli

300515

Profilbillede for 300515

Jeg kan godt forstå at man er nervøs for at gøre sin veninde ked af det. Jeg er dog nok lidt firkantet på det plan. Jeg ville IKKE betænke mig ved, at fortælle hende præcis hvad der sker med hendes barn, hvis der sker en hård opbremsning eller en ulykke og ville heller ikke betænke mig ved at fortælle hende præcis hvor uansvarligt det er. Hvem taler ellers barnets sag? Og ville man være ligeså berøringsangst og nervøs for at såre moderen (fremfor nervøs for barnets liv), hvis det var andre livsfarlige ting, moderen udsatte barnet for?

Anmeld Citér

22. juli

JD

Profilbillede for JD

Jeg havde gjort politiet opmærksomme på det. Bum. Det er så uansvarligt. Veninde eller ej. Havde hun ikke lyttet, og gentagne gange udsat sit barn for fare, så havde jeg taget handling. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.